Showing posts with label furesø. Show all posts
Showing posts with label furesø. Show all posts

Wednesday, July 25, 2012

Pt bedste rute til pendler supercykelsti fra Farum til Konges Nytorv

Cirka 25 km fra Furesø til Kongens Nytorv .. det er pt det bedste bud jeg kender til en supercykelsti fra Farum i Nordsjælland til Kongens Nytorv i Københaven. Med minimalt antal af lyskryds, så lange stræk som muligt uden stop undervejs og i øvrigt forsøge at undgå de værste cykeltrafikerede veje på vej til Indre by.

Jeg læste i Furesø avis fra 24. juli at  supercykel sti nummer 2 i København skal indvies til oktober 2012 (den første fra Albertslund findes allerede), og ruten skal gå fra Farum til København.
Det lyder perfekt for der er virkelig allerede tale om en cykel motorvej fra Farum til København, jeg vil tro flere tusinde hver dag pendler(eller cykler hjem fra cykeltræning) fra Farum langs Hillerødmotorvejen til København eller omvendt.

Det er ikke altid nemt at finde en god pendler rute fra A til B. For at undgå de værste lange røde lyskryds  kræves ofte lokal kendskab så man fx. med en mindre omvej i virkeligheden kan komme hurtigere frem med jævn hastighed istedet for at skulle stoppe op.


For at hjælpe hinanden burde cykellister og andre dele deres bud på diverse pendler ruter,, det kan for eksempel gøres via det gratis rute website Strava.com. 

Pendler-Farum.til.København-Strava.segment.rute

Jeg bruger ofte Strava.com Explore eller Udforsk funktionen, til inspiration for at finde forslag til at komme fra A til B, dog især ved løb da det i endnu højere grad kræver lokalkendskab til stier og passager i terrænet.  Det er også derfor jeg selv lægger nye gode passager ind som segment på Strava så andre kan se og finde ruten. Seneste eksempel på at jeg har delt en løberute er den nye sti fra Vasevej til Kongevejen gennem Dumpedalen i Rudersdal kommune.. et super initiativ der forbinder Bistrup Hegn ogVaserne med Rude skov på en rigtig nem og smuk måde :-) Et andet eksempel er en løberute fra Birkerød til Ravnsholt Skov, som kan være svær selv at finde.


Men anyway, det som det handler om i dag er cykel rute deling.. og det er perfekt på Strava, her er mit forslag til en god pendler super cykelsti fra Farum til København:


Hvis man vælger den korteste rute til centrum, kan man spare 1-2 km, men så skal man køre side om side med 100-vis af andre cykellister de sidste 3-4 km. Og desværre har en del cykellister i København for vane at køre i deres egen verden med musik i ørene, så de ikke kan høre en ringeklokke når man gerne vil forbi. Desuden er der så mange cykellister at der i realiteten ikke er plads til at overhale, det vil sige man skal køre det tempo som den langsomste cykellist vælger.







Pt bedste rute til pendler supercykelsti fra Farum til Konges NytorvSocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, February 04, 2012

Hjemmelavet batteri holder til Lupine pandelampe

Efter for godt og vel 1 års tid siden at være begyndt at løbe trail løb på mtb spor og skovstier ved Furesøen (hvor jeg jo også fik skadet anklen øv), så har jeg endelig fået købt mig en pandelampe til de sene aftens ture.

Pandelamp event camp
Det var egentlig en pandelampe event arrangeret af Løberen i Lyngby som fik startet min lyst til at løbe med lampe. Før jeg faktisk prøvede at have en pandelampe på så tænkte jeg at det kan da ikke være noget særligt, det gider jeg ikke. Men hvor var det dog en fed oplevelse.. løbe rundt i skoven, helt mørkt og så en lyskegle på et super trail mtb spor eller skovsti.. endnu mere oplevelse af at være en del af naturen og omgivelserne end man allerede i forvejen får ved at løbe trail løb om dagen! Så jeg var solgt :-)

Til pandelampe eventet i Bagsværd (Krathus Skovalleen)  prøvede vi et par forskellige pandelampe producenters lamper, men der var eet mærke som skilte sig ud: Lupine. Lupine lamperne var ekstremt meget dyrere end alle de andre... men lyskeglen og hoved mounted var også klasser bedre!

