Vores Wirsbo gulvvarme styring har bare kørt uden problemer, man lægger ikke rigtig mærke til det, man sætter bare temperaturen på de trådløse sensorer i de forskellige rum.. så tilpasser det hele sig.
Ingen varme i Merles værelse
Men så forleden begyndte tal 5 på styringsenheden ved gaskedlen at blinke. Og der blev meget koldt i det rum som passede til 5-tallet.. Merles værelse.
Ved på kontrolenheden ved kedlen at klikke frem til sensoren kunne jeg se at der var en værdi "Timer 0" hvilket på de øvrige rum stod til 4 eller 3. Det viser sig at være værdien for signalstyrken fra den trådløse sensor: 4 er fin forbindelse og 0 er ingen forbindelse... altså nærliggende at tro batteriet i den trådløse sender var dødt.
Specielt Litium 3,6 volt batteri
I Wirsbo Genius Uponor manualen fra 2004 står der på side 12 at man skal bruge et specielt Lithium batteri 3,6 V 1900 mAh til rumtermostaten. Umiddelbart kan en google søgning antyde at de batterier skal koster måske 150-200 kroner selv hos lavpris vvs online forhandlere.
Jeg fandt dog et meget billigere Litium batteri 3,6 volt 2600 mAh til under 50 kroner hos batteribyen.dk... billigt og det fungerer fint til termostaten..selvom det ikke er 1900 mAh:
3 stk. 1 stk. AA/ 3,6V lithium batteri for varmestyringer (AA- 3,6V- Lithium (Industri version)) á 38,95 - Ialt: DKK 116,85 + moms
Udskiftning af batteriet - ved at slette hele termostat og install igen
Ja desværre virkede vejledning på side 12 til udskiftning af batteri ikke. Jeg kunne ikke få sensoren i testfunktion som der står man skal: drej knappen op på maks og derefter ændre stilling på funktionsknappen. Så skulle den røde lysdiode bagpå, ved batteriet, blinke hvert 5 sekund, men det kunne jeg ikke få til at virke :(
Så det jeg i stedet gjorde var at slette termostat nummer 5 fra kontrolpanelet. Derefter installere som om jeg havde fået en ny rumtermostat. Det fungerede!
Udskiftning af en sensor er helt beskrevet i manualen, og var ret simpelt.. man skulle bare have et ganske almindeligt gammelt telefonkabel som kunne forbinde sensoren til kontrolstationen.
Nu virker sensor 5 igen, har sendestyrke 4, og efter et døgns tid var der varmt igen :-)