Showing posts with label farum. Show all posts
Showing posts with label farum. Show all posts

Wednesday, July 25, 2012

Pt bedste rute til pendler supercykelsti fra Farum til Konges Nytorv

Cirka 25 km fra Furesø til Kongens Nytorv .. det er pt det bedste bud jeg kender til en supercykelsti fra Farum i Nordsjælland til Kongens Nytorv i Københaven. Med minimalt antal af lyskryds, så lange stræk som muligt uden stop undervejs og i øvrigt forsøge at undgå de værste cykeltrafikerede veje på vej til Indre by.

Jeg læste i Furesø avis fra 24. juli at  supercykel sti nummer 2 i København skal indvies til oktober 2012 (den første fra Albertslund findes allerede), og ruten skal gå fra Farum til København.
Det lyder perfekt for der er virkelig allerede tale om en cykel motorvej fra Farum til København, jeg vil tro flere tusinde hver dag pendler(eller cykler hjem fra cykeltræning) fra Farum langs Hillerødmotorvejen til København eller omvendt.

Det er ikke altid nemt at finde en god pendler rute fra A til B. For at undgå de værste lange røde lyskryds  kræves ofte lokal kendskab så man fx. med en mindre omvej i virkeligheden kan komme hurtigere frem med jævn hastighed istedet for at skulle stoppe op.


For at hjælpe hinanden burde cykellister og andre dele deres bud på diverse pendler ruter,, det kan for eksempel gøres via det gratis rute website Strava.com. 

Pendler-Farum.til.København-Strava.segment.rute

Jeg bruger ofte Strava.com Explore eller Udforsk funktionen, til inspiration for at finde forslag til at komme fra A til B, dog især ved løb da det i endnu højere grad kræver lokalkendskab til stier og passager i terrænet.  Det er også derfor jeg selv lægger nye gode passager ind som segment på Strava så andre kan se og finde ruten. Seneste eksempel på at jeg har delt en løberute er den nye sti fra Vasevej til Kongevejen gennem Dumpedalen i Rudersdal kommune.. et super initiativ der forbinder Bistrup Hegn ogVaserne med Rude skov på en rigtig nem og smuk måde :-) Et andet eksempel er en løberute fra Birkerød til Ravnsholt Skov, som kan være svær selv at finde.


Men anyway, det som det handler om i dag er cykel rute deling.. og det er perfekt på Strava, her er mit forslag til en god pendler super cykelsti fra Farum til København:


Hvis man vælger den korteste rute til centrum, kan man spare 1-2 km, men så skal man køre side om side med 100-vis af andre cykellister de sidste 3-4 km. Og desværre har en del cykellister i København for vane at køre i deres egen verden med musik i ørene, så de ikke kan høre en ringeklokke når man gerne vil forbi. Desuden er der så mange cykellister at der i realiteten ikke er plads til at overhale, det vil sige man skal køre det tempo som den langsomste cykellist vælger.







Pt bedste rute til pendler supercykelsti fra Farum til Konges NytorvSocialTwist Tell-a-Friend

Wednesday, June 27, 2012

Musvåge syntes åbentbart jeg var lidt for tæt på

Musvågen eller hvilken rovfugl det nu var gav mig lige en overflyvning som advarsel,,, jeg syntes nok det var lidt spøjst med sådan et sus hen over hovedet bagfra... og nåede ikke rigtig at tænke videre over det før jeg blev decideret angrebet bagfra og lige oven i knolden!    jeg råbte og piftede af fuglen mens den fløj væk, og så fik jeg ellers fart på ..tror ikke jeg har løbet så stærkt på den strækning før :-)


Jeg har flere gange beundret og nydt hvor mange egern, musvåger, hejre, hjorte osv der er omkring Furesø, Mølleådalen, Farum Sø og Ravnsholt Skov, og jeg anser det for positivt at musvågen føler jeg truer dens domæne ved at løbe en tur på skovstien på sydsiden af Farum Sø.. så må jeg bare til at løbe med hat og briller i nakken :-)


Angrebet af musvåge ved Farum Sø sti 27. juni 2012 IMG_1211

Det var ikke helt samme sted som en anden løber blev angrebet af en rovfugl i slutningen af maj 2012, men alligevel ikke mere end et par kilometer væk. 

