Showing posts with label hareskoven. Show all posts
Showing posts with label hareskoven. Show all posts

Friday, December 09, 2011

Løb rundt om Furesø - så lykkedes det endelig

Mads og jeg har i flere måneder snakket om at vi skulle løbe hele vejen rundt om Furesøen, og nu lykkedes det endelig.


Vi havde på forhånd udset os ruten, for vi har flere gange løbet både fra Farum, over til Furesøbad og op langs Furesø ved Hareskoven, og så vendt om ved Kollekolle eller Frederiksdal. Og fra Farum, over Birkerød siden, gennem Vaserne, forbi Holte roklub, gennem Virum og over i Næsseslot skoven. Så det var bare at forberede sig på lidt flere kilometer og så beslutte hvilken vej rundt.

I sommers havde jeg cyklet ruten rundt på mountainbike, og sjusset det til at blive mellem 20 og 25 kilometer, afhængig af hvor mange sløjfer man slå, fx. i Vaserne og Hareskoven.

Mod uret - det hårdste stykke først - just in case vi er trætte til sidst
Vi besluttede at starte fra Farum og løbe det mest kuperede stykke langs Furesøen først. Det er denne side af Furesøen der er flottest og hårdest, og hvor man nemt kan finde yderligere udfordringer, ved at løbe trial direkte på MTB sporet eller bare rundt i skoven.

Vi holdte os på det simple men flotte stykke direkte ved Furesøen, for ikke at presse os selv for meget på den noget lange tur. Ingen af os plejede på dette tidspunkt at løbe mere end 15-16 kilometer, så med udsigt til 20-25 km så skulle vi liiige holde lidt igen.

Fantastisk varieret natur og træning
Efter den skønne tur langs skrænterne til Furesøen, i Hareskoven, så skal man lige gennem 1-2 km asfalt/grus i Virum, før man kommer til den flotte Næsseslot skov.

Næsseslot skoven minder lidt om Vaserne, flat og lidt sump agtigt, men det er faktisk flottere end Vaserne da man er tættere på Furesøen og det er et meget længere stykke som man kan nyde. Det er også rart med lidt flat efter de ret knoldede stier ved Hareskovsiden :)

Efter Næsseslot skoven så skal man gennem et utrolig flot mondænt "villa kvarter" i Virum. Her er palæer og huset helt op til nok 50 millioner kroner. Og slår man et smut ned på stien langs søen, så kan man nyde et smugkig til de utrolige haver og huse som ligger lige ned Furesøen.

Fra Virum står den så på mere flat terræn forbi Holte roklub, gennem Vaserne til Bistrup i Birkerød. Her anbefaler jeg man lige slår et smut op mod Vasevej, og op til udsigtpunktet med træet med gyngerne" for enden af Turistvej stien. Der er lidt kuperet, man kommer forbi naturplejen i Vaserne, det vil sige der er får og køer hvis man er heldig, og på udsigtspunktet er der bare fantastisk udsigt over Vaserne mose/sump området.

Fortsæt langs stien på Turistvej, og løb så tilbage i Vaserne, og op igen til Turistvej forbi Birkerød Ride Forening. Eller løb bare direkte mod Farum hvis du vil spare nogle kilometer.
Du kommer fra Birkerød til Farum ved at løbe gennem Stavnsholt kilen, hvor der også er får og køer hvis du er heldig :-)

Inden man kommer tilbage hvor vi startede i Farum, så løber man på den dejlige Furesøsti, også med udsigt over Furesøen. Ialt kan det gøres med 20 km, men som vi løb det denne dag så blev det næsten 25 kilometer! av av... jeg havde godt nok ondt i lår de sidste 3-4-5 kilometer.. puha, men heldigvis ingen skader.

Ruten kan ses på Endomondo
Jeg optog hele turen med mit GPS Garmin Forerunner 310 XT, så ruten kan se på Endomondo:




Video af turen rundt om Furesø
For det ikke skal være løgn, så testede jeg også om håndholdt Contour kamera kunne bruges til noget når man løber. Det kan det desværre ikke helt... det ryster lidt meget.. men jeg har alligevel samlet et par af sekvenserne til en video, fordi det giver et godt billede af den meget forskellige natur og terræn man kommer igennem på løbeturen rundt om Furesø:






