Sunday, July 29, 2012

Ny pendler racer cross cykel: 50 km hver dag, hele året

Med lidt over 25 km cykel pendling hver vej, fra Farum til København centrum, så skulle jeg til at finde en god pendler cykel her hvor efteråret snart banker på døren. Jeg vil ikke slide på min landevejs racer når det for alvor begynder at regne og sneen kommer.. så jeg har været ude og kigge på cykel de sidste par måneder.

Nu når det var en pendler cykel var der lige et par ekstra ting jeg skulle huske:

  • Der skal kunne monteres skærme, stellet skal have øjne til skruer
  • Bremser må ikke for nemt fryse fast til vinter, helst fx. centertræk 
  • Gear må ikke nemt frys til is når der kommer sne i.. helst mange gear
  • Der skal ikke være for langt spring mellem gear.. det er rart i modvind at kunne tage et lidt lettere gear, men ikke meeeget lettere gear 
  • Man skal kunne køre hurtigt i store gear, og der skal være lette gear, men bjerg eller mountainbike gear er unødvendige
  • Mulighed for brede dæk, fx. minimum 32 x 700, skal kunne monteres, samtidig med skærme
  • Plads til ringeklokke og lygter
  • Ikke for dyr cykel da den bliver ødelagt af salt og sne, den holder nok ikke 5 eller 10 år! og man skal regne med at skifte hjul, kæde og krans... nok hvert 2. eller 3. år.. nu får vi se.
  • Dæk skal være gode, schwalbe eller continental touring.. og husk dæk indlæg alligevel
  • Overvej at få låsen fastmonteret så man nemt kan parkere. Kan man have en lås hængende fast på cykelstativet på sit arbejde så kan låsen måske undværes, men begge dele er heller ikke af vejen.
  • Pris må ikke være over 1000 EUR, eller cirka 7500 kroner, alt inklusive skærme, fragt, lås og levering. Dog uden lygter og pedaler.

Og, ligesom når det handler om ny racer cykel, så gælder der stadig et par fingerregler, og dem har jeg også fulgt denne gang:

  • Kig på udenlandske, især tyske www cykel forretninger
  • Jeg er vant til Shimano STI greb så det vil jeg gerne fortsætte med
  • Cyklen skal ikke være grim
  • Hjul kvalitet betyder ikke så meget, de kan skiftes.. dog skal dæk være gode
  • Vægten er ikke super vigtig da det ikke er konkurrence eller elite cykling :-)
  • Få altid mindst 10 procent rabat hvis du handler i Danmark, og montering af lås, skærme osv skal være uden beregning. Hvis ikke forretningen vil give dig det, så køb din cykel et andet sted.

Jeg fandt en cykel cross cykel hos www.Cykelxperten.dk hvor de gerne ville give 10% rabat på en i forvejen fair pris. Og de kunne have cyklen samlet og klar til mig allerede næste dag. Betjeningen var god, fair snak om at cyklen ikke var tip top, men ok til prisen, så der vil jeg helt sikkert handle igen :-)

Jeg endte med en Cannondale CAADX årgang 2012 med den billige Shimano Tiagra serie, altså desværre et nummer dårligere end 105 som jeg allerhelst ville have.
Da det var en Cross cykel var der 46/36 krans på foran, så 36'eren skiftede jeg til 39 tænder. Og jeg skiftede 10 speed bagkransen til 12-23,,, da jeg skal pendle og ikke køre i skov :) Og så håber jeg at 46 er stort nok, ellers er det jo nemt at skifte til fx. 50 eller endda 52.
Alt i alt blev cyklen nogenlunde pæn, med lås og skærme fast monteret, og vægten endte på omkring 11,7 kilo mod 10,1 for min Willier bjergcykel fra 2009 (som også har dårlige hjul, men Ultegra + compact gear)

DSCN0529 DSCN0526 DSCN0540 DSCN0536 DSCN0533 DSCN0531 DSCN0530 DSCN0523
Og jeg fik lidt hjælp fra Elias arbejdsmand :-) DSCN0519 DSCN0521


I øvrigt har jeg lagt mit pt bedste bud på en pendler super cykelsti fra Farum til København ind på Strava.

Pendler-Farum.til.København-Strava.segment.rute




Ny pendler racer cross cykel: 50 km hver dag, hele åretSocialTwist Tell-a-Friend

Wednesday, July 25, 2012

Pt bedste rute til pendler supercykelsti fra Farum til Konges Nytorv

Cirka 25 km fra Furesø til Kongens Nytorv .. det er pt det bedste bud jeg kender til en supercykelsti fra Farum i Nordsjælland til Kongens Nytorv i Københaven. Med minimalt antal af lyskryds, så lange stræk som muligt uden stop undervejs og i øvrigt forsøge at undgå de værste cykeltrafikerede veje på vej til Indre by.

Jeg læste i Furesø avis fra 24. juli at  supercykel sti nummer 2 i København skal indvies til oktober 2012 (den første fra Albertslund findes allerede), og ruten skal gå fra Farum til København.
Det lyder perfekt for der er virkelig allerede tale om en cykel motorvej fra Farum til København, jeg vil tro flere tusinde hver dag pendler(eller cykler hjem fra cykeltræning) fra Farum langs Hillerødmotorvejen til København eller omvendt.

Det er ikke altid nemt at finde en god pendler rute fra A til B. For at undgå de værste lange røde lyskryds  kræves ofte lokal kendskab så man fx. med en mindre omvej i virkeligheden kan komme hurtigere frem med jævn hastighed istedet for at skulle stoppe op.


For at hjælpe hinanden burde cykellister og andre dele deres bud på diverse pendler ruter,, det kan for eksempel gøres via det gratis rute website Strava.com. 

Pendler-Farum.til.København-Strava.segment.rute

Jeg bruger ofte Strava.com Explore eller Udforsk funktionen, til inspiration for at finde forslag til at komme fra A til B, dog især ved løb da det i endnu højere grad kræver lokalkendskab til stier og passager i terrænet.  Det er også derfor jeg selv lægger nye gode passager ind som segment på Strava så andre kan se og finde ruten. Seneste eksempel på at jeg har delt en løberute er den nye sti fra Vasevej til Kongevejen gennem Dumpedalen i Rudersdal kommune.. et super initiativ der forbinder Bistrup Hegn ogVaserne med Rude skov på en rigtig nem og smuk måde :-) Et andet eksempel er en løberute fra Birkerød til Ravnsholt Skov, som kan være svær selv at finde.


Men anyway, det som det handler om i dag er cykel rute deling.. og det er perfekt på Strava, her er mit forslag til en god pendler super cykelsti fra Farum til København:


Hvis man vælger den korteste rute til centrum, kan man spare 1-2 km, men så skal man køre side om side med 100-vis af andre cykellister de sidste 3-4 km. Og desværre har en del cykellister i København for vane at køre i deres egen verden med musik i ørene, så de ikke kan høre en ringeklokke når man gerne vil forbi. Desuden er der så mange cykellister at der i realiteten ikke er plads til at overhale, det vil sige man skal køre det tempo som den langsomste cykellist vælger.







Pt bedste rute til pendler supercykelsti fra Farum til Konges NytorvSocialTwist Tell-a-Friend