Showing posts with label transport. Show all posts
Showing posts with label transport. Show all posts

Sunday, July 29, 2012

Ny pendler racer cross cykel: 50 km hver dag, hele året

Med lidt over 25 km cykel pendling hver vej, fra Farum til København centrum, så skulle jeg til at finde en god pendler cykel her hvor efteråret snart banker på døren. Jeg vil ikke slide på min landevejs racer når det for alvor begynder at regne og sneen kommer.. så jeg har været ude og kigge på cykel de sidste par måneder.

Nu når det var en pendler cykel var der lige et par ekstra ting jeg skulle huske:

  • Der skal kunne monteres skærme, stellet skal have øjne til skruer
  • Bremser må ikke for nemt fryse fast til vinter, helst fx. centertræk 
  • Gear må ikke nemt frys til is når der kommer sne i.. helst mange gear
  • Der skal ikke være for langt spring mellem gear.. det er rart i modvind at kunne tage et lidt lettere gear, men ikke meeeget lettere gear 
  • Man skal kunne køre hurtigt i store gear, og der skal være lette gear, men bjerg eller mountainbike gear er unødvendige
  • Mulighed for brede dæk, fx. minimum 32 x 700, skal kunne monteres, samtidig med skærme
  • Plads til ringeklokke og lygter
  • Ikke for dyr cykel da den bliver ødelagt af salt og sne, den holder nok ikke 5 eller 10 år! og man skal regne med at skifte hjul, kæde og krans... nok hvert 2. eller 3. år.. nu får vi se.
  • Dæk skal være gode, schwalbe eller continental touring.. og husk dæk indlæg alligevel
  • Overvej at få låsen fastmonteret så man nemt kan parkere. Kan man have en lås hængende fast på cykelstativet på sit arbejde så kan låsen måske undværes, men begge dele er heller ikke af vejen.
  • Pris må ikke være over 1000 EUR, eller cirka 7500 kroner, alt inklusive skærme, fragt, lås og levering. Dog uden lygter og pedaler.

Og, ligesom når det handler om ny racer cykel, så gælder der stadig et par fingerregler, og dem har jeg også fulgt denne gang:

  • Kig på udenlandske, især tyske www cykel forretninger
  • Jeg er vant til Shimano STI greb så det vil jeg gerne fortsætte med
  • Cyklen skal ikke være grim
  • Hjul kvalitet betyder ikke så meget, de kan skiftes.. dog skal dæk være gode
  • Vægten er ikke super vigtig da det ikke er konkurrence eller elite cykling :-)
  • Få altid mindst 10 procent rabat hvis du handler i Danmark, og montering af lås, skærme osv skal være uden beregning. Hvis ikke forretningen vil give dig det, så køb din cykel et andet sted.

Jeg fandt en cykel cross cykel hos www.Cykelxperten.dk hvor de gerne ville give 10% rabat på en i forvejen fair pris. Og de kunne have cyklen samlet og klar til mig allerede næste dag. Betjeningen var god, fair snak om at cyklen ikke var tip top, men ok til prisen, så der vil jeg helt sikkert handle igen :-)

Jeg endte med en Cannondale CAADX årgang 2012 med den billige Shimano Tiagra serie, altså desværre et nummer dårligere end 105 som jeg allerhelst ville have.
Da det var en Cross cykel var der 46/36 krans på foran, så 36'eren skiftede jeg til 39 tænder. Og jeg skiftede 10 speed bagkransen til 12-23,,, da jeg skal pendle og ikke køre i skov :) Og så håber jeg at 46 er stort nok, ellers er det jo nemt at skifte til fx. 50 eller endda 52.
Alt i alt blev cyklen nogenlunde pæn, med lås og skærme fast monteret, og vægten endte på omkring 11,7 kilo mod 10,1 for min Willier bjergcykel fra 2009 (som også har dårlige hjul, men Ultegra + compact gear)

DSCN0529 DSCN0526 DSCN0540 DSCN0536 DSCN0533 DSCN0531 DSCN0530 DSCN0523
Og jeg fik lidt hjælp fra Elias arbejdsmand :-) DSCN0519 DSCN0521


I øvrigt har jeg lagt mit pt bedste bud på en pendler super cykelsti fra Farum til København ind på Strava.

Pendler-Farum.til.København-Strava.segment.rute




Ny pendler racer cross cykel: 50 km hver dag, hele åretSocialTwist Tell-a-Friend

Wednesday, July 25, 2012

Pt bedste rute til pendler supercykelsti fra Farum til Konges Nytorv

Cirka 25 km fra Furesø til Kongens Nytorv .. det er pt det bedste bud jeg kender til en supercykelsti fra Farum i Nordsjælland til Kongens Nytorv i Københaven. Med minimalt antal af lyskryds, så lange stræk som muligt uden stop undervejs og i øvrigt forsøge at undgå de værste cykeltrafikerede veje på vej til Indre by.

Jeg læste i Furesø avis fra 24. juli at  supercykel sti nummer 2 i København skal indvies til oktober 2012 (den første fra Albertslund findes allerede), og ruten skal gå fra Farum til København.
Det lyder perfekt for der er virkelig allerede tale om en cykel motorvej fra Farum til København, jeg vil tro flere tusinde hver dag pendler(eller cykler hjem fra cykeltræning) fra Farum langs Hillerødmotorvejen til København eller omvendt.

Det er ikke altid nemt at finde en god pendler rute fra A til B. For at undgå de værste lange røde lyskryds  kræves ofte lokal kendskab så man fx. med en mindre omvej i virkeligheden kan komme hurtigere frem med jævn hastighed istedet for at skulle stoppe op.


For at hjælpe hinanden burde cykellister og andre dele deres bud på diverse pendler ruter,, det kan for eksempel gøres via det gratis rute website Strava.com. 

Pendler-Farum.til.København-Strava.segment.rute

Jeg bruger ofte Strava.com Explore eller Udforsk funktionen, til inspiration for at finde forslag til at komme fra A til B, dog især ved løb da det i endnu højere grad kræver lokalkendskab til stier og passager i terrænet.  Det er også derfor jeg selv lægger nye gode passager ind som segment på Strava så andre kan se og finde ruten. Seneste eksempel på at jeg har delt en løberute er den nye sti fra Vasevej til Kongevejen gennem Dumpedalen i Rudersdal kommune.. et super initiativ der forbinder Bistrup Hegn ogVaserne med Rude skov på en rigtig nem og smuk måde :-) Et andet eksempel er en løberute fra Birkerød til Ravnsholt Skov, som kan være svær selv at finde.


Men anyway, det som det handler om i dag er cykel rute deling.. og det er perfekt på Strava, her er mit forslag til en god pendler super cykelsti fra Farum til København:


Hvis man vælger den korteste rute til centrum, kan man spare 1-2 km, men så skal man køre side om side med 100-vis af andre cykellister de sidste 3-4 km. Og desværre har en del cykellister i København for vane at køre i deres egen verden med musik i ørene, så de ikke kan høre en ringeklokke når man gerne vil forbi. Desuden er der så mange cykellister at der i realiteten ikke er plads til at overhale, det vil sige man skal køre det tempo som den langsomste cykellist vælger.







Pt bedste rute til pendler supercykelsti fra Farum til Konges NytorvSocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, February 18, 2012

Alu stellet på min gamle racercykel knækkede

Jeg havde det godt på fornemmelsen.. min gamle Peugeot racer cykel fra vist nok midt 90'erne kan snart ikke mere! De sidste par vintre har jeg måtte skifte selve bremserne og bremsekablerne, og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har skiftet kæde og krans.. senest for kun et par uger siden. Jeg har også kørt med en hel del forskellige hjulsæt gennem årene, og kun et par ting har altid være det samme: stellet og Shimano STI gear/bremsegrebne. Sidstnævnte har dog også drillet en del på det seneste, men det er nok mest pga frosten.