Rute og underlag beskrivelse i tekst
Nå ja, der var også et par som spurgte hvordan underlagt og ruten kort fortalt var.. så det fik jeg beskrevet således:
Indtil videre er det således når man starter fra Farum Furesøstien (tæt ved Farum Kano og Kajakklub):
1. Blød skovsti i Nattergale skoven, så asfalt og grus til Furesø Marina
2. Trail til Frederiksdal hvis man tager MTB sporet(5-6km), ellers bakket blød skovsti direkte langs Furesøen(3-4km). Dette er det eneste hårde bakkede stykke på hele turen rundt om Furesø.
3. Asfalt/fortorv fra Frederiksdal til Næsseslot skoven starter, afbrudt af kort blød skov med bakketræning.
4. Blødt fladt skovsti langs søen i Næsseslottet til Holte yacht klub.
5. Asfalt/fortorv til Holte roklub, afbrudt af kort grus lang søen ved Dronningsgårds Alle
6. Grus (meget lidt asfalt) og lidt skovsti, fladt, fra Holte roklub gennem Vaserne til Birkerød Ride Forening.
7. Lidt fortorv/asfalt, efterfulgt af grus hele vejen tilbage til Furesøstien/udsigtspunktet i Farum hvor man starter/slutter.
Afhængig af hvilken rute man tager svinger ruten melle 22-27 km vil jeg tro. Det finder jeg ud af jo flere gange jeg får den løbet... det er i hvert fald en fantastisk tur hvad angår natur og træning.

Jeg vil i øvrigt anbefale man løber i en semi-trail sko, fx. Salomon XT Wings som jeg selv brugte. Den sko har godt greb i skoven, og på grusstierne. En helt glat og asfalt løbesko vil give problemer ved Hareskoven, men kan naturligvis godt bruges, også på grus. XT Wings er bare bedre. Og det er klart at det slet ikke nødvendigt med terrænsko eller orienterings løbesko, som fx. Speedcross.

IMG_9665



Super super tur - også med løbevogn
Alt i alt bare en super træningstur i super natur... jeg har siden løbet turen igen, også med løbevogn, dog kortede jeg turen der ned mest muligt.. tror det endte på 20 km:






Løb rundt om Furesø - så lykkedes det endeligSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, March 27, 2011

X-treme løb på rød MTB rute Furesø stien - fed løbeoplevelse - det skal testes noget mere

Lige siden vi er flyttet tæt på Furesøen så har jeg ville køre MTB på de gode gamle stier ved Furesøen.. og har da også været ude et par gange.. det er skønt område, her er faktisk en video fra området i sommeren 2010, en klassisk nedkørsel og opkørsel på det røde mtb spor langs Furesøen:





Løb på MTB rute
Anyway, det var slet ikke det jeg ville skrive om.. næ jeg har fundet en fed kombinationen af løb og mtb.... simpelthen at løbe på mountainbike sporet!!

Så kommer jeg rigtig tæt på naturen - endda mere end ved mtb cykling - og det er hårdt for hele kroppen som løb jo er - og det er teknisk på en spændende måde ligesom mtb er - og man sparer en masse dyrt cykel udstyr - og kan tage sine løbesko med sig overalt fx også i Frankrig eller andre ferier.

På vores ferie i Montecatini Italien 2009 løb jeg også op af et 5% bjerg, men nu ærger jeg mig over at jeg ikke løb ind i skoven .. hvor jeg jo faktisk fik kørt en lille smule mtb:





Hjelmkamera til løbe video
Anyway.. jeg forsøgte at filme løbeturen, her er en sektion præcis halvvejs på min tur.. en kanon stjel opkørsel som kommer kort efter 35sekunder inde i videoen. Og så ned af bagefter naturligvis :-)



Goggle hjelmkamera mount virker ikke til løb
Som det ses virker et goggle mount ikke særligt godt fordi kameraet hopper i elastikken når man lander med foden.. jeg vil helt sikkert prøve med en hjelm mount.. bliver bare endnu mere spøjst at løbe med ski hjelm .. heheh.. andre gode ideer modtages gerne

Løbearrangement
og så kunne det i øvrigt være sjovt at arrangere et 5, 10 eller 21 km Ekstrem løb på mtb sporet.. måske jeg kan få kontakt til den lokale løbeklub i Farum eller Værløse.. andre skal også ud og have denne fede løbeoplevelse!!

X-treme løb på rød MTB rute Furesø stien - fed løbeoplevelse - det skal testes noget mereSocialTwist Tell-a-Friend