Showing posts with label arbejde. Show all posts
Showing posts with label arbejde. Show all posts

Wednesday, August 11, 2010

Ferie = sygdom og træthed

Øv .. det slår næsten aldrig fejl... et par dage inde i min ferie fik jeg rigtig ondt i halsen, og hoster slemt.. med slim og ondt når jeg trækker vejret.. For at gøre det hele værre så er jeg usandsynlig træt hele tiden.. har bare lyst til at tage en morfor hele tiden!! Og jo jeg har da fået et par lure i hængekøjen!!


Kan det være noget med at være mere hjemme i nærheden af ungerne? Merle plejer jo at være i børnehave, men er nu hjemme, og hun hoster også.

Eller er det virkelig fordi hjerne og krop gearer ned efter at have arbejdet hårdt?

Jeg har ikke trænet hårdt, og tør dårlig nok lave bare en lille smule,.. men måske er det det som skal til for at jeg bliver frisk igen!

UPDATE 21. august:
Det er blevet ved at drille.. jeg har været til spinning den 12 og 13, og ellers holdt mig i ro.. men uden held. Desværre er jeg stadig syg, det er ikke blevet bedre, så jeg var til lægen i går fredag, og jeg har en virus på halsen, det kan ikke trænes væk, kan heller ikke klares med pencilin(så skulle det have været en bakterie så vidt jeg forstod).. så jeg må bare vente med at træne desværre... men så er der lidt mere tid til familien :-)

I dag tog jeg så en MEGET rolig løbetur ... nøøøøj det var hårdt, men jeg håber den lave intensitet kan hjælpe kroppen til at modarbejde virus ... doh det kan det nok ikke, men jeg har det rigtig godt nu hehe

Ferie = sygdom og træthedSocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, November 28, 2009

Så fik jeg topkappet vores lærketræ

De sidste par måneder har toppen af vores lærketræ svajet lidt meget i vinden. Og det har ikke gjort det ikke bedre at en eller anden løvsnylter tilsyneladende har kravlet meget kraftige lianer op i lærketræet.. de tynger træet rigtig meget og eventuelle gamle knækkede grene kan ikke falde til jorden:

IMG_4554

Så det var dejligt endelig at komme i gang med at beskære lianer og lærketræ.. i 2 omgange. For en uges tid siden banede jeg mig halvvejs op i træet, ved at skære og save en masse lianer over.

IMG_4556

Resten af løv snylteren røg i dag, og så kunne jeg skære toppen af i to omgange... der var ingen problemer, det gyngede overraskende ikke meget der 2 meter fra toppen!!

Først savede jeg så højt oppe at jeg kunne holde toppe og smide den ned hvor jeg ville have den. Så kunne jeg save 1½ meter af igen, også holde den og smide den hvor det passer.

IMG_4909
og nu skulle vi kunne sove trygt uden frygt for at træet vælter i de hårde danske efterårs storme! Det kan godt være jeg lige tager et par meter mere, men det haster ikke nu :-)

Så fik jeg topkappet vores lærketræSocialTwist Tell-a-Friend

Tuesday, June 30, 2009

Gør det selv: udskiftning af badeværelse armatur på kuglevask

Vores vandhane i badeværelset begyndte at dryppe for nogle uger siden, og egentlig regnede jeg med at jeg nemt kunne udskifte armaturet,... jeg havde jo gjort det samme i vores køkken tidligere :-)



Kugle håndvask

Men jeg fik noget af et chok da jeg fik skufferne under vasken ud.. for der var kun et 5 cm rundt hul op til møtrikken som er sidder spændt hele oppe under hvor armaturet er... og det er langt oppe!



Hvordan dælen har de håndværkere tænkt sig man skal skifte det armatur? Med forlænget skruetrækker kan man måske godt liiiiige få det løsnet, men hvordan skal man få en ny metal lås hele vejen derop?

Som man måske kan se på billedet er vasken limet og fuget fast på væg og på bordpladen. Nedenunder er der skuffer som er nemme at tage ud, men så kommer problemet, der er kun dette lille hul op til armaturet fæstning på porcelænen:



P6060125

Da jeg ikke gad at afmontere hele håndvasken, kunne jeg ikke se anden mulighed en at gøre plads nedefra: Altså jeg måtte bore og skære noget sponplade væk, og dernæst bore noget af selve den brune bordplade væk.. dog selvfølgelig ikke synligt udefra - det er ligesom inde i håndvasken:


P6090135

P6060131


Nå men det lykkedes at få det skilt ad, og sat et nyt armatur på.. puha det var en af de sværere arbejder :-)

Så manglede jeg kun at få købt de rigtige 10 mm samle muffer, og så kunne de nye pex rør sættes direkte ned i de gamle metal samlinger, vupti: samlet og det var helt tæt, uden brug af fehår eller tætnefedt, det var lige ud af landevejen nemt at samle:

P6090134

Nu kan jeg måske snart komme i lære hos Handy Manny :-)

Gør det selv: udskiftning af badeværelse armatur på kuglevaskSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, June 28, 2009

Gør det selv havelåge og hegn

Jeg fik endelig lavet en gør det selv havelåge med tilhørende hegn, så Merle ikke sådan lige kan løbe fra baghaven og ud på vejen! Behovet er selvfølgelig blevet meget tydeligt dette forår hvor Merle, i forhold til sidste sommer, har fart på og i løbet af nul komma fem kan komme ret langt væk!


Nu kan vi stå i køkkenet og lave mad eller vaske op, eller lave lidt andre ting, mens Merle selv leger i sin sandkasse eller bare render lidt rundt i haven. Det er dog ikke sådan at vi ikke har et halvt øje på hende, men det giver bare lidt ro at hun ikke bare kan vade ud fra baghaven!


Og så blev behovet rigtig stort til vores påske kom-sammen, hvor der var tonsvis af unger i haven, der var godt nok mange små spir at holde øje med hele tiden! Og der var vist også lige en enkelt gang hvor Merle var kommet helt om til forhaven, dog reddet af en af de andre børn ..puha


Gør det selv - sådan laver du en havelåge
En ikke-handyman som mig søgte straks på nettet, og fandt så en perfekt guide til at lave en havelåge, i form af DR1 tv programmet "Gør det selv", hvor den meget dygtige Carsten Reinholdt i afsnit 9 (fra den 18. maj 2009) laver en meget forklarende og "havelåge for dummies" gennemgang af hvordan man bygger sin egen have låge:

Carsten laver en havelåge som han synes en klassisk havelåge ser ud, og som enhver kan gøre ham kunsten efter.
En god bredde for en haveindgang er mellem 90 og 100 cm, så f.eks. trillebøren snildt kan bugseres igennem.
Derfor har Carsten besluttet at lave en havelåge med en bredde på 95 cm og bruge 15 pinde med et mellemrum på 2 cm mellem hver.
Se hvordan Carsten får pindende sat præcist sammen til den fineste havelåge a la den der sidder i hækken ved mormors kolonihavehus.
Som bonus viser Carsten hvordan du med din rundsav kan lave nogle flotte spidser, som en pæn afslutning på stolperne til havelågen.
Der var gode fif og uden dem havde jeg været meget lost, her er mine egne huske noter og billeder:

P5290177

P6010067

P6010068

P6010071


P6010079

P6010082

P6020111

P6020112

  • Pælene skal faktisk 90 cm ned i jorden, det virker langt, men det er fornuftigt og giver god stabilitet.
  • Afstanden mellem hegnspælene er *ikke tilfældig*, da afstandende mellem de lodrette brædder skal være *lige stor* både for hegn og for låge. Regn dig frem til det med simpel formel matematik, fx. således så du har samme luft til pælene: brædtbredde*antal + luftmellembrædder*(antal+1) = pæleafstand. Find eller skær en træklods til afstandsmåler, så er det nemt at lægge den imellem, måle og det bliver det samme hver gang.. og det er praktisk nemt når de lodrette brædder skal skrues fast.
  • De 2 tværlægter mellem pælene skal placeres i de højder du synes er pænt. Tag fx med i betragtning hvor langt der bliver fra den nederste til jorden og fra den øverste lægte til de lodrette brædder slutter. Jeg fik ikke selv tænkt over dette, så det er ikke så pænt, se billederne nedenfor.
  • Tværlægternes placering på selve pælene skal ikke nødvendigvis være i midten, da træet måske er så tykt at det ligesom kommer længere ud end selv pælens træ. Det kommer nok ikke til at se så pænt ud.
  • Lågebredde på 100 cm er ganske fin, det var det jeg selv
  • Når man skal sætte pælene i vatter, så brug nogle afstiver brædder som er skruet lidt fast i pælene, så rokker det sig ikke når du støber! Og sæt pælne sammen med nogle tilsvarende stiver-brædder som kun er sat lidt fast. Så står det hele ret fast lige til det sidste og man kan måle og støbe uden det ændrer sig.
  • Tricket med at lave en "lågekasse i vinkel" som er spændt(eller skruet) fast på et gammelt bord er simpelthen genial. Der var ingen problemer med vinklerne og alt lå stabilt og man kunne måle og skrue uden problemer! 1000 tak til Carsten Reinholdt for at give det trick videre til gør det selv folket!!
  • Lågens skråstiver skal vende fra håndtag ned med nederste hængsel på pælen. Husk at tænke over hvilken vej lågen åbner, altså hvad der er for og bag på lågen.. det glemte jeg selv, så jeg måtte vende afstiveren, se billederne nedenfor.. hehe
  • De lodrette brædder sættes i samme højde på nemmere måde: ved at spænde et stykke snor mellem pælene (på et lille søm i hver pæl), i lige den højde som brædderne skal sidde. Det giver også et visuelt indtryk.
  • Brædderne skal vendes så årene buer udaf, altså man skruer ligesom ind i et U. Årene danner U'et, det kan man se oppefra.
Fysisk arbejde og tjenester vs. IT arbejde og tjenester
I øvrigt var det smadder sjovt at lave noget fysisk som nu står stabilt i haven og tjener et formål!! det er tilfredstillende på en helt anden måde end at sørge for vores hjemme it netværk og computere fungerer! Jeg får som sædvanlig helt lyst til at blive håndværker heheeh

Det er næsten lige før jeg kan forstå diverse familie medlemme IKKE siddestiller IT tjenester med fysisk arbejde som fx. at sætte et hegn op eller lægge fliser.. men også kun næsten.. det irriterer mig stadig at fysiske tjenester belønnes med "ok, du får 100 kroner i timen".. mens IT hjælp på computere og netværk belønnes med "aaah, 1000 tak fordi du har lavet min computer og mit hjemmenetværk så jeg kan bruge det"... suk... men så kan jeg da i hvert fald med 100% samvittighed sige man ALDRIG har udført har udført sort arbejde hehe ;-)

Gør det selv havelåge og hegnSocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, April 25, 2009

Fjern de døde bambus som er gået ud - og pas på knæet

Knæet får ro
Siden mit knæ operation i onsdags har jeg holdt mig i ro selvom vejret har været fantastisk.. det er en pinsel ikke at kunne løbe eller cykle sig en tur! Især i dag lørdag hvor det er høj sol igen og 20 grader, og samtidig ved jeg at et par af drengene fra Frankrigs turen er ude og trille nogle kilometer... uh det knæ skal bare i orden hurtigst muligt!

Det var ligefør knæet var klar her lørdag morgen. Jeg har ingen smerter haft, men fredag aften synes jeg knæet klikkede hver gang jeg bøjede det. Derfor tog jeg ingen steder her lørdag!

Gamle bambus 
Men det gode vejr trak mig alligevel udenfor, så jeg kunne lige så godt få lavet noget, for eksempel fjerne de 2 gamle bambusser som var gået ud for et årstid siden.

Jeg kunne læse at folk foreslår bortsprængning, forrådnelse, fræsning, træk med et spil eller savning med bajonetsav. Men det gider jeg altså ikke.. jeg vil godt knokle lidt og klare det selv hvis det er muligt. Jeg synes det er noget af det som gør det rart at have hus.. altså når man kan stresse af i haven og få lavet noget samtidig :-) og det er kun godt hvis det er lidt hårdt heh

Spade og flækøkse
Første klippede jeg alle bambus af med en almindelig grensaks. 

Bambusserne står op af husmuren, så jeg skulle ikke grave så meget. Gravede rundt om, og godt ned under. Så hakkede jeg lidt med flækøksen så det ikke var alt for stort stykke bambus, og så kom de fri. 

P4250055

Det hele tog kun et par timer i det gode vejr, men jeg havde det også nemt fordi der har ligget lidt fliser på siderne af og under meget af bambusserne. De kunne ikke rigtig komme ned i dybden så mange steder, så i stedet har de bredt sig meget til siderne. Måske er det ikke helt så nemt hvis der ikke havde været fliser under :-)


Færdigt arbejde, ud med bambusserne

Forbindingen kom af
Med så meget støv så var det godt jeg endelig kunne gå i bad og få knæ forbindingen af. Nu var der alligevel gået 4 dage uden bad så jeg trængte :-) Det gik fint og jeg har fået et par nye plastre på:


P4250122

Og jeg spiser stadig mine Dexibuprofen Seractiv 300 mb, 3 gange om dagen, dog kun 2 i dag.

Fjern de døde bambus som er gået ud - og pas på knæetSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, August 10, 2008

Vi har nok ... hjemme!