Jeg besluttede mig for at skulle jeg have en lampe, så ville jeg spare sammen til Piko X 2011 modellen hvor hovedmountet var rigtig godt, og som Lupines mindste model så kunne man til nød forsvare prisen: 2500 dkk(!)

Hvor er hoved holderen til batteriet??
Jeg fik fingre i lampen lidt før jul, og har været rigtig glad for den. Men det har hele tiden undret mig at der ikke fulgte en ordentlig batteri mount eller batteriholder med til hovedmountet. Altså så man slipper for at løbe med batteriet i en lomme, baglomme, taske, eller hvad men nu bruger til at transportere gel eller vand i.  Det er jo alligevel 2500 kroner, så man skulle mene de kunne lave en lille pose eller taske der kunne spændes på pandebåndet! Men nej.

Personligt løber jeg altid uden taske, rygsæk til vand eller gel.. og da jeg endnu ikke løber over 30 km så har det aldrig været et problem. Måske jeg vil have en taske når jeg kommer over så mange timers løb, men det vil vise sig.

Så laver man da bare en selv
Anyway, til de korte ture har jeg derfor hjemmelavet mig mit eget batterimount til Lupine Piko X batteriet, så det sidder oven på hovedet. Det eneste jeg har brugt er en gammel neopren cykelhandske, en synål lidt tråd fra Rema 1000 :-)  Det fungerer helt fint og kan kun anbefales:


IMG_6119
IMG_6118
IMG_6117
IMG_6115
IMG_6114
IMG_6111

Hvor meget batteri er der tilbage?
Her er i øvrigt vejledningen til at finde ud af hvor meget spænding (eller strøm om man vil) og dermed batteri der er tilbage på lampen... man tilslutter simpelthen batteriet og der går en selvtest (selftesT) i gang og man skal kigge på lampens on/off knap: først blinker knappen blåt og rødt, derefter blinkes der blåt x antal gange for hele volt og derefter rødt et antal gange for antal tiende dele volt:
IMG_6121

Resultatet giver så et svar på hvordan dit batteri har det:

  • Mere end 7,9 V = fuldt opladet
  • Mellem 7,1 og 7,8 volt = skal oplades eller er blevet gammelt
  • Mellem 6,5 og7,0 volt = batteriet kan ikke bruges

Så langt så godt.. og så et par gode tip som vi fik til lampe eventen, fra Lupine importøren i Danmark:
  • Når den røde knap lyser er batteri med lav spænding.. man bør spare.
  • Når den røde knap blinker, og lyset blinker, så er batteriet næsten tomt..og man bør stoppe.
  • Når batteriet er tomt så slukker lampen, men man kan tænde den igen (dobbelt klik) som nødreserve og nå hjem med minimal lys på 2 W.  Når der ikke er mere nødstrøm så slukker lampen naturligvis helt :-)
  • Batteriet kan oplades cirka 400 gange, så lad være med at oplade hele tiden, brug det istedet helt ned.
  • Inden sommerperioden eller længere anden periode uden brug af pandelampen, så bør man have den halvt opladet, så den ikke løber HELT tør af sig selv gennem den passive periode. For så kan batteriet være svært at få i live igen. Det vil sige: find ud af hvad din lampe har som max volt efter fuld opladning, og find ud af hvor meget lampen har når den er løbet tør. Halvvejs derimellem er et godt sted at efterlade pandelampe i sommerdvale da man så skulle kunne få den opladet igen til efteråret :-)

vi ses på sporet!!

UPDATE: fik testet Lupine pandelampen sammen med Mads på en aften vinter løbetur i Mølleådalen ... det var super fedt, men stort set umuligt nemt at få gode billeder.. her lidt af det bedste vi fik med compact kamera:

P1030125 P1030135 P1030142 P1030136

Hjemmelavet batteri holder til Lupine pandelampeSocialTwist Tell-a-Friend

Wednesday, December 14, 2011

Vrikkede om i fuldt løb nedaf - pause i flere uger?

Så skete det jeg frygtede ved trail løb med rødder, blade, mudder og regn... jeg vrikkede alvorligt rundt i dag og måtte humpe/lunte hjem!


Det gik rigtig godt, men lige pludselig lød der et ordentlig knæk.. ubehaglig lyd, og jeg faldt om... jeg lå ned og frygtede det værste! Men jeg kunne sunde mig og mærke at smerte trods alt ikke var helt syg. Jeg kom op og gik og støttede langsomt og kom stille og roligt i gang med lunte/hump hjem de sidste 4 kilometer langs Furesøen og Furesøstien.

Set i bakspejlet burde jeg have vist bedre og passet på.. så hermed et par advarlser til mig selv og andre... doh det virker logisk, men på den anden side er det også gået godt mange andre gange :-(

I dag var den selvfølgelig galt med alle nedenstående, hvilket nok var første gang .. og så gik det altså galt.
  • Pas på med slidte eller forkerte sko til svære omgivelser. (Jeg løb i gamle XT Wings, men har længe ville købe et par Salomon Speedcross 3 fordi det har været så glat og mudret... suk)
  • Pas på med regn, mudder, glatte sten og rødder. (Det regnede meget til sidst, men kun lidt støvregn da jeg startede)
  • Pas på med duggede briller. (Det var meget værre idag end det nogensinde har været)
  • Pas på med friske ben, så hastigheden bliver for høj. (Jeg var frisk og ville give den gas!)
  • Pas på med korte distancer (når tiden er knap) hastigheden bliver for høj. (Jeg havde kun 1 time inden jeg skulle hente Merle og Elias)
  • Pas på med at øve hurtigt nedløb i svære omgivelser og for høj hastighed. (Jeg er fornylig begyndt at prøve at løbe hurtigere nedaf, også selvom det er svært.. har nok set for meget Killian.. tak til Mads hehe....)


Forstuvet ankel løbeskade

Ud over det var det en kanon tur lige indtil det gik galt :-( kan ses på Endomondo:






Lige nu er anklen meget øm... og jeg er meget spændt på hvordan den har det i morgen tidlig! puha det er spændende hvor lang tids pause jeg skal holde... og om det kommer til at betyde noget for min Trail Camp Bornholm tilmelding :( i det mindste har jeg ikke ødelagt hele efteråret eller foråret.. nåede lige at have et super dejligt Julestjerneløb for 10 dage siden! for ikke at nævne en super hygge trail træningstur "Vis mig din skov" træning den 3. december i Tokkekøb Hegn på det blå MTB spor, med Rune, Caspar og Kim.. gutterne som jeg skal på Trail Camp sammen med!


UPDATE 15.12.2011, klokken 21.44:
Billedet nedenfor er taget ca. 24+6 timer efter jeg vrikkede alvorligt om:

IMG_4377

... og nu har jeg fået dommen fra lægen: Det knæk jeg hørte da jeg faldt er sandsynligvis et knækket ledbånd.. et bånd som normalt går fra ankelknoglen og ud mod siden af foden.

Ledbåndet vokser sammen af sig selv. Foden er ikke brækket. Jeg skal begynde at genoptræne når smerten er væk, hvilket er individuelt, det kan være allerede om få dage.
Reservelægen fra Lægehuset i Farum anbefalede at jeg kiggede på tekster og genoptrænings vejledninger hos sportnetdoc, her et snip fra hjemmesiden som virker rigtig god:
Diagnose: UDVENDIGE LEDBÅNDSSKADER I FODLEDDET
(RUPTURA TRAUMATICA LIGAMENTI LATERALIS PEDIS)

Anatomi:
Ankelleddet stabiliseres af en ledkapsel samt indvendigt af et bredt, vifteformet ledbånd (ligamentum deltoideum/mediale), et udvendigt ledbånd (et forreste - ligamentum talofibulare anterius, et midterste - ligamentum calcaneofibulare og et bagerste - ligamentum talofibulare posterius), lige som der også for- og bagtil er forstærkninger med ledbånd (ligamentum tibiofibulare anterius og posterius). De omkringliggende sener er ofte omgivet af seneskeder og bundet til knoglerne med små bindevævsstrøg (retinakler). Ledbåndene stabiliserer fodleddet, specielt ved vrid, løb med retningsskift mm). (Foto).


