Sunday, February 12, 2012

Tid til ny racer kæde og krans - for meget sne og salt

Mens vinteren var mild gav jeg racer kæden olie flere gange om ugen.. når man bruger cyklen til transport næsten dagligt så er det vigtigt at det kører bare nogenlunde. Ud over at smøre kæde, bagskifter og forskifter, så er jeg begyndt at give bremserne lidt olie så de bedre bevæger sig. Når frosten sætter ind så oplever jeg at bremserne har det med at sætte sig fast eller næsten ikke kunne bremse. Det sidste har jeg klaret med et par kabelskift.. rimelig vigtigt når man ingen fodbremse har :-)  Min næste vinter cykel skal nok være med et slags mtb eller city bike centertræk, og allerhelst med fodbremse.

Anyway, forleden blev det for meget salt og frost og sne for kæden. Da jeg skulle sætte i gang i krydset ved Frederikssundvej og Ring3 i Herlev, så knækkede kæden! ÆV.. og det multi tool værktøj med kædeadskiller  jeg havde med var simpelthen så dårligt at det ikke kunne samle kæden så jeg kunne trille hjemaf!!

Jeg måtte simpelthen tage en taxa eller toget hjem. Og eftersom den taxa jeg snakkede med ville have 400 kroner for at køre til Farum, så tog jeg toget. For første gang i rigtig mange år skulle jeg med toget, og så i myldretiden.. over til Herlev hvor jeg havde et par udfordringer med at købe billet:

  • Billetautomaten var meget lang tid om at acceptere mit dankort. Det viste sig at være fordi kort aflæsningen sker når man trækker kort ud! Og det skal man så gøre meget langsomt.
  • Der var ingen vejledning til hvordan man finder det nødvendige antal zoner. Jeg kiggede og regnede med 4 zoner måtte være nok. (Jeg fandt senere ud af at man skal kende sin rejserute og følge den på s-togs kortet, og lægge mærke til den højeste antal zoner man kommer igennem.. hvilket jo er meget logisk).
  • Jeg kunne se der var valgmulighed for Cykelbillet, så den købte jeg også.

IMG_5622
Nå men jeg kom opbord i toget, og sikke en cykelservice. Der var vogn med cykelholdere.. sådan husker jeg ikke s-toget i gamle dage.. men super fornemt.. så cyklen stod godt, mens jeg kunne sidde og slappe af :-)

Og sørme om der ikke kom kontrollører.. den første gang jeg kører med Stog i mange år, nok også fremover, så det var da godt jeg havde billet. Faktisk havde jeg for meget billet.. ifølge kontrolløren så behøvede jeg ikke købe en billet til min cykel når jeg kun kører med s-tog og ikke kører med metro ... jamen der kan man bare se,,, det stod der jo ikke noget om på billetautomaten :-)    

Det gik faktisk fint fra Herlev til Farum, men det tog bare meget lang tid. Jeg tror jeg ventede 12 minutter på toget ved 16 tiden, og selve turen til Farum tog nok 45 minutter. Det skal sammenlignes med at hele turen fra Glostrup og hjem kan klares på 35-40 minutter om vinteren, lidt hurtigere om sommeren.

Skift racer kæde og krans samtidig hvis en af dem er meget slidt
Et par dage efter fik jeg skiftet kæden, til en holdbar kvalitets sram kæde som passer til shimano 9 speed racer krans. Heldigvis havde jeg en nogenlunde ny 9 speed krans for den gamle var så tyndslidt at den nye kæde sprang og hoppede.. kæde og krans skal slidmæssigt passe sammen.

IMG_5631
Pully hjulene skal da vist også skiftes snart .. de er jo næsten farlige kastestjerner :-)
IMG_5628
Anyway,, dejligt at være selvkørende igen... ikke noget ondt om DSB, men det har jeg bare ikke tålmodighed til :-) og jeg er jo også blevet afhængig af mine næsten dagelig motion fix:hehe


Tid til ny racer kæde og krans - for meget sne og saltSocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: