Showing posts with label efterår. Show all posts
Showing posts with label efterår. Show all posts

Friday, December 09, 2011

Løb rundt om Furesø - så lykkedes det endelig

Mads og jeg har i flere måneder snakket om at vi skulle løbe hele vejen rundt om Furesøen, og nu lykkedes det endelig.


Vi havde på forhånd udset os ruten, for vi har flere gange løbet både fra Farum, over til Furesøbad og op langs Furesø ved Hareskoven, og så vendt om ved Kollekolle eller Frederiksdal. Og fra Farum, over Birkerød siden, gennem Vaserne, forbi Holte roklub, gennem Virum og over i Næsseslot skoven. Så det var bare at forberede sig på lidt flere kilometer og så beslutte hvilken vej rundt.

I sommers havde jeg cyklet ruten rundt på mountainbike, og sjusset det til at blive mellem 20 og 25 kilometer, afhængig af hvor mange sløjfer man slå, fx. i Vaserne og Hareskoven.

Mod uret - det hårdste stykke først - just in case vi er trætte til sidst
Vi besluttede at starte fra Farum og løbe det mest kuperede stykke langs Furesøen først. Det er denne side af Furesøen der er flottest og hårdest, og hvor man nemt kan finde yderligere udfordringer, ved at løbe trial direkte på MTB sporet eller bare rundt i skoven.

Vi holdte os på det simple men flotte stykke direkte ved Furesøen, for ikke at presse os selv for meget på den noget lange tur. Ingen af os plejede på dette tidspunkt at løbe mere end 15-16 kilometer, så med udsigt til 20-25 km så skulle vi liiige holde lidt igen.

Fantastisk varieret natur og træning
Efter den skønne tur langs skrænterne til Furesøen, i Hareskoven, så skal man lige gennem 1-2 km asfalt/grus i Virum, før man kommer til den flotte Næsseslot skov.

Næsseslot skoven minder lidt om Vaserne, flat og lidt sump agtigt, men det er faktisk flottere end Vaserne da man er tættere på Furesøen og det er et meget længere stykke som man kan nyde. Det er også rart med lidt flat efter de ret knoldede stier ved Hareskovsiden :)

Efter Næsseslot skoven så skal man gennem et utrolig flot mondænt "villa kvarter" i Virum. Her er palæer og huset helt op til nok 50 millioner kroner. Og slår man et smut ned på stien langs søen, så kan man nyde et smugkig til de utrolige haver og huse som ligger lige ned Furesøen.

Fra Virum står den så på mere flat terræn forbi Holte roklub, gennem Vaserne til Bistrup i Birkerød. Her anbefaler jeg man lige slår et smut op mod Vasevej, og op til udsigtpunktet med træet med gyngerne" for enden af Turistvej stien. Der er lidt kuperet, man kommer forbi naturplejen i Vaserne, det vil sige der er får og køer hvis man er heldig, og på udsigtspunktet er der bare fantastisk udsigt over Vaserne mose/sump området.

Fortsæt langs stien på Turistvej, og løb så tilbage i Vaserne, og op igen til Turistvej forbi Birkerød Ride Forening. Eller løb bare direkte mod Farum hvis du vil spare nogle kilometer.
Du kommer fra Birkerød til Farum ved at løbe gennem Stavnsholt kilen, hvor der også er får og køer hvis du er heldig :-)

Inden man kommer tilbage hvor vi startede i Farum, så løber man på den dejlige Furesøsti, også med udsigt over Furesøen. Ialt kan det gøres med 20 km, men som vi løb det denne dag så blev det næsten 25 kilometer! av av... jeg havde godt nok ondt i lår de sidste 3-4-5 kilometer.. puha, men heldigvis ingen skader.