Efter jeg var blevet angrebet kiggede jeg lige på kilometer tælleren, og den stod på 8,88 ... så er det jo dejlig nemt at se på Strava GPS hjemmesiden hvor det var henne:
Angrebet af musvåge ved Farum Sø sti 27. juni 2012 kort


Næste gang jeg skal ud og løbe ved Mølleådalen eller rundt om Farum Sø så tager jeg kameraet med,, det havde jeg desværre ikke i dag

Fordi dette angreb var helt nyt for mig så er jeg næsten mere overrasket end ved mit cykel styrt forleden...og dog :-) anyway,, selvom det var noget af en forskrækkelse så kan jeg slet ikke vente med at komme ud i den fantastiske natur der er om Farum Sø, Mølleådalen, eller i Ravnsholt Skov


.. jeg føler netop at jeg er tættere på naturen, passer bedre på naturen og slapper af og oplever meget mere end hvis man fx. cykler på mountainbike... trail løb og skovløb som fx. Helvede i Nord ved Tisvilde er så fedt for krop og sind.. kan kun anbefale alle at komme afsted med det samme :-)   

Hvis man søger lidt kan det ses der er mange beretninger om musvåger der anbriber løbere ,, dog er det altid folk som løber alene.. og Naturstyrelsen har da også et par gode råd.. og heldigvis er de også enige i at det er fint at musvågerne forsvarer deres områder og territorie:

Ifølge Naturstyrelsen er det ikke usædvanligt, at løbere bliver angrebet af musvåger. Det er især i musvågernes yngletid, at den forsvarer sit territorium mod fjender og konkurrenter. Og løbere ser musvågen altså som en fjende.
"For at undgå at blive angrebet af en musvåge, kan man sørge for at løbe flere sammen, eller gå roligt på den strækning, musvågen forsvarer. Du kan også løbe ad en anden vej. Sæt 'øjne' i nakken, f.eks. ved at tegne to øjne på en kasket og tage den omvendt på, så de kigger bagud. Honningsamlere i det fjerne østen bruger denne metode til at undgå tigerangreb," lyder det fra Naturstyrelsen, som desuden oplyser, at der trods flere angreb mod løbere ikke er planer om at skride ind overfor de aggressive musvåger.
"Det er styrelsens lokale folks opfattelse, at musvågerne skal have lov at være i skoven, hvorfor vi ikke skyder eller på anden måde fjerner disse territoriehævdende fugle," lyder det.
Tilbage er nu kun at overveje om man skal have en frisk stivkrampe eller det lille hak ingen betydning har.. hmm tror jeg lader det være .. gider ikke alt det ventetid og besvær hos læge osv :-)

Musvåge syntes åbentbart jeg var lidt for tæt påSocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, February 18, 2012

Indmeldelse i Fitness World eller FitnessDK?

Jeg har måtte indse at jeg ikke kan få min forstuvede ankel i orden, samtidig med at jeg løbetræner.. desværre!

Det eneste jeg pt bør løbe for at få anklen tilbage i nogenlunde normal tilstand, er løb som ikke overbelaster anklen. Det vil sige kun nogenlunde langsomme og flade ture på max 10 km:

  1. Det duer ikke løbe kuperet da jeg ikke kan presse og få afsæt opaf.
  2. Det duer ikke at løbe for langt da aktivitetstiden bliver et problem for anklen.
  3. Det duer ikke at løbe stærkt da det kræver afsæt og det belaster anklen for meget.
Da jeg ikke vil nøjes med kun at cykle til og fra arbejde, så er jeg nået frem til at jeg må tilbage i spinning / bodybike salen.. men efter mange års medlemsskab i først SATS og siden FitnessDK så meldte jeg mig jo ud for et par år siden da jeg begyndte at løbe istedet. Siden er Fitness World blevet store og har mange centre, så nu skal jeg vælge hvor jeg vil melde mig ind :)

FitnessDK - lidt dyrere - er sauna og dampbad det værd?
Så nu jeg har været forbi det lokale Fitnessdk Birkerød. Jeg fandt frem til følgende:

  • Flotte lyse lokaler, i gadeplan, vinduer og naturligt lys.
  • Spinning timen kl. 20 var desværre ikke med min bodybike musik smag. Rock'n'roll, pop og rock populær musik er ikke noget for mig. Jeg kan godt køre til det, men det giver mig ikke noget ekstra som fx. en Lasse Traf gjorde det i gamle dage.
  • Spinning cyklerne var de gamle klassiske, måske slidte, men fejler ikke noget.
  • Saunaen har timer-funktion, det vil sige den ikke er varm med mindre andre har brugt den. Og det var desværre tilfældet denne aften, så selvom man trykker inden selve spinning timen, så er saunaen kold og man skal vente rigtig længe før den er varm. Det duer altså slet ikke.
  • Dampbadet var ikke rigtig varmt og dampet, og lugtede i øvrigt ikke godt. Der kom jeg hurtigt ud igen,, ærgerligt.
  • Badeforhold er ok, dog kan man ikke indstille varmt eller koldt vand, og der er ingen kold bruser hvilket fx. er rart inden sauna eller dampbad. Der var en spand koldt vand til tipning ud over sig, men det er ikke så rart som iskoldt længere brusebad.
  • Gode omklædningsforhold, med kreditkort nøgler i skabene så man ikke selv skal have hængelås med.
  • Priserne, for kun holdtræning er pt. kr.295/måned, det koster 299 at melde sig ind, og det koster 149 at holde pause i 3 måneder. 

Selve spinning timen blev kørt som meget klassisk bodybike, med et par lange intervaller, og en afsluttende spurt:
spinning-20120215-fitnessdk-birkeroed






Fitness World - lidt billigere - gode nok cykler og motionsbokse hold?
I dag lørdag var jeg så ovre i det Farum Park, det lokale Fitness World center, til en bikefit spinning time som de kalder det, kl. 9.15:
spinning-20120218-fitnessworld-farumpark

Samlet indtryk fra Fitness World, FW, i Farum Park:

  • Centeret ligger i kælderen, intet naturligt lys, men det er ok når man kun går til hold, fx. motionsboksning og bikefit.
  • Lokalerne fremstår fine, der er også reception og borde man kan få en kop kaffe ved.
  • Spinning timen var med musik der passer nogenlunde til min smag for Spinning.. dog ikke elite valg som fx. DJ spinning timer, men godkendt :) Ikke mindst fordi instruktøren Asbjørn Olesen skabte en god stemning med humør og fint niveau og pres. 
  • Bodybike cyklerne var ikke de klassiske, men de fungerede perfekt, intet at udsætte på dem. Og man kan altså komme ud for dårlige cykler, så det betyder noget at cyklerne er egnede til spinning.
  • Omklædningsforholdene var rigtig gode, med massere af plads og skabe, dog skal man selv have hængelås med.  
  • Der er ingen sauna eller dampbad, men man kan faktisk smutte en tur over i Farum svømmehal som ligger lige ved siden af hvis man absolut skal have sauna efter sin spinning :)
  • Badeforholdne var gode, bruserne var varme, og jeg mener temperaturen kunne indstilles. I hvert fald var der mulighed for en iskold bruser.. skønt efter spinning, også selvom man må undvære at gå lige over i en sauna.Klart jeg synes der skulle være en sauna...sauna giver fantastisk retitution og afslapning, fx. med lige pebermynte olier. Historisk har jeg ofte kunne undgå en mindre sygdom, ved at tage lidt spinning efterfulgt af god sauna :-)
  • Priserne, det koster kr.199/måned for holdtræning, kr.299 for indmeldelse og kr.75 at sætte medlemskab i bero i op til 2 år.



Valget er faldet Fitness World
Ja.. selvom der ikke er sauna i FW, så blev det dem. Deres badeforhold kompenserer for det, ved fx at have mulighed for en kold bruser.

Fitness Worlds spinning cykler, samt deres holdplan for ugen virker også en anelse bedre (for mig), selvom det er meget ens i de 2 centre: begge har holdtræning indenfor spinning, yoga, motionsboksning, og enten kettlebell/puls&styke eller Pump træning.

Så prisen og muligheden for at sætte medlemskab i bero ubegrænset fik også betydning. Nu må vi håbe jeg bliver glad for at jeg valgte Fitness World!

Indmeldelse i Fitness World eller FitnessDK?SocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, January 15, 2012

Flot legeplads med svævebane ved Stavnsholtskolen

Får altid skimmet Furesø lokalavis papir udgaven, for der er mange gode lokale nyheder både hvad angår sport, politik, kultur, ja alt faktisk savner jeg ikke noget. Når vi nu har afmeldt reklamer i postkassen, så er det faktisk også meget rart at få lidt lokale slagstilbud med i papirudgaven af avisen, for dem ser man jo ikke på net-versionen af Furesø avisen.


Anyway, jeg var faldet over at Stavnsholtskolen skulle have fået renoveret den store legeplads, i naturtræ og med massere af aktivitetsmuligheder.  Så da jeg pga min skadede ankel sprang den sædvanlige søndagsløbetur over i formiddag, så var muligheden der pludselig for at Elias og jeg allerede kunne komme over og se på sagerne.

