Ting og sager vi gerne vil huske. Og som vi nemt vil kunne søge og finde frem igen.
Et sted til samling af links, billeder, tekst og video.
Videns- og oplevelsesdeling for alle :)
Ja foråret er kommet, og vi er så småt ved at få etableret en tradition: de dansende økokøer! Det hele var en god ide som Rikke fik sat gang i allerede sidste år 2008, og nu igen allerde her i starten af april 2009, nemlig økodag 2009 [http://www.arla.dk/Arla-Forum/Aktiviteterevents/oeko-dag/]:
Velkommen til Økodag 2009
Nu kan du igen se køerne danse og få økologiske smagsprøver på Arla-gårdene.
Den 26. april kl. 12.00 lukker vi køerne ud på græs - kom ud og se dem danse.
I år deltager hele 30 Arla gårde. Find en gård i nærheden af dig på denne liste.
Som jeg lige snakkede med K om, så er det lidt skørt at køre 100 km for at se nogle køer hoppe ud på græs.. men det er hyggeligt med børnene og familien i øvrigt!!! Så skidt med at køerne griner af os eheheh
Hvilken gård det bliver ved vi ikke endnu, men det er som sagt heller ikke det vigtigste :-)
En fantastisk sommer varm forårs dag på vej til Kirke Hyllinge... lidt rundt om Roskilde, lidt mod Gevninge og så til venstre.. ja.. meget langt ude på landet for de fleste heh.. vi skulle ud og se øko-køerne danse!
Det var økodagog allieret med Rikke og Mikkel og Christian-Thor og Anna-Sofie var det noget vi så frem til.. vi er alle blevet lidt wannabe økoflippere, så det skulle blive sjovt!
Vi var dog bange for at reklamerne bag på mælkekartonerne fra Arla ville lokker LIGE lovlig mange byboere derud.. Anne havde advaret hos mod "køer" ved boderne med mad og drikke så vi slæbte et halvt køleskab med :-) da vi kom ud til boderne var det dog slet ikke slemt, og desuden var deres burgere jo økologiske og grillene duftede fantastisk .. og de smagte skønt!
Det hele var meget imponerende arrangeret, med logistik og organisering af mennesker, biler, boder med mejeri og juice og kød, der var toiletter, legeplads til børn, sat hegn op, traktorer som børnene kunne sidde i, klappe kalve og øko ko, info tavler med spændende viden om mad til dyrene osv osv... meeeget flot lavet, det vil vi gerne støtte !!!
Vi gik rundt på den økologiske gård og duftede til halmen mens Christian-Thor hoppede rundt.. det var skønt.. og Rikke og jeg mindes vores dejlige bondegårdsferie da vi var børn :-) og det var lige før vi allesammen, også Katja, flyttede på landet :-)
Efter køerne var kommet dansende ud på marken faldt vi i snak med en økologisk landmand fra Ringsted egnen(som dyrker jordbær faktisk), og han mente faktisk ikke der var nogle gårde som havde aktiv bondegårdsferie.. det hele var blevet meget charter-bondegårds-ferie agtigt. Men som han sagde, det var lidt svært for ham at forstå vi ville på ferie, betale for ferie, og alligevel ud og lave en masse arbejde som for ham er hverdag :-) Vi snakkede om det skulle kunne lade sig gøre hvis han havde en ekstra svend/lærling i de perioder som der var gæster, og det skulle gæsterne naturligvis betale for.. nå jeg fik hans kort så kan det være vi ringer om et par år når børnene er lidt ældre!
Selvom der var maaange mennesker så var det intet problem da vi skulle hjem, vi var nok nogle af de sidste der kørte.. og vi kunne nemt have brugt mere tid sammen med dyrene og de mange rare mennesker! tak for en dejlig dag!!
en anden gang skal vi lige huske sol creme, også til Merle, det blev jo ti l en masse timer i middags solen!