Ruten kan ses på Endomondo
Jeg optog hele turen med mit GPS Garmin Forerunner 310 XT, så ruten kan se på Endomondo:




Video af turen rundt om Furesø
For det ikke skal være løgn, så testede jeg også om håndholdt Contour kamera kunne bruges til noget når man løber. Det kan det desværre ikke helt... det ryster lidt meget.. men jeg har alligevel samlet et par af sekvenserne til en video, fordi det giver et godt billede af den meget forskellige natur og terræn man kommer igennem på løbeturen rundt om Furesø:






Rute og underlag beskrivelse i tekst
Nå ja, der var også et par som spurgte hvordan underlagt og ruten kort fortalt var.. så det fik jeg beskrevet således:
Indtil videre er det således når man starter fra Farum Furesøstien (tæt ved Farum Kano og Kajakklub):
1. Blød skovsti i Nattergale skoven, så asfalt og grus til Furesø Marina
2. Trail til Frederiksdal hvis man tager MTB sporet(5-6km), ellers bakket blød skovsti direkte langs Furesøen(3-4km). Dette er det eneste hårde bakkede stykke på hele turen rundt om Furesø.
3. Asfalt/fortorv fra Frederiksdal til Næsseslot skoven starter, afbrudt af kort blød skov med bakketræning.
4. Blødt fladt skovsti langs søen i Næsseslottet til Holte yacht klub.
5. Asfalt/fortorv til Holte roklub, afbrudt af kort grus lang søen ved Dronningsgårds Alle
6. Grus (meget lidt asfalt) og lidt skovsti, fladt, fra Holte roklub gennem Vaserne til Birkerød Ride Forening.
7. Lidt fortorv/asfalt, efterfulgt af grus hele vejen tilbage til Furesøstien/udsigtspunktet i Farum hvor man starter/slutter.
Afhængig af hvilken rute man tager svinger ruten melle 22-27 km vil jeg tro. Det finder jeg ud af jo flere gange jeg får den løbet... det er i hvert fald en fantastisk tur hvad angår natur og træning.

Jeg vil i øvrigt anbefale man løber i en semi-trail sko, fx. Salomon XT Wings som jeg selv brugte. Den sko har godt greb i skoven, og på grusstierne. En helt glat og asfalt løbesko vil give problemer ved Hareskoven, men kan naturligvis godt bruges, også på grus. XT Wings er bare bedre. Og det er klart at det slet ikke nødvendigt med terrænsko eller orienterings løbesko, som fx. Speedcross.

IMG_9665



Super super tur - også med løbevogn
Alt i alt bare en super træningstur i super natur... jeg har siden løbet turen igen, også med løbevogn, dog kortede jeg turen der ned mest muligt.. tror det endte på 20 km:






Løb rundt om Furesø - så lykkedes det endeligSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, December 04, 2011

Julestjerneløbet 2011 - råt efterårsvejr

Sidste år sneede jeg inde da Julestjerneløbet 2010 blev afholdt.. det var snestorm og meget juleagtigt, men jeg kunne ikke komme afsted.


I år 2011 var vejret helt anderledes efterårsagtigt, en god vind, råkoldt omkring 4-5 grader, let støvregn lige inden starten og absolut ingen solstrejf.

Dejligt koncept - desværre på 100% grus stier
Julestjerneløbet består af et herligt koncept hvor man løber sin egen rækkefølge af et antal spidser af julestjernen. Når man løber 15 km ruten bliver det 6 arme af stjernen.

Jeg havde faktisk glædet mig til at have ruten optegnet via GPS på mit Garmin Forerunner 310 XT, men skidtet har ikke optaget noget som helst data som jeg kan overføre!!! utrolig irriterende.. faktisk viste uret minutter/km undervejs og total tid var korrekt, så det undrer mig meget hvorfor der ingen data er... Så var det nu alligevel bedre i gamle dage med Polar uret hvor man altid manuelt skulle bede om at sende data,, og ikke sådan noget automatisk pladderoverførsel og manglende data fra et moderne Garmin ur :-( Det er ikke første gang at uret bare viser tider og hastighed, men ikke optager en dyt.. gad vide hvad jeg gør galt, om det er defekt eller noget software fejl som kan opdateres.. jeg håber det er mig der betjerner det forkert for jeg får sgu aldrig byttet eller opdateret softwaren..heh