Og vi blev slet ikke skuffede,, det er flotte kvalitets legestativer, gynger, klatrestativ, balancebomme, rutsjebane og sågar en svævebane som mødte os. Rigtig dejligt og havde det ikke været for moder natur der havde skruet ned til noget nær rigtige vintergrader i dag, så havde vi leget meget længere på legepladsen. Men pga den milde vinter så har jeg ikke fået indstillet de lange underbukser og vinterhandsker til mig selv endnu. Elias havde selvfølgelig masser af tøj på, hue og flyverdragt, så han morede sig gevaldigt.

Super legeplads til Stavnsholtskolen, det er rart at se på en offentlig skole, prioritering af lækre omgivelser og massere af plads til børnene. Jeg kender ikke til Stavnsholtskolens faglige ambitioner, men at man passer på de ydre rammer for børnene er positivt signal for mig.
Billede0042 Billede0041 Billede0039 Billede0038 Billede0036

Flot legeplads med svævebane ved StavnsholtskolenSocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, February 05, 2011

Elias hyggede sig - han skulle trækkes væk fra skolelandbruget

Det havde været fremme et par steder, at skolelandbruget i Stavnsholt holdt åbent hus denne weekend, så vi glædede til at Merle og Elias kunne se dyrene på tæt hold.


Vi kommer jo ikke så meget i Zoologisk have længere, både fordi det er så dyrt, men også fordi vi altid går derfra med en fornemmelse af hvor synd det er for dyrene... På den baggrund er det jo ekstra interessant at se hvordan man på et skolelandbrug behandler de fx. dyr som vokser op til at skulle spises, fx. grise og høns.

Og det er et skønt sted, hvor man kan se dyrene trives,, der var så pænt og massere af plads til dyrene. Fx. de mange smågrise som løb rundt og legede i bedste børnehavestil.. så får man altså lyst til at droppe flæskestegen og blive vegetar :-)

Merle var selvfølgelig helst vild med marsvinene og kaninerne. Kaninerne indenfor har rigtig meget plads og ser så bløde og søde ud. Man kan ikke røre ved dyrene, det ville Merle ellers rigtig gerne :-)

Hønsene var også et stort hit hos Merle.. men jeg tror ikke hun forstod at det var sådan et kylligelår vi havde spist forleden...Og desværre var der ingen æg.. så den store uddannelse må blive en anden gang.. 3½ år er nok heller ikke helt nok til at forstå det alligevel!

Det eneste Merle ikke rigtig kunne lide var de udstoppede ræve og den nyligt skudte ræv som hang på porten og stadig dryppede blod. Det var lidt uhyggeligt, i hvert fald indtil jeg fik forklaret den lige var skudt og ikke var farlig.

Vi fik også hilst på de udendørs bure med store kaniner, og på køerne samt fårene. Alt sammen et stort hit.. og vi kunne slet ikke få Elias væk derfra. Han løb hele tiden over til kaninburene.. jo det var et par dejlige timer vi fik lov at bruge ovre hos Skolelandbruget-- sådan et åbent hus håber jeg de gentager en anden gang -- måske når børnene er lidt ældre, og måske med lidt guide og lidt mere hands on :-) anyway her er lidt billeder:




IMG_6813


IMG_6814


IMG_6820



IMG_6824

IMG_6825


IMG_6828


IMG_6830

IMG_6832


IMG_6835

IMG_6845


IMG_6849

IMG_6853

IMG_6859


IMG_6866


IMG_6874

IMG_6880

IMG_6885

IMG_6872

Elias hyggede sig - han skulle trækkes væk fra skolelandbrugetSocialTwist Tell-a-Friend

Thursday, January 20, 2011

3½ år og ikke klar til gymnastik

Her i Farum er der en gymnastik forening (www.farum-gymnastikforening.dk) og da jeg i min ungdom var meget glad for Birkerød Gymnastik forening (den gang hed det stadig BGF selvom trampolin kom til undervejs jeg var medlem), så var jeg glad da Merle fik plads på Mikro holdet 3-5 år. Hun havde stået på venteliste i et par måneder, og sidst i December 2010 var der så plads!


