Wednesday, October 31, 2007

25 tegn på at du er blevet voksen

Lidt at tænke over:

  1. Dine planter i huset er i live og ingen af dem kan ryges.

  2. At have sex i en smal seng er udelukket.

  3. Du har mere mad end øl i køleskabet.

  4. Du står op kl 6.00 i stedet for at gå i seng kl 6.00.

  5. Du hører din yndlingssang i supermarkedet.

  6. Du ser vejrudsigter på tv.

  7. Dine venner gifter sig og bliver skilt i stedet for at være kærester og slå op.

  8. Du går fra at have 130 dages ferie til at have 25.

  9. Cowboybukser og t-shirt er ikke nok til, at du mener, at du er klædt pænt på.

  10. Det er dig, der ringer til politiet, fordi de unge inde hos naboen ikke vil skrue ned for musikken.

  11. Ældre slægtninge fortæller gerne sex-vittigheder, når du er til stede.

  12. Du ved ikke mere, hvornår døgnkiosken lukker.

  13. Dine bilforsikringer bliver billigere og dine afdrag på bilen dyrere.

  14. Du fodrer din kat med Whiskas i stedet for rester fra McDonalds.

  15. Når du har sovet på sofaen, får du ondt i ryggen.

  16. Du tager ikke længere en lur fra middag til kl 18.

  17. En middag og en film i biffen er hele dit stævnemøde i stedet for begyndelsen på ét.

  18. At spise en stor bøf klokken 3 om morgenen vil give dig et alvorligt mavetilfælde snarere end at få dig til at falde til ro.

  19. Du går på apoteket for at hente hovedpinepiller, ikke kondomer og graviditetstests.

  20. En flaske rødvin til 20 kr er ikke lækkert mere.

  21. Du spiser faktisk morgenmad om morgenen.

  22. Du siger snarere »Jeg kan ikke drikke så meget som jeg plejer« fremfor »jeg skal aldrig drikke så meget mere.«

  23. 90 procent af den tid du tilbringer foran computeren bruges ikke til at spille computerspil.

  24. Du varmer ikke op derhjemme med at drikke for at spare penge, når du går i byen.

  25. Du har læst alle disse punkter for at finde bare ét, der ikke gælder for dig

25 tegn på at du er blevet voksenSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, October 28, 2007

Planlægning

Tjaa, det måtte jo ske, selv for os der ellers altid har levet dag for dag og altid bare gjort hvad der lige faldt os ind! Vi har fået os en kalender!!

Nu tænker du måske straks på sådan en mayland med spiralryg.. heh.. dem man havde da man studerede og skulle holde styr på fester, afleveringer, sport og træning, fødselsdage, familie fester, ferier, postnumre og diverse formler, folks telefonnumre og adresser, der var indlagt billeder, sjove citater og vittigheder samt fede tags og oneliners!

Nutildags går det ikke med en af de gode gamle kalendere, vi har allerede splittet en del af ovenstående ud, fx. til flickr, instant messaging, e-mail rundsendelser og blogs. Så næste naturlige skridt er naturligvis kalenderen!

Vi kunne nok have undværet kalenderen i meget længere tid, men da vi blev forældre blev tiden alligevel lidt mere presset, så nu er vi altså i gang.. kalendere har en tendens til at give indtryk af plads og overskud.. bare der er lidt luft så kan der jo presses lidt ind... man kender det godt fra arbejdet ik :-) Det ser ud til vi har massere af tid, vi siger derfor nok ja til mere end vi ellers ville have gjort, det er jo ikke nødvendigvis dårligt! Tids-spiralen er i gang... nu må vi se om vi kan styre den!

PlanlægningSocialTwist Tell-a-Friend

IT vittigheder

Jeg havde nær glemt at få sat et par rigtig sjove IT vittigheder ind på bloggen :-) Der var heldigvis en af mine nye kolleger som sendte en af dem rundt som god gammel spam-fun, så huskede jeg det da i hvert fald!

Den, efter min mening, bedste som jeg bliver nød til at gemme her:

En mand i en varmluftballon indså, at han var faret vild. Han reducerede højden, og så en kvinde nede på jorden.

Han gik længere ned og råbte til kvinden:

"Undskyld, kan du hjælpe mig? Jeg har aftalt et møde med en ven for en time siden, men jeg ved ikke, hvor jeg befinder mig!"

Kvinden svarede: "Du befinder dig i en varmluftballon ca. 30 fod over havet på 55o 41' 47" nordlig bredde og 10o 12' 47" vestlig længde."