Som sædvanlig faldt jeg over en interessant artikel i det trykte medie: Politiken avis selvfølgelig! Denne gang et interview med Christer Sanne, blandt andet civil ingeniør og medlem af den svenske tænketank Cogito.

I følge artiklen i Politiken har Christer Sanne beskræftiget sig med arbejdslivet omfang, og skrevet flere debat bøger, blandt andet "Hur mycket arbete behövs?" og "Arbetets tid". Hans bog "Keynes Barnbarn" er blevet udgivet af det svenske forskningsråd. Den tager udgangspunkt i et citat fra den britiske økonom John Maynard Keynes [http://en.wikipedia.org/wiki/John_Maynard_Keynes] som i 1930'erne sagde at på hans børnebørns tid, altså nu, ville det på grund af produktivitetsstigninger og øget velstand kun være nødvendigt at arbejde 15 timer om ugen!

Jeg ved ikke om artiklen direkte handler om Christer Sannes bog "Keynes Barnbarn", men det er en interessant artikel af flere årsager! Der er nogle interessante udsagn og det sætter gang i tankerne.. og jeg synes at genkende dele fra mig selv!

Her nogle citater:

Vi har miljøproblemer fordi vi forbruger for meget og vi forbruger for meget fordi vi arbejder for meget!

Vi løber om kap med væksten i stedet for at styre den. I dag taler alle som om vækst og velfærd er det samme.

Jeg tror man kunne blive lige så stimuleret af at have et job i 30 timer som i 40 timer om ugen.


Hvis folk tog udgangspunkt i hvad det havde brug for, i stedet for hvad de kan købe, kunne vi slå to fluer med et smæk: bremse den miljøskadelige vækst og skabe basis for kortere arbejdstid.
Arbejde er en overset milføtrussel!
Altså... en af grundende til artiklen er interssant er fordi jeg i de seneste år er blevet mere og mere bevist om at mit og min families forbrug, prioriteringer og ønsker, ikke er helt som alle andres. Min familie vælger fra - for eksempel nyeste forbrugsvarer, telefoner, computere, ure, bil og lignende! Godt nok ikke på grund af miljøtanker og ikke for at spare penge, men simpelthen fordi vi har nok - vi har det godt allerede! Det eneste vi ikke har nok af er tid sammen, tid til at lave lige hvad vi har lyst til! Så lige nu og her i vores liv prioriterer vi ikke højere løn og flere penge.. vi køber ikke mere fordi vi har råd.. vi køber kun det vi har behov for!

Så langt hen af vejen lader jeg til at være enig med Christer Sanne. Der hvor jeg nok har en anden mening er hvis alt dette skal overføres direkte til arbejdslivet. Jo jeg er enig i at man ikke skal arbejde sig ihjel! Og jeg går også ind for meget lavere arbejdstid. Det kan lade sig gøre med god ledelse og gode kolleger. For mig at se handler det blandt andet om tillid mellem kolleger, så man vi dele vide så flere kan hjælpes ad med at få lavet det som skal laves. Det kræver så en stærk ledelse at få opbygget kolleger og arbejdsmiljø hvor det kan lade sig gøre.. puha det er noget der ligger mig tæt på hjertet, og er en helt anden historie.. det kan slet ikke klares på et blog indlæg :-)))

Anyway, det jeg kom fra var min skepsis når Christer Sanne tilsyneladende sætter lighedstegn mellem at være tilfreds og have nok derhjemme, og så ikke at være sulten, altså ikke vil kæmpe på sin arbejdsplads. Som Christer Sanne citeres for i artiklen:
"Du skriver et sted, at man burde finde en ny terminologi for tilfredshed, for det, at man har nok. Hvorfor?"

"Det at være tilfreds anses jo ikke rigtigt for at være godt i samfundet. Man skal være utilfreds. I Sverige ser man nogle gange annoncer, der siger, at vi vil have en, der er 'sulten', en, der vil kæmpe. Så bliver det lidt mistænkeligt at være tilfreds. Det lyder som en person, der bare sidder og triller tommelfingre. Det er svært at håndtere.
Det kan godt være samfundet er blevet sådan, men jeg ser ikke sådan på det - det kan godt lade sig gøre at være sulten og samtidig have nok!! Som nævnt ovenfor ser jeg mig selv om meget tilfreds hjemme - men samtidig ambitiøs og sulten på arbejde! Der vil jeg altid gerne gøre tingene bedre - det kan man altid gøre - og det stræber jeg efter!

