Vores vandhane i badeværelset begyndte at dryppe for nogle uger siden, og egentlig regnede jeg med at jeg nemt kunne udskifte armaturet,... jeg havde jo gjort det samme i vores køkken tidligere :-)
Tuesday, June 30, 2009
Gør det selv: udskiftning af badeværelse armatur på kuglevask
Indsendt af
J
kl.
21:44
0
kommentarer
Etiketter: "gør det selv", arbejde, armatur, håndværker, vandhane
Sunday, June 28, 2009
Gør det selv havelåge og hegn
Jeg fik endelig lavet en gør det selv havelåge med tilhørende hegn, så Merle ikke sådan lige kan løbe fra baghaven og ud på vejen! Behovet er selvfølgelig blevet meget tydeligt dette forår hvor Merle, i forhold til sidste sommer, har fart på og i løbet af nul komma fem kan komme ret langt væk!
Nu kan vi stå i køkkenet og lave mad eller vaske op, eller lave lidt andre ting, mens Merle selv leger i sin sandkasse eller bare render lidt rundt i haven. Det er dog ikke sådan at vi ikke har et halvt øje på hende, men det giver bare lidt ro at hun ikke bare kan vade ud fra baghaven!
Og så blev behovet rigtig stort til vores påske kom-sammen, hvor der var tonsvis af unger i haven, der var godt nok mange små spir at holde øje med hele tiden! Og der var vist også lige en enkelt gang hvor Merle var kommet helt om til forhaven, dog reddet af en af de andre børn ..puha
Gør det selv - sådan laver du en havelåge
En ikke-handyman som mig søgte straks på nettet, og fandt så en perfekt guide til at lave en havelåge, i form af DR1 tv programmet "Gør det selv", hvor den meget dygtige Carsten Reinholdt i afsnit 9 (fra den 18. maj 2009) laver en meget forklarende og "havelåge for dummies" gennemgang af hvordan man bygger sin egen have låge:Carsten laver en havelåge som han synes en klassisk havelåge ser ud, og som enhver kan gøre ham kunsten efter.
Der var gode fif og uden dem havde jeg været meget lost, her er mine egne huske noter og billeder:
En god bredde for en haveindgang er mellem 90 og 100 cm, så f.eks. trillebøren snildt kan bugseres igennem.
Derfor har Carsten besluttet at lave en havelåge med en bredde på 95 cm og bruge 15 pinde med et mellemrum på 2 cm mellem hver.
Se hvordan Carsten får pindende sat præcist sammen til den fineste havelåge a la den der sidder i hækken ved mormors kolonihavehus.
Som bonus viser Carsten hvordan du med din rundsav kan lave nogle flotte spidser, som en pæn afslutning på stolperne til havelågen.
- Pælene skal faktisk 90 cm ned i jorden, det virker langt, men det er fornuftigt og giver god stabilitet.
- Afstanden mellem hegnspælene er *ikke tilfældig*, da afstandende mellem de lodrette brædder skal være *lige stor* både for hegn og for låge. Regn dig frem til det med simpel formel matematik, fx. således så du har samme luft til pælene: brædtbredde*antal + luftmellembrædder*(antal+1) = pæleafstand. Find eller skær en træklods til afstandsmåler, så er det nemt at lægge den imellem, måle og det bliver det samme hver gang.. og det er praktisk nemt når de lodrette brædder skal skrues fast.
- De 2 tværlægter mellem pælene skal placeres i de højder du synes er pænt. Tag fx med i betragtning hvor langt der bliver fra den nederste til jorden og fra den øverste lægte til de lodrette brædder slutter. Jeg fik ikke selv tænkt over dette, så det er ikke så pænt, se billederne nedenfor.
- Tværlægternes placering på selve pælene skal ikke nødvendigvis være i midten, da træet måske er så tykt at det ligesom kommer længere ud end selv pælens træ. Det kommer nok ikke til at se så pænt ud.
- Lågebredde på 100 cm er ganske fin, det var det jeg selv
- Når man skal sætte pælene i vatter, så brug nogle afstiver brædder som er skruet lidt fast i pælene, så rokker det sig ikke når du støber! Og sæt pælne sammen med nogle tilsvarende stiver-brædder som kun er sat lidt fast. Så står det hele ret fast lige til det sidste og man kan måle og støbe uden det ændrer sig.
- Tricket med at lave en "lågekasse i vinkel" som er spændt(eller skruet) fast på et gammelt bord er simpelthen genial. Der var ingen problemer med vinklerne og alt lå stabilt og man kunne måle og skrue uden problemer! 1000 tak til Carsten Reinholdt for at give det trick videre til gør det selv folket!!
- Lågens skråstiver skal vende fra håndtag ned med nederste hængsel på pælen. Husk at tænke over hvilken vej lågen åbner, altså hvad der er for og bag på lågen.. det glemte jeg selv, så jeg måtte vende afstiveren, se billederne nedenfor.. hehe
- De lodrette brædder sættes i samme højde på nemmere måde: ved at spænde et stykke snor mellem pælene (på et lille søm i hver pæl), i lige den højde som brædderne skal sidde. Det giver også et visuelt indtryk.
- Brædderne skal vendes så årene buer udaf, altså man skruer ligesom ind i et U. Årene danner U'et, det kan man se oppefra.
Indsendt af
J
kl.
08:56
5
kommentarer
Etiketter: "gør det selv", arbejde, håndværker, handy manny, tjenester
Friday, September 19, 2008
Toilet skyller ikke ordentligt - cisternen skulle samles rigtigt!
Tilbage i slutningen af marts tog vores toilet ikke vand ind, og kunne derfor ikke skylle! Det fik jeg lavet ved at rense slanger og rør, men toilet skyllet opførte sig underligt lige siden! Man skulle holde ifö knapperne nede, mens man ventede på at skylningen af toilettet var færdig! Det var mildt sagt irriterende, og oven i det kom der ikke sammen mængde vand på een gang så skylningen af toillettet nåede så at sige ikke helt ud til spidsen af toilettet. Det betyder jo at vi måtte gøre toilettet oftere rent!
Problemet med skylningen måtte være til at fikse, men jeg har ikke haft tid til at kigge på det! Men i dag havde jeg fri og gik i gang.
Først, fandt jeg frem til en præcis guide for hvordan man åbner og arbejder med sin ifö cisterne [http://www.bauhaus.dk/index.php?id=240], uden at ødelægge noget! På samme website har Bauhaus har i øvrigt også vejledning til hvordan man skifter bundpakningen, fint illustreret med billeder!
For at få låget eller toppen af sin cisterne, skal man blot trykke helt ned på det ene skyl, og så vippe så den ene side ryger ud af hak. Man skal ikke blive ved at hive for at få den anden side ud, man kan i stedet vippe den tilbage til vandret mens den ene side altså er løs, og fra vandret skubber man blot i den retning hvor den stadig sidder fast, og vupti er den løs! Derefter blot skrue og løfte, det giver sig selv synes jeg.
Så kiggede jeg på undrende på cisternes vippe system. Det hele var samlet korrekt, men måske "kørte" det lidt trægt. Altså måske skulle det hele skiftes ud eller renses grundigt! Jeg skyllede manuelt et par gange og det virkede som om at skyllet faktisk virkede fint: man trykker ned og slipper og vandet fosser ud og skyller toilettet! Underligt, så jeg besluttede mig for at samle det hele igen.
Efter samlingen virker skyl ikke! Men det gjorde det jo netop lige manuelt mens det var skilt ad! Så strejfer det mig at vipperen ikke sidder helt lige, og skruen ikke er drejet dybt og hårdt nok! Frem med en tang og så drejer jeg den mere, og nu er vipperen lige! Og toilettet kan skylle med tryk og slip! Wow.. var det bare lidt træg køring og så vipperen?? jamen jamen.. så skulle jeg da have kigget på det noget hurtigere og ikke ladet der gå et halvt år!! ;-)
Og en video af hvordan det ser ud når vand tages ind og skylning virker som det skal:
Indsendt af
J
kl.
13:55
2
kommentarer
Etiketter: "gør det selv", "skyller ikke", "virker ikke", cisterne, håndværker, ifö, skyl, skylning, toilet, vvs
Saturday, May 24, 2008
Dygtige, professionelle og fagligt stolte håndværkere
Hvordan finder man sådan en dygtig, professionel og faglig stolt håndværker? Altså en håndværker som:
- sætter en ære i at lave et fagligt godt resultat.
- udfører arbejdet til en konkurrence dygtig pris.
- er professionel, for eksempel overholder aftaler, giver status på fremdrift at arbejdet, snakker med kunden ved væsentlige afvigelser og ændringsbehov.
- er udhvilet og frisk, psykisk og fysisk, til en dags hvidt arbejde, og altså ikke møder træt op efter en weekend eller en aftens sort arbejde.
- kun skriver timer for det som reelt er brugt.
- ikke opfinder transport eller ekstraordinær kørsel på grund af for eksempel dårlig planlægning eller indkøb.
- ikke køber reservedele eller materialer dyrt med egen ekstra avance.
- giver valgmuligheder for materiale valg, for eksempel hvis man vil betale ekstra for at noget er etisk og humant produceret.
- skaffer affald af vejen på miljø rigtig måde.
- overholder arbejdsmarkedets regler, ikke smyger om hjørner med lovkrav og arbejdstider eller andre love.
Var det andre produkter eller services jeg skulle bruge, så kunne jeg søge på nettet, i diverse forums og newsgroups.. for at høre folk anbefalinger og træffe en beslutning. Men sådanne newsgroups eller forums findes mig bekendt ikke for håndværkere??
Endnu en gang fandt jeg så en god artikel, denne gang ikke i dagens Politiken men i Søndagsavisen, om en web site service Håndværkets Evalueringscenter hvor kunder kan vurdere håndværkere:
Det er et almindeligt problem for mange håndværksvirksomheder, at der ikke er meget kontakt med kunderne efter, at arbejdet er udført, og regningen er betalt. Derfor er der ofte ingen evaluering af det pågældende arbejde. Det kan være negativt for både håndværkeren og kunden. Håndværksvirksomheden får ikke et overblik over, hvad der er gået godt eller skidt på opgaven. Dermed kan det være svært at forbedre virksomhedens service, ansatte og image. Den enkelte kunde kan sidde tilbage med nogle tanker om det udførte håndværk, som kunden måske ikke får udtrykt overfor håndværksvirksomheden.
Det er ikke præcist hvad jeg forestillede mig, da vurderingerne ikke lader til at være søgbare eller offtentlige, i stedet skal man bede om en håndværker som er tilmeldt servicen. Og har man fået udført noget arbejde kan man indsende vurdering... men altså ikke offentligt...Tjaa... i hvert fald er det et tiltag jeg vil kigge nærmere på! Jeg så dog hellere at der var nogle forums og newsgroups, som med alt muligt andet..
Ellers vil jeg overveje om jeg selv kan være med til at starte en håndværksvirksomhed som giver muligheder for alt det jeg havde angivet ovenfor.. måske er det en niche man kunne lave en god håndværksvirksomhed på!
Indsendt af
J
kl.
20:29
0
kommentarer
Etiketter: find. søg, forbruger, håndværker, professionel, valg