"Du må være tekniker," sagde manden.

"Det er jeg," svarede kvinden, "men hvordan vidste du det?"

"Tja," sagde manden, "alt hvad du har sagt, er teknisk korrekt, men jeg har ikke nogen anelse om, hvad jeg skal bruge oplysningerne til. Og faktum er, at jeg stadig ikke ved, hvor jeg er. Det eneste jeg har fået ud af din hjælp er, at jeg er endnu mere forsinket."

Kvinden på jorden svarede: "Du må være leder"

"Det er jeg," svarede manden, "men hvordan kunne du vide det?"

"Det er enkelt. Du ved ikke, hvor du er, eller hvor du skal hen. Du er kommet op ved hjælp af varm luft. Du har indgået en aftale, som du ikke er i stand til at holde, og du forventer, at mennesker under dig skal løse dit problem. Faktum er, at du befinder dig i samme situation, som du gjorde, før du traf mig, men nu er det pludselig min fejl!"

IT vittighederSocialTwist Tell-a-Friend

Thursday, October 25, 2007

Din håndtering af stress?

Der er snakkes og skrives meget om stress alene i Danmark, og diskussionen går livligt her på arbejdet. Der er et par udviklere som mener de snart får stress, men de er meget bevidste om det og har lært at sige fra. Især sige fra når lederne kommer med urealistiske arbejdsbyrder.

Næsten alle har deres egne blodtryks apparater, og der snakkes åbent om at kunne få stress. Det er dejligt at folk er så bevidste om det, det har jeg selv været i mange år. Det skal alle været, ikke kun IT folk!

Jeg håndterer stress ved at prioritere, og ved at prioritere åbent! Snak om prioriterne sammen med arbejdskolleger, chefer og også med familien! Ved at snakke om tingene kan der nås enighed og forståelse omkring hvad det er som den enkelte prioriterer for at undgå stress. For mit eget vedkommende skal der en del sport og fysisk udfoldelse til for at håndtere stress.

Jeg forsøger ikke at redde mig en masse underholdning ved at ride det af på stress, det ville være unfair overfor mine omgivelser. Jeg kender mig selv og ved hvad der skal til for at jeg fungerer, har det godt, og ikke kan blive ved med det i mange år endnu! Der skal en god blanding til for at balancere på grænsen til stress, for det må heller ikke være for kedeligt, der må ikke ske for lidt!

Alle disse overvejelser og prioriteringer for at kunne være en god mand for min kone, en god far, en god kollega og en god ven! Det vigtigste er at være åben omkring prioriteringen, og få opbakning fra dem som det påvirker!

Din håndtering af stress?SocialTwist Tell-a-Friend

Thursday, October 18, 2007

Forbrug for Merle



I morgen tv snakkede de om forbrug, og vi bed selvfølgelig specielt mærke i forbrug relateret til ufødte, nyfødte og små børn :-) Budskabet var sådan set at kommende og nybagte forældre har så mange penge at det for fabrikanterne bare gælder om at finde på, så skal det nok blive købt, bare det markedsføres og sættes frem på den rigtige måde. Altså folk må godt føle sig lidt til grin :-)

Ind imellem har jeg også følt at vi næsten købte hvad som helst! Det seneste var en slynge som vi jo absolut måtte have. Vi bruger den bare ikke ... den er for besværlig... det er meget nemmere og hyggeligt at bære rigtigt på Merle! Eller hvad med Dodoo bamsen... den skulle kunne få Merle til at sove, næsten uanset hvad, for den udsender hjertelyden fra livmoderen... tjaaaa... den virker i hvert fald ikke på Merle :-)


Anyway, vi studsede lidt over det, skrev lidt ned, og sammenlagt blev det, inden vi var i Fields i dag, til over 20 tusind kroner(!) Det er jo også en sjat!

Så er det forresten da meget rart at der går rygter om at vi snart modtager en børnecheck. Den kommer nok ikke til at række, men det er da altid rart med et tilskud! Også rart at vi har fået nogle gaver, tusind tak!

Det bliver spændende at følge Merle, især når hun når sine tweens år :-) Gad vide hvor meget forbruger der bliver over hende hehe

Oh... forresten, selvfølgelig skal min mus have et stort tillykke selvom det er på blog :-) resten tager vi privat heh

Forbrug for MerleSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, October 14, 2007

TVIX, nyt møbel i stuen?

Nu kigger man sig jo rundt efter film i den bedste kvalitet, altså noget x264 encoded, men problemet er det fylder og er tungt at afspille.