Så jeg havde set det komme.. men ikke lige af den årsag som det blev... nemlig at stellet simpelthen knækkede!  Jeg kørte stille og roligt op af en jævn stigning, der ved Skovbrynet hvor cykelstien langs Hillerød motorvejen skifter til at være langs landevejen lige efter Helmsvej. KNÆK sagde det bare.. og så gik forskærmen på alu stellet, men jeg kunne trille stille og roligt hjem.. med lidt ufrivilig front suspension affjedring.. woply woply :-)

IMG_6765 IMG_6763


Ny cykel - til kortere transport
Så nu skal jeg finde mig en ny cykel til transport de ca 16-17 km hver vej,, helst en cykel med gear og bremser som kan tåle streng frost. Jeg kan lidt af vejen godt bruge mine egne tips og tricks til indkøb af ny racercykel, hvis man vel at mærke husker på at det ikke er så lange ture der skal køres som på en racer.

Når jeg så kigger mig omkring på fx. bikebuster, hos Heino eller webike osv, så kan jeg se der er sket meget indenfor det jeg husker som min vintertrænings skovcykel da jeg i 90'erne trænede i Værløse Farum Cykelklub. Der var eet gear og OL styr faktisk godt...men nu har jeg jo mange flere muligheder.

Jeg kigger nu på en form for hverdags, fitness, sport, citybike eller hvad de forskellige producenter kalder det... med indvendigt gear, fx. 7 eller 8, med centertræk bremser eller skivebremser, og nok i en prisklasse omkring 5-6-7-8000 kroner. Jeg må indrømme jeg ikke rigtig kan finde ud af det.. men grundlæggende er jeg nået frem til at vægt ikke betyder så meget når det kun er til transport omkring 20 eller 25 km afgangen. Så hellere holdbarhed, robust og vejrbestandig funktionalitet :)  ,, vi får se!

RIP, 17. februar 2012:
  IMG_6764 IMG_6769

November 2010: 
Skal kunne holde til at køre i frost og sne, derfor duer udvendige gear ikke så godt. Fx. i november 2010 kunne jeg slet ikke skifte gear og næsten ikke bremse: IMG_5731 IMG_5735 IMG_5738


June 2009:
  P6140208


1999:
  1999-05-31-02_-_jesper_racer

Alu stellet på min gamle racercykel knækkedeSocialTwist Tell-a-Friend

Thursday, July 23, 2009

Cykel transport øv - kuffert og ikke trailer til næste Velotours bus tur

Øv øv øv... hvor er det bare ærgerligt.. en helt ny cykel købt 3 uger inden bjergcykel tur til Frankrig.. og så får den en mega transport skade efter lidt over 24 timer i Velotours bus cykeltrailer!!

P7040184

Standard forsikringen dækker ikke
Nu tror du måske at "arh hvor synd, men det dækker Velotours eller din egen forsikring vel bare". Tjaaa... man kunne måske forvente at Velotours havde en forsikring der dækker den slags, når man tænker på at de faktisk kører rundt med måske 50 cykler som hver snildt har en gennemsnits stel pris alene på over 10000 kroner!

Men når man tænker over det så ville en sådan forsikring nok være rasende dyr at have for en rejsearrangør som Velotours. Hvis der overhovedet er et forsikringsselskab som ville tage opgaven.. under alle omstændigheder ville det øge prisen for rejsen gevaldigt! Så man kan ikke rigtig bebrejde Velotours at de ikke har forsikring.

Undgå cykel transportskader
Så vi sætter altså de her dyre cykler ind på en cykel bus trailer, hvor de skal stå hele vejen til Frankrig Alperne, Spanien Pyrenæerne, Italien eller hvor man skal hen. For at undgå lignende skader i fremtiden vil jeg foreslå Velotours eller andre arrangører tager følgende tiltag:
  • Gør jeres rejsende cykelfreaks tydelig opmærksomme på at transport skader er eget ansvar. Det giver mening, men hvis folk ikke ved det, så er de måske ikke så omhyggelige med at sætte rørisolering eller graffatape omkring stel, fx. hvor cyklen spændes fast!