Måske er det ikke Christer Sanne's holdning, men samfundet generelt, altså at menneskets fritid og arbejde smeltet så meget sammen at det ikke kan adskilles? Den adskillelse mener jeg er op til den enkelte, gerne med hjælp fra ens arbejdsplads ledelse :-)) For mit eget vedkommende så kan jeg godt adskille det. Er man arbejdsgiver ser jeg egentlig de bedste medarbejdere som dem der trives, er tilfredse hjemme, og sultne på arbejdet! Nogen som vil noget, vil optimere, vil innovere, vil dele, vil tilføre værdi! Så jeg er ikke bange for at dette blog indlæg bliver misforstået.. og hvis det gør så er det nok af nogen som jeg alligevel ikke deler mange meninger med.. så fred være med det!

Når alt dette er sagt så er det jo ikke negativt at være sulten hjemme, altså ville noget.. alt med måde, det er en god ting. Egentlig kan jeg bare godt lide Christer Sannes formuleringer om vækst, velfærd og arbejdsbyrde.. det er noget alle burde tænke over. Og hvis jeg havde tid ville jeg læse hans bog :-)) hehe

Vi har nok ... hjemme!SocialTwist Tell-a-Friend

Tuesday, June 17, 2008

Præsentation (PowerPoint) tips og tricks

Jeg så en spændende artikel om præsentation (PowerPoint) tips og tricks på en af mine favorit blogs:

I had the great fortune to attend Edward Tufte's one day class Presenting Data and Information.
Her et par hovedpunkter fra hans resumé:
  • Substance, not Structure... Be substance-driven, not method-driven.... determine what information you need to convey, not what you should put into PowerPoint
  • Credibility ... information should be communicative and should provide reasons to believe the speaker....Credibility arises from delivering an argument backed by evidence
  • Making an Impact.... grab your audience's attention, bring something real from the 3D world to your presentation.
  • Presentation Design ...Copy a format you've seen elsewhere...To clarify add detail -- don't remove it.
  • Fundamental Principles of Analytical Design:
    Show comparisons.
    Show causality.
    Show multivariate data.
    Integrate evidence.
    Document evidence.
    Content above all else.
  • PowerPoint... Presentations should be a "high resolution data dump" (like a paper) and not a "press conference." ... You may use PowerPoint...to display tables, movies, or other media as necessary, but not as a bullet delivery tool.
  • Active Person...Leading the audience along a path chosen by the speaker, at the speaker's speed, using the speaker's cognitive style, and refusing to take questions because it "disrupts flow" is a disaster.
Og så giver han lige et par andre gode links:

That's it for me. If you look a little you'll find other people's coverage
of these training classes, like
Colliers Atlas Blog or 21Apples.

...

I am trying to decide how to integrate this approach into my upcoming TCP/IP Weapons School class at Black Hat, which is mostly an examination of packet traces using Wireshark. I don't rely on slides for it.


Som altid spændende.. man kunne godt blive lidt misundelig på alle de kurser og muligheder der er i USA hehe :-)

Præsentation (PowerPoint) tips og tricksSocialTwist Tell-a-Friend

Thursday, October 25, 2007

Din håndtering af stress?

Der er snakkes og skrives meget om stress alene i Danmark, og diskussionen går livligt her på arbejdet. Der er et par udviklere som mener de snart får stress, men de er meget bevidste om det og har lært at sige fra. Især sige fra når lederne kommer med urealistiske arbejdsbyrder.

Næsten alle har deres egne blodtryks apparater, og der snakkes åbent om at kunne få stress. Det er dejligt at folk er så bevidste om det, det har jeg selv været i mange år. Det skal alle været, ikke kun IT folk!

Jeg håndterer stress ved at prioritere, og ved at prioritere åbent! Snak om prioriterne sammen med arbejdskolleger, chefer og også med familien! Ved at snakke om tingene kan der nås enighed og forståelse omkring hvad det er som den enkelte prioriterer for at undgå stress. For mit eget vedkommende skal der en del sport og fysisk udfoldelse til for at håndtere stress.

Jeg forsøger ikke at redde mig en masse underholdning ved at ride det af på stress, det ville være unfair overfor mine omgivelser. Jeg kender mig selv og ved hvad der skal til for at jeg fungerer, har det godt, og ikke kan blive ved med det i mange år endnu! Der skal en god blanding til for at balancere på grænsen til stress, for det må heller ikke være for kedeligt, der må ikke ske for lidt!

Alle disse overvejelser og prioriteringer for at kunne være en god mand for min kone, en god far, en god kollega og en god ven! Det vigtigste er at være åben omkring prioriteringen, og få opbakning fra dem som det påvirker!

Din håndtering af stress?SocialTwist Tell-a-Friend