Så faldt jeg over endnu en high tech dims, en TVIX. Det kunne måske være det næste møbel i stuen? Som afløser for den nuværende bærbar som ikke har HDMI udgang til TV'et.

Den danske forhandler som står på websitet lader ikke til at have noget, så måske alligevel ikke:

Der blev søgt efter "tvix" - hvilket gav 0 resultater

TVIX, nyt møbel i stuen?SocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, October 13, 2007

Normalt eller ikke normalt?

Efter vi har fået Merle har vi set flere eksempler på hvorfor mænd ofte dør før kvinder! J mener næsten altid at Merle sagtens kan tåle dit og dat, og diverse observationer er helt normale og at ikke er nogen grund til alarm og slet ingen grund til at søge læge :-)

I dag var Merles afføring grøn, og K ville straks ringe til lægevagten, hvorimod J intet ville gøre. Ganske som forventet, det lyder som noget vi har oplevet før.

Vi er jo enige om at man skal holde øje med alt der afviger fra normalen! Problemet er at der jo ikke er en fast defineret normal, børn er forskellige, opfører sig forskelligt og kan tåle forskellige ting, så hvad er normalt?

Der findes jo diverse gode web fora (kun kvinder så vidt jeg kan se) hvor man kan snakke og spørge. Det er sjovt, men husk at man ofte vil komme til at høre om de meget sjældne tilfælde, dem som lægen eller jordemoder siger "det har jeg aldrig oplevet". For på web fora er oplandet pludselig hele Danmark (eller mere), og er ikke "kun" begrænsen til den enkelte læge eller jordemoders erfaringer. Så man kan godt blive lidt unødig nervøs.. men det er nu det hele værd :-)

Nå anyway, Katja fik ringet til lægevagten, som sagde at grøn afføring godt kan komme og gå, bare hun spiser og tisser. Og indtil videre så spiser hun lystigt, så alt ser ud til at være godt :-))

Normalt eller ikke normalt?SocialTwist Tell-a-Friend

Thursday, October 11, 2007

Venstre eller højre hjerne halvdel, falsk smil eller ægte smil?

Mener du at du bruger den venstre eller højre hjerne halvdel mest? Her er en simpel lille test, det kan være du bliver overrasket.

Personligt kunne jeg kun få damen til at dreje den ene vej og forstod i flere dage ikke hvordan folk kunne vende det. Men en aften efter et par glas vin, så drejede hun pludselig den anden vej :-)) og jeg kunne skifte retningerne ... tjaa, prøv selv!

En anden interessant lille test er om du kan skelne et falsk smil fra et ægte smil. Teorier om hvorfor nogen er bedre til at skelne end andre er der mange af. Nogle mener optimiske mennesker ofte tager fejl, men døm for dig selv, prøv testen og læs hvad forskeren mener.

Personligt tænkte jeg vist ikke nok over det, og fik kun cirka 50% rigtig.. og det var nok tilfældigt! Prøv at tænke over hvad du vil lægge vægt på som afgørende observationer inden du går i gang, så får du mere ud af det!

Venstre eller højre hjerne halvdel, falsk smil eller ægte smil?SocialTwist Tell-a-Friend

Monday, October 01, 2007

Mobning

Jeg havde en interessant snak med en kollega i dag, han fortalte om nogle forældre i hans børn skole som havde klaget over at deres børn blev mobbet! Det er pludselig mere interessant nu hvor vi selv er blevet forældre.

Det interessante var overvejelser omkring hvordan man fungerer i det danske samfund. Det danske samfund er jo gennemsyret af ironi, jokes og drillerier. Man kan stort set ikke fungere socialt på arbejde, i sportsklubber eller med vennerne, hvis man ikke kan taqe og give noget røg!

Det er derfor vigtigt at man ikke overbeskytter sine børn i skolen, altså man skal skelne mellem mobning og almindelig sund drilleri. At lære at drille og drille tilbage er en del af en efter min mening sund opvækst i Danmark.

Det man skal undgå, fra chefer, venner, kolleger, kæreste og alle andre er mobning! Mobning skal ikke accepteres! Man skal stoppe mobning på en naturlig måde hvis man er vidne til det sker! Men husk at drillerier er en naturlig del af det danske samfund :-)

Her et par definitioner på mobning:

  1. Ved mobning forstår man, at man gentagne gange bliver udsat for ubehagelig eller nedværdigende behandling, som det er svært at forsvare sig imod.
  2. Wikipedia: Mobning er når en gruppe forfølger en bestemt person med drilleri og chikane.

MobningSocialTwist Tell-a-Friend