Lytte - forstå - udøve - afprøve - gentage
Første gang var jeg med næsten hele time, jeg holdte Merle i hånden når hun ikke lige synes trænerne var helt nok til hun følte sig tryg. Ellers sad jeg på bænken og kiggede på. Jeg kunne godt se at hun var lidt forvirret ved alle af aktiviteterne, fx.
  • opvarmning med løb rundt i cirkel..sving arm frem, tilbage, løbe sidelæns, baglæns
  • vende papirer fra rød side til hvid side (hvis man var på hvidt hold)
  • ryste en faldskærm med plastik bolde.
  • cirkeltræning, med lille trampolin, lille balancebom, rullemåtte til kolbøtter, bænk op af ribbe, ringe i lav højde, bænke med tov svingning mellem
  • skrå måtte med baglæns kolbøtte
Selvom det var rigtig gode små øvelser og trænerne gav sig ekstra tid til at hjælpe Merle, så var Merle aldrig rigtig begejstret. Hun synes ikke rigtig det var sjovt sjovt... ikke ligesom de andre børn som bare løb og skreg og nærmest legede. Vi blev på trampolin stationen og hyggede os, men det var som om Merle ikke selv søgte oplevelserne... hun ville hellere bare kigge på de andre.

Næste gang vi var afsted blev Merle ikke mere ivrig eller glad for at prøve alle tingene. Det hun syntes bedst om var at synge knogle sangen, og at løbe rundt i salen under opvarmningen. Hun ville hele tiden over til mig på bænken og have mig med til tingene.. jeg skulle være med.. og det er ikke meningen på et sådan hold.. forældrene skal være udenfor. Så jeg gik udenfor da... og blev ude i omkring 20 minutter. Det var egentlig lidt kedeligt, for jeg vil jo gerne se Merle hygge og lege. Da jeg så gik ind igen begyndte Merle at græde, ligesom når man henter hende ved indkøring i vuggestue eller børnehave... hun ville bare hjem.

Ingen pres - det skal være af lyst
Da vi skulle afsted 3. gang så ville hun slet ikke afsted.. hun ville bare hjem og "ikke til gymnastik". Vi tog derover,,, men jeg vil ikke presse hende overhovedet..så vi sagde bare farvel.. og på gensyn.. til trænerne.. for som vi snakkede med Linnea om, så kan det være vi vender tilbage når Merle er 4-5-6 eller ældre.. hvem ved.

Det er ligesom på skiferien i januar 2010.. når børnene er så små, så mener jeg al den slags aktiviteter komme 100% af lyst. Selvfølgelig skal forældre og andre hjælpe med introduktion til spændende ting som redskabsgymnastik, ridning, ski, fodbold, osv... men børnene skal have lyst og evner til at prøve, falde, udforske, lære osv.. Jeg tror ikke Merle var helt klar

Med fra holdet starter - og uden far eller mor - eller bare ældre?
Holdet startede 1. september og det havde nok hjulpet hvis Merle var med fra starten. De andre kendte ligesom hinanden, og måske var de også utrygge i starten? Jeg forsøgte at give Merle nogle success oplevelser, ved at koncentrere hende om kolbøtter og hop på trampolin.. to ting jeg ved hun elsker og som hun næsten kan. Men det var ikke nok til at fange og vække en glæde hos hende.

Måske skal noget af skylden også lægges i at vi laver alt for meget sammen med Merle.. hun har det for godt derhjemme?? kan man have det, og så bare gerne vil hjem og hygge med mor og far???

Eller skulle jeg bare have afleveret hende og gået.. ladet trænerne klare det? det synes jeg ikke passede her mid i sæsonen.. hvis hun havde været med fra starten .. så måske.

Eller måske skal Merle bare være ældre og selv udvise ønsket om aktiviteten.. det er jo sådan med ridning i hvert fald... der vil hun gerne afsted .. helt siden midten af november...

Måske har det noget at gøre med det sociale.. ridning er individuelt, der er ikke andre som man kan måle sig med, se på eller som man skal "kunne sammen med".. Merle er måske mere til bare sig selv.. det er nok for tidligt at sige

Børnehaven har rytmik, knogledans og leg
Jeg håber ikke Merle har oplevet det hele som et pres.. jeg håber ikke hun er skræmt.. hvorfor skulle hun være det.. jeg glæder mig over at hun er med til aktiviteterne i børnehaven,.. i hendes alder så minder rytmik, dans, sang og leg meget om det de lavede til Mikro gymnatisk timerne..så må vi se om Merle vil til redskabsgymnastik når hun blive ældre.

3½ år og ikke klar til gymnastikSocialTwist Tell-a-Friend