  • Gennemgå trailerens bånd/spænder inden cyklerne sættes op. Hvis der kun er ET spænde til at holde stellet i bøjlen, så kontroller at spændet er i god stand og ikke kan løsne sig. For hvis cyklen løsner sig begynder cyklen at stå og vippe/vugge/gynge i bøjlen, med risiko for en stel skade! Brug altid mere end ET spænde så hvis eet løsner sig, så holder det andet måske stadig cyklen fast!

  • Bøjlerne til stellets skrå rør skal være højere oppe end ned ved kranksættet! Vinklen bliver ellers for spids og cyklen løsner sig nemmere ved vip eller gynge fra side til side.

  • Bøjlerne skal have nye stof foringer en gang i mellem.. der må ikke være "næsten synligt metal" .. :-(

  • Please vær meget omhyggelige når i sætter cyklerne i bøjlerne. Eller lad folk selv gøre det. Man lader jo helst arrangørerne sætter cyklerne fast fordi man med rette antager at de er bedst til det. Når det så går galt ærger man sig gul og grøn over man ikke selv spændte cyklen fast, eller i hvert falt kontrollerede at det var gjort ordentligt!!

Tjaaa.. som Jens Kasler så rigtigt fra Velotours sagde det "der er ingen forsikring der dækker det... deter godt nok brandærgerligt".. det har han helt ret i og jeg ærger mig meget! ... over jeg ikke så at foringerne på bøjlerne var meget slidte, at vinkel var meget spids, at der kun var eet bånd rundt om stellet... og at jeg ikke havde sat gaffa tape rundt om under skrå røret inden fastspænding!



P7050224

Er cykel stadig i forsvarlig stand?
Det var en kanon tur til La Marmotte 2009 cykel motions løbet, men det var en rigtig stor streg i regningen at min til formålet indkøbte bjergcykel nu muligvis skal have nyt stel! Jeg havde regnet med at den cykel kunne bruges til bjergture i maaaaange år fremover.. for det er jo nærmest kun et par uger per 1-2-3 år at den kommer til at skulle bruges!

Det er noget lort at det er en ridse på en let tynd aluminium bjergcykel stel... faktisk en så dyb ridse i skrårøret lige over kranksættet at jeg er nervøs for om stellet kan holde meget længere :-( det er jo en grim risiko at køre ned af bjerge med op mod 90 km/timen når stellet er skadet!!!

Endnu et skadet stel på hjemturen
For det ikke skal være løgn så lykkedes det desværre at ødelægge endnu et stel på hjemturen!

Altså man skulle jo tro de ikke pakker cyklerne omhyggeligt nok, eller ikke kigger godt nok efter at bøjlerne er for slidte til at bruge til at spænde cykler fast til 24 timers transport.. det virker i hvert fald underligt at 2 stel bliver skadet på samme tur!

P7060263


Cykelkufferter
Siden skaden med cyklen har jeg overvejet at købe en transportkuffert. Som kan bruges til flytur, egen transport til Alperne, eller måske til bustur fremover.

Heino har en stiv/hårdplast cykelkufert til kr.1999. I følge butikken vejer den ca. 10-12 kg uden cykel, selvom websitet siger under 10 kg. Målene er 30 bred * 87 høj * 117 lang. Højden er en del mere end normale kufferter og den virker bare stor og klodset!

Hos cyclingshop.dk har de en cykelkuffert i hård plast med mål 30 X 80 X 120, og i følge e-mail så vurderer de vægten uden cykel til ca. 15 kg. Man kan komme forbi deres butik og se den, og den koster kr.1895. Den ligner mere en normal kuffert, og er 7 cm lavere. Jeg vil gætte på den er nemmere for flyselskaberne at acceptere.

Cykel transport øv - kuffert og ikke trailer til næste Velotours bus turSocialTwist Tell-a-Friend