Det har været en rigtig dejlig julemåned! Merle og Elias har for første gang glædet sig højlydt, vi har haft adventsgaver, vi har tændt kalenderlys hver dag, i flere omgange er der bagt julekager og vi har set Merle gå Lucia optog i Guldsmeden børnehave!
I det hele taget en så dejlig måned hvor der har været mange dage sammen med familien, dejlig ferie og hygge! Tid til en masse!
Og vejrguderne har for 3. år i træk givet os sne og kælketure i december, så nu forbinder Merle og Elias sne med at det snart er jul :-)
Vi har fundet lidt tørre grene, kogler og blomster i haven, og lavet juledekorationer og adventskrans. Ja vi har sunget hver søndag, så nu kan vi dårligt tænde et lys, fx. på farmors gravsted, uden at Elias begynder "det første lys vi tænder..." ..
Når vi har haft gæster så skulle der da også lige danses en ekstra gang om juletræet. Det giver jo bare ikke gaver hver gang vel! Julemanden har i følge Merle og Elias meget travlt med at levere gaver til mange børn. Fx. havde han ikke fået lukket sit tøj ordentligt juleaften.. man kunne se hans undertrøje!!
Lucia optoget i Guldsmeden var smukt! på sneklædt bakketop, med flot himmel og solnedgang som baggrund. Igen imponerende flot at Teresa og de andre ansatte magter at have så mange forældre og børn samlet til æbleskiver, gløgg og Lucia optog! Det er dejligt!
Og så genoplivede vi traditionen med at fælde vores eget juletræ. Der har lige været 2 års pause, så det var dejligt igen at komme ud med saven og hele familien. Vi fandt det hyggeligste fæld-selv-juletræ sted Ved Kulhus 1 på Frederiksborgvej i Værløse. Der var mange flotte træer og super hyggeligt!
Hjemmelavede æbleskiver med æblestykker, gløgg, julelys i haven, julebrunch, mandelgave til Merle, svømmehal, løbeture osv osv.. Her er lidt forskellige billeder fra jule tiden 2012:
Dog er der endnu ikke en julekalender i TV som har fanget ungerne!
Sunday, December 30, 2012
Julen 2012 - sne, kælke, juledekoration, adventsgaver, kalenderlys, julebag, fæld juletræ og lucia
Indsendt af J kl. 23:32
Etiketter: advantsgaver, guldsmeden, jul, juledekoration, julepynt, juletræ, lucia
Subscribe to:
Posts (Atom)