Jule travlhed, vrissen og stress har ikke infiltreret alle egne endnu .. det oplevede vi i dag ude på Dyssegården (nord for Roskilde) da vi skulle ud og fælde et juletræ sammen med et par af vores venner!
Vi havde været så uheldige at komme afsted hjemmefra uden kontanter, kun med dankort.. typisk i 2008! For hvor, lige bortset fra en ude på vindblæst mark med juletræer og en æbleskive bod, har man brug for cool cash?
Men sørme om de ikke gav 100% kredit.. "du skriver bare dit navn her, og så får du dette papir med vores kontonummer, så skal du bare indbetale indenfor et par dage"... a hvabefar :-) ikke noget med i det mindste at se noget legitimation eller noget, næ fuld tillid - det varmer her i den travle juletid :-) så her til aften er pengene naturligvis overført, tak for flot xmas spirit!
Det var også hyggeligt med æslerne og gæssene.. men vi røg alligevel hurtigt over i det opvarmede telt hvor vi kunne spise en bid medbragt brød! Der var nemlig slet ikke samme effektive service ved pølseboden med varm kakao, gløg og æbleskiver.. det gik bare AAAALT for langsomt! det må de da kunne gøre bedre ved at sælge kakao fra en bod ligesom de solgte øl og juletræer fra... så efter den varme øl med flødeskum så kørte vi til Ro's Torv og fik varm kakao og muffins :-)
Der var ikke for mange mennesker, der var god stemning, og folk hjalp hinanden med at skubbe bilerne fri af mudderet på p-pladsen :-) men lidt bedre kakao og gløgg udskænkning til næste weekend og til næste år så kommer vi tilbage hehe
0 kommentarer:
Post a Comment