Decideret løb igen skal jeg nok vente flere uger med, og slet ikke offroad eller trailløb :-(
For som lægen forklarede, så er sådan at når ledbåndet først er skadet, så har man meget øget risiko for at vrikke om igen, især de første 6 måneder! Det er en slags elastik og man kan ikke gøre den god igen.

Det vigtigste er at styrke musklerne rundt om anklen og ikke begynde at tape eller støtte foden hele tiden... det vil bare svække musklerne.. så man skal kun bruge støttebind en gang imellem, slet ikke som standard. Det var jeg godt klar over, og har nok faktisk alligevel brugt ankelbind lidt for meget på det sidste.. pga propaneringsskaden :-(

Anyway, nu tager jeg den med ro og cykler lidt omveje til og fra arbejde for ikke at gå helt i stå... men altså ingen løb efter tidligst i det nye år 2012.. ÆV... sikke en møj gave at få her 10 dage før juleaften :-(

Update: Efter morgen cykeltur på arbejde om fredagen ser foden sådan ud:Billede0026

Vrikkede om i fuldt løb nedaf - pause i flere uger?SocialTwist Tell-a-Friend

Friday, December 09, 2011

Løb rundt om Furesø - så lykkedes det endelig

Mads og jeg har i flere måneder snakket om at vi skulle løbe hele vejen rundt om Furesøen, og nu lykkedes det endelig.


Vi havde på forhånd udset os ruten, for vi har flere gange løbet både fra Farum, over til Furesøbad og op langs Furesø ved Hareskoven, og så vendt om ved Kollekolle eller Frederiksdal. Og fra Farum, over Birkerød siden, gennem Vaserne, forbi Holte roklub, gennem Virum og over i Næsseslot skoven. Så det var bare at forberede sig på lidt flere kilometer og så beslutte hvilken vej rundt.

I sommers havde jeg cyklet ruten rundt på mountainbike, og sjusset det til at blive mellem 20 og 25 kilometer, afhængig af hvor mange sløjfer man slå, fx. i Vaserne og Hareskoven.

Mod uret - det hårdste stykke først - just in case vi er trætte til sidst
Vi besluttede at starte fra Farum og løbe det mest kuperede stykke langs Furesøen først. Det er denne side af Furesøen der er flottest og hårdest, og hvor man nemt kan finde yderligere udfordringer, ved at løbe trial direkte på MTB sporet eller bare rundt i skoven.

Vi holdte os på det simple men flotte stykke direkte ved Furesøen, for ikke at presse os selv for meget på den noget lange tur. Ingen af os plejede på dette tidspunkt at løbe mere end 15-16 kilometer, så med udsigt til 20-25 km så skulle vi liiige holde lidt igen.

Fantastisk varieret natur og træning
Efter den skønne tur langs skrænterne til Furesøen, i Hareskoven, så skal man lige gennem 1-2 km asfalt/grus i Virum, før man kommer til den flotte Næsseslot skov.

Næsseslot skoven minder lidt om Vaserne, flat og lidt sump agtigt, men det er faktisk flottere end Vaserne da man er tættere på Furesøen og det er et meget længere stykke som man kan nyde. Det er også rart med lidt flat efter de ret knoldede stier ved Hareskovsiden :)

Efter Næsseslot skoven så skal man gennem et utrolig flot mondænt "villa kvarter" i Virum. Her er palæer og huset helt op til nok 50 millioner kroner. Og slår man et smut ned på stien langs søen, så kan man nyde et smugkig til de utrolige haver og huse som ligger lige ned Furesøen.

Fra Virum står den så på mere flat terræn forbi Holte roklub, gennem Vaserne til Bistrup i Birkerød. Her anbefaler jeg man lige slår et smut op mod Vasevej, og op til udsigtpunktet med træet med gyngerne" for enden af Turistvej stien. Der er lidt kuperet, man kommer forbi naturplejen i Vaserne, det vil sige der er får og køer hvis man er heldig, og på udsigtspunktet er der bare fantastisk udsigt over Vaserne mose/sump området.