Nå tilbage til julestjerneløbet 2011: efter ruten i år er blevet forkortet med ca 800 m, fra 15,8 til 15,0 km, så er starten rykket væk fra den lille parkeringsplads på Overdrevsvejen... og desværre går man så nu glip af cirka 1 km skovbund løb med transport hver vej til og fra julestjerne midten. Det ærger mig rigtig meget at hele løbet nu er på de store grusstier.. men det nok prisen for at man kan løbe i en stjerneform.. men øv for der er så mange dejlige stier i skovbunden og naturen liiiiiiiiiige ved siden af hvor vi løber..

Man går glip af en tættere kontakt med skoven ... noget som man næsten heller ikke længere får hos Gribskovløbet, men man skal jo helt op til Tisvilde Hegn og Helvede i Nord eller Strandpukkelløbet for at opleve!!

Det vil jeg så glæde mig til foråret ... og i mellemtiden løbe en masse over på MTB sporene og skovstierne i Hareskoven ved Furesøen, og i Allerød.

GPS'en kunne vise en stjerneformet rute?
Det vil nok være mere end svært, og meget tidskrævende, at finde en bare nogenlunde stjerneformet rute gennem den dejlige fyrreskov- og bøgeskovbund.

Men det ville bare være så sjovt hvis GPS kortet bagefter viste noget der endnu mere lignede en julestjerne... og så er jeg bare meget mere til løb på skovbund, rødder, mountainbike spor, skovstier og lignende... det er uden sammenligning så meget federe...også selvom det nogle gange er meget smattet og meget vådt som i går da vi løb på Det Blå MTB spor i Tokkekøb Hegn.

Nu jeg tænker over det, så kunne det jo faktisk være sjovt at finde en sådan rute her i Hareskoven... måske man kunne "løbe en tegning" til ungerne eller konen :-))) det må jeg lige tænke lidt over hehe

Endelig 4min per kilometer
Hver gang jeg har løbet Julestjerneløbet så jeg har kæmpet og kæmpet for at komme ned på 4 minutter per kilometer. Men det er svært for 1) man løber alene 2) det er nogenlunde kuperet 3) man skal lave 6 styk 180 grader venderinger på den lange rute, og 4) det er i december hvor man ikke ligefrem er i superform!

Så midt i arrigskaben over at mit Garmin Forerunner gps ur ikke har optaget en skid, så er jeg da helt vildt glad for endelig at komme ned på præcis 4m00s per kilometer :-) det har nok lidt at gøre med at ruten var næsten en kilometer kortere.. for jeg havde virkelig ikke mere at gøre godt med... anyway det rakte til en 7. plads..for en del hurtige folk var blevet væk eller løb 10 km turen ... Ja faktisk så jeg min barndomslegende Henrik Jørgensen sprinte afsted i sommerløbetøj .. hehe... tænk at han stadig kan løbe 10 km i sådan et terræn på under 35 minutter! vildt imponerende!

Anyway, her er top 25 fra 2011 udgaven af Julestjerneløbet på 15 kilometer, som det fremgår på sportstiming.dk hjemmesiden.. hvor det i øvrigt skønt at se en konkurrent til tidstagning ved løb!

