Showing posts with label batteri. Show all posts
Showing posts with label batteri. Show all posts

Thursday, February 17, 2011

Wirsbo gulvvarme sensor stoppede med at virke

Vores Wirsbo gulvvarme styring har bare kørt uden problemer, man lægger ikke rigtig mærke til det, man sætter bare temperaturen på de trådløse sensorer i de forskellige rum.. så tilpasser det hele sig.


Ingen varme i Merles værelse
Men så forleden begyndte tal 5 på styringsenheden ved gaskedlen at blinke. Og der blev meget koldt i det rum som passede til 5-tallet.. Merles værelse.

Ved på kontrolenheden ved kedlen at klikke frem til sensoren kunne jeg se at der var en værdi "Timer 0" hvilket på de øvrige rum stod til 4 eller 3. Det viser sig at være værdien for signalstyrken fra den trådløse sensor: 4 er fin forbindelse og 0 er ingen forbindelse... altså nærliggende at tro batteriet i den trådløse sender var dødt.

IMG_6929

Specielt Litium 3,6 volt batteri
I Wirsbo Genius Uponor manualen fra 2004 står der på side 12 at man skal bruge et specielt Lithium batteri 3,6 V 1900 mAh til rumtermostaten. Umiddelbart kan en google søgning antyde at de batterier skal koster måske 150-200 kroner selv hos lavpris vvs online forhandlere.

Jeg fandt dog et meget billigere Litium batteri 3,6 volt 2600 mAh til under 50 kroner hos batteribyen.dk... billigt og det fungerer fint til termostaten..selvom det ikke er 1900 mAh:
3 stk. 1 stk. AA/ 3,6V lithium batteri for varmestyringer (AA- 3,6V- Lithium (Industri version)) á 38,95 - Ialt: DKK 116,85 + moms

Udskiftning af batteriet - ved at slette hele termostat og install igen
Ja desværre virkede vejledning på side 12 til udskiftning af batteri ikke. Jeg kunne ikke få sensoren i testfunktion som der står man skal: drej knappen op på maks og derefter ændre stilling på funktionsknappen. Så skulle den røde lysdiode bagpå, ved batteriet, blinke hvert 5 sekund, men det kunne jeg ikke få til at virke :(

Så det jeg i stedet gjorde var at slette termostat nummer 5 fra kontrolpanelet. Derefter installere som om jeg havde fået en ny rumtermostat. Det fungerede!

Udskiftning af en sensor er helt beskrevet i manualen, og var ret simpelt.. man skulle bare have et ganske almindeligt gammelt telefonkabel som kunne forbinde sensoren til kontrolstationen.

IMG_6927
IMG_6930
IMG_6932
IMG_6934



Nu virker sensor 5 igen, har sendestyrke 4, og efter et døgns tid var der varmt igen :-)

IMG_6936

Wirsbo gulvvarme sensor stoppede med at virkeSocialTwist Tell-a-Friend

Wednesday, February 02, 2011

iScooba oplader defekt - men fik god kundeservice

I godt og vel 3 måneder har vi været rigtig glade for vores iScoobe gulvvaske robot.. den støvsuger det værste småtterier og så vasker den gulvet. Det tvinger os også til at rydde op en gang imellem, fx. inden vi kører en tur eller besøger nogen en aften eller weekend...når man kommer hjem er gulvet vasket.. det er super!


IMG_5903

Selvfølgelig er der lidt ting som irriterer, fx. kan den ikke køre over de metaldørtrin på 2-3 millimeter som adskiller vores gang og stue, eller stue og køkken. Det vil sige man skal starte gulvvasken i hvert sit rum, den kan ikke klare det hele på een gang.

Men det opvejes af fordelene, fx.man skal bare blande klar eddike og lunkent vand.. det er ikke nødvendigt med sæbe. Det passer os jo fortrinligt da vi helst undgår alt parfume sæbe .. man kunne såmænd lave en økologisk gulvvask heheh ;-)

Det kan godt irritere lidt at irobotten skal opbevares med oplader på, ellers taber batteriet al power. Lyder lidt fjollet, og som om der er et konstant el forbrug.. det har jeg ikke fået undersøgt, men man burde lige sætte en måler på under opladning og når den er fuld opladet.


Defekt strøm forsyning - MEN fik en ny fra Witt
Anyway, jeg ville egentlig bare huske på at rose firmaer når de yder god kundeservice. Altså sådanne blogs og huskelister har en tendens til kun at være om det negative, og ikke huske de små gode cases. Så derfor lidt ros herfra..

Sagen var den at vi hele tiden har opladet, rengjort og behandlet vores iScooba som man skal..der er i øvrigt et par gode vidoer her:

Og der er gode guides og billeder hos Witt website.

Men så en dag lugtede strømforsynings opladeren brændt og ville ikke længere oplade.

Jeg skrev selvfølgelig til Wupti, som jo har det her geniale RMA system, hvor man bare logger ind med sin konto, finder den faktura hvor man har købt det produkt som skal fejlmeldes, og så klikker man på en knap til fejlmelding! Og så kommer der faktisk en Post Danmark fragt blanket så man bare skal pakke varen og afsted med den. I dette tilfælde skrev Wupti:

Tak for din mail.

I første omgang vil jeg foreslå dig kontakte producenten direkte via deres online formular, http://www.witt.dk/witt/service/roomba_scooba_service . Dette gøres for at yde dig den bedste og hurtigst mulige service. Her vil du modtage et direkte svar, af uddannet personale, indenfor 24 timer. Hvis problemet ikke kan løses over mail, evt. ved at sende en reservedel, vil de oprette en servicesag, så den kan komme til reparation direkte hos dem.

Hvis produktet skal til sendes service, foranstalter vi forsendelsesomkostningerne i form at et pakkelabel. Dette kan rekvireres ved at maile os retur med servicenummer fra Witt/Roomba. Vi fremsender derefter en postlabel*, så du kan sende produktet til reparation fragtfrit, via Post Danmark.





IMG_6792

Så jeg sendte følgende via Witt online formularen:
Problemet er følgende:
Strømforsyningen lugter brændt og giver ikke længere strøm til Scooba'en. Batteriet er nu dødt, så Scooba'en kan selvfølgelig ikke bruges. Vi har kun opladet på normal stikkontakt, men det fungerer ikke længere. Hvad gør vi..

..og Witt sendte uden yderligere spørgsmål en ny strømforsyning, jeg skulle hverken betale porto eller sende den defekte retur. Det er altså god og tillidsfuld kundeservice... dælme rart at møde den slags!! :-)


iScooba oplader defekt - men fik god kundeserviceSocialTwist Tell-a-Friend