Fortsæt langs stien på Turistvej, og løb så tilbage i Vaserne, og op igen til Turistvej forbi Birkerød Ride Forening. Eller løb bare direkte mod Farum hvis du vil spare nogle kilometer.
Du kommer fra Birkerød til Farum ved at løbe gennem Stavnsholt kilen, hvor der også er får og køer hvis du er heldig :-)

Inden man kommer tilbage hvor vi startede i Farum, så løber man på den dejlige Furesøsti, også med udsigt over Furesøen. Ialt kan det gøres med 20 km, men som vi løb det denne dag så blev det næsten 25 kilometer! av av... jeg havde godt nok ondt i lår de sidste 3-4-5 kilometer.. puha, men heldigvis ingen skader.

Ruten kan ses på Endomondo
Jeg optog hele turen med mit GPS Garmin Forerunner 310 XT, så ruten kan se på Endomondo:




Video af turen rundt om Furesø
For det ikke skal være løgn, så testede jeg også om håndholdt Contour kamera kunne bruges til noget når man løber. Det kan det desværre ikke helt... det ryster lidt meget.. men jeg har alligevel samlet et par af sekvenserne til en video, fordi det giver et godt billede af den meget forskellige natur og terræn man kommer igennem på løbeturen rundt om Furesø:






Rute og underlag beskrivelse i tekst
Nå ja, der var også et par som spurgte hvordan underlagt og ruten kort fortalt var.. så det fik jeg beskrevet således:
Indtil videre er det således når man starter fra Farum Furesøstien (tæt ved Farum Kano og Kajakklub):
1. Blød skovsti i Nattergale skoven, så asfalt og grus til Furesø Marina
2. Trail til Frederiksdal hvis man tager MTB sporet(5-6km), ellers bakket blød skovsti direkte langs Furesøen(3-4km). Dette er det eneste hårde bakkede stykke på hele turen rundt om Furesø.
3. Asfalt/fortorv fra Frederiksdal til Næsseslot skoven starter, afbrudt af kort blød skov med bakketræning.
4. Blødt fladt skovsti langs søen i Næsseslottet til Holte yacht klub.
5. Asfalt/fortorv til Holte roklub, afbrudt af kort grus lang søen ved Dronningsgårds Alle
6. Grus (meget lidt asfalt) og lidt skovsti, fladt, fra Holte roklub gennem Vaserne til Birkerød Ride Forening.
7. Lidt fortorv/asfalt, efterfulgt af grus hele vejen tilbage til Furesøstien/udsigtspunktet i Farum hvor man starter/slutter.
Afhængig af hvilken rute man tager svinger ruten melle 22-27 km vil jeg tro. Det finder jeg ud af jo flere gange jeg får den løbet... det er i hvert fald en fantastisk tur hvad angår natur og træning.

Jeg vil i øvrigt anbefale man løber i en semi-trail sko, fx. Salomon XT Wings som jeg selv brugte. Den sko har godt greb i skoven, og på grusstierne. En helt glat og asfalt løbesko vil give problemer ved Hareskoven, men kan naturligvis godt bruges, også på grus. XT Wings er bare bedre. Og det er klart at det slet ikke nødvendigt med terrænsko eller orienterings løbesko, som fx. Speedcross.

IMG_9665



Super super tur - også med løbevogn
Alt i alt bare en super træningstur i super natur... jeg har siden løbet turen igen, også med løbevogn, dog kortede jeg turen der ned mest muligt.. tror det endte på 20 km:






Løb rundt om Furesø - så lykkedes det endeligSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, March 27, 2011

X-treme løb på rød MTB rute Furesø stien - fed løbeoplevelse - det skal testes noget mere

Lige siden vi er flyttet tæt på Furesøen så har jeg ville køre MTB på de gode gamle stier ved Furesøen.. og har da også været ude et par gange.. det er skønt område, her er faktisk en video fra området i sommeren 2010, en klassisk nedkørsel og opkørsel på det røde mtb spor langs Furesøen:





Løb på MTB rute
Anyway, det var slet ikke det jeg ville skrive om.. næ jeg har fundet en fed kombinationen af løb og mtb.... simpelthen at løbe på mountainbike sporet!!

Så kommer jeg rigtig tæt på naturen - endda mere end ved mtb cykling - og det er hårdt for hele kroppen som løb jo er - og det er teknisk på en spændende måde ligesom mtb er - og man sparer en masse dyrt cykel udstyr - og kan tage sine løbesko med sig overalt fx også i Frankrig eller andre ferier.

På vores ferie i Montecatini Italien 2009 løb jeg også op af et 5% bjerg, men nu ærger jeg mig over at jeg ikke løb ind i skoven .. hvor jeg jo faktisk fik kørt en lille smule mtb:





Hjelmkamera til løbe video
Anyway.. jeg forsøgte at filme løbeturen, her er en sektion præcis halvvejs på min tur.. en kanon stjel opkørsel som kommer kort efter 35sekunder inde i videoen. Og så ned af bagefter naturligvis :-)



Goggle hjelmkamera mount virker ikke til løb
Som det ses virker et goggle mount ikke særligt godt fordi kameraet hopper i elastikken når man lander med foden.. jeg vil helt sikkert prøve med en hjelm mount.. bliver bare endnu mere spøjst at løbe med ski hjelm .. heheh.. andre gode ideer modtages gerne

Løbearrangement
og så kunne det i øvrigt være sjovt at arrangere et 5, 10 eller 21 km Ekstrem løb på mtb sporet.. måske jeg kan få kontakt til den lokale løbeklub i Farum eller Værløse.. andre skal også ud og have denne fede løbeoplevelse!!

X-treme løb på rød MTB rute Furesø stien - fed løbeoplevelse - det skal testes noget mereSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, January 30, 2011

Løbetur i vaserne - perfekt til løbevogn

Efter vi er flyttet til Stavnsholt skal jeg finde nye løberuter med løbevognen.


Inden der kom rigtig meget sne og is, løb jeg lidt ovre på Furesø sporet, ved Furesø Bad, og der er meget kuperet.. det er hårdt selv uden løbevogn, og jeg har ikke forsøgt at løbe med løbevognen derovre endnu. Det skal nok også være en single-løbevogn og ikke en dobbelt som jeg bruger. Når sneen er væk kan det være jeg forsøger.

Vaserne er flot, fladt og brede grusstier - dog med vand!
Den bedste rute jeg har fundet indtil videre er ned til Furesø stien ved Stavnsholt siden, langs søen og gennem Stavnsholt kilen til Bistrup i Birkerød, langs Turistvej forbi Birkerød rideskole og ned i Vaserne. I vaserne er der helt fladt og meget flot, det er skønt.

Vaserne har dog et par problemer, fx. når det har regnet meget, fordi vandet ikke rigtig kan komme væk fra stierne.. og så løber man altså direkte i meget store vandpytter. Og så er det også et problem når vinden blæser meget hårdt fra vest, for så slår bølger ind over stierne ved Holte siden og så løber man også i meget store søvand pytter :-)

Fra Vaserne kan må slå et smut over Vasevej og ind i Bistrup Hegn, det giver også god afveksling. Når mit knæ bliver bedre til at klare de lange ture, så vil jeg også fra Vaserne i Holte løbe over Kongevejen og ind i Rude Skov.. det vil vise sig om det er egnet til løbevogn.. det ved jeg ikke endnu :-)

Vinter tur langs Furesø stien og i Vaserne
Her om vinteren er mange skovstier helt frosset til, og det kan være næsten umuligt at løbe.. der er simpelthen ingen greb på det rene is. Men de sidste par uger har det tøet og der er kommet lidt greb i siderne af stierne... og lidt løs sne ovenpå isen har også givet lidt greb.

Når så det er koldt, klart og sol på en blå himmel.. så er Vaserne og Furesø bare så skønt at løbe i.. lidt billeder fra turen i dag:




P1300141

P1300143

P1300145

P1300146

P1300147

P1300148

P1300151

P1300158

P1300159

P1300160

P1300164

P1300165

P1300168

P1300174

P1300175

P1300181

P1300185

P1300187

Løbetur i vaserne - perfekt til løbevognSocialTwist Tell-a-Friend