Endnu en tidstager leverandør kunne måske få startgebyrerne på disse motionsløb lidt ned... det er helt vildt det skal koste kr.125 for at løbe en tur i skoven, på noget som er nemt at afmærke! Så selvom de arrangerende klubber selvfølgelig skal have lidt overskud til klubaktiviteter og ture, så burde det altså kunne gøres en hel del billigere .. fx. kr.50 per løb burde være muligt.. OGSÅ med elektronisk tidstagning :-)

PlaceringStartnr.NettotidBruttotidNavnKlub/Firma/SponsorBy
1
10
00:47:09
00:49:19
Bent AndersenSNIK
2
157
00:55:09
00:59:36
per høibergnordtrimtisvildeleje
3
830
00:55:48
00:55:49
Jakob Stenby Lundsager
4
878
00:58:30
01:06:44
Henriette JohansenAK-73
5
184
00:58:51
00:58:52
Stefan GudmundssonSNIK
6
137
00:59:45
00:59:46
Michelle LundhBlovstrødløverneLyngby
7
82
00:59:55
00:59:56
XXXXXXXXXXXXXXXXXDanske Bank
8
782
01:00:24
01:00:27
Ulrik SnyggDong Energy
9
176
01:00:40
01:00:41
Rune KnudsenNordtrimHelsinge
10
143
01:00:43
01:00:44
Nickolai ThomsLanggarverneKøbenhavn S
11
177
01:01:06
01:01:09
Sam Kondo SteffensenHellerup
12
8
01:01:11
01:03:57
Arne JakobsenMT HøjgaardSøborg
13
802
01:01:24
01:01:26
Asger MølgaardHolte Ski
14
140
01:01:35
01:01:36
Morten AlhedeGreve
15
877
01:02:00
01:02:10
Anders Vibhot
16
202
01:02:43
01:02:46
Tonny HansenNovo Gruppens Løbeklub
17
183
01:02:45
01:02:48
Steen HasselbalchNovo Gruppens Løbeklub
18
861
01:02:57
01:02:59
Søren StryhnNivå Trim
19
3
01:02:57
01:03:21
Allan SolokSIGMATRIHolte
20
153
01:03:31
01:03:32
Nina Weiss MadsenFjordløberne
21
800
01:03:33
01:03:40
Jens Arne ChristiansenBlovstrød Løverne
22
80
01:03:44
01:03:44
Jesper GrønbekFjordløberne
23
819
01:03:53
01:04:15
Martin K. Hansen
24
774
01:04:16
01:04:18
Stig Bordorff
25
783
01:04:29
01:04:51
Line Kalmark Von BuchwaldVelux



Mærkede intet til knæ eller ankelskader :-)
Heldigvis mærkede jeg ikke noget til min ankelskade fra efteråret (jeg løb uden ankelstøtte), og mine knæ pev heller ikke! Faktisk kan jeg anbefale mine Salomon XT Wings til den slags løb på grus.. selvom andre sko nok er lettere og mere ræs agtige.

Billederne kommer forhåbentlig på Picasa
Jeg har som sædvanlig kigget på Picasa efter billeder fra Julestjerneløbet, men desværre er der ikke noget for 2011 ... endnu. Jeg har kigget på et par af mine favorit sports fotografer, fx. Kim Gudmand, som tit lægger billeder op, men der var heller ikke noget .. endnu .. jeg håber der kommer noget for det er virkelig gode billeder og sjove minder at have!

Julestjerneløbet 2011 - råt efterårsvejrSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, October 25, 2009

Merle og far hygger i haven

Mor taget ud og brunche den med veninderne, så Merle og far hygger og arbejder i haven :-)


En dejlig frisk søndag formiddag, ikke regn, bare skyet og 10 grader.... skønt

IMG_4330

IMG_4329

IMG_4318

IMG_4311

IMG_4299

IMG_4357

IMG_4375

Merle og far hygger i havenSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, September 06, 2009

Så blev det efterår!

Som vejret dog kan skifte hurtigt... ligeså hurtigt som om foråret når det skifter fra kedeligt og for koldt til for varmt og fugtigt! .. ja så gik det fra dejlig sensommer over til regn, blæst og kulde!!


Vi var ude i haven og samle blommer i regnvejr i går+i dag..og her til aften står den på hygge med brændeovn :-) kakaoen fik vi i eftermiddags til Tanjas 35 års fødselsdag ...

og så er jeg i øvrigt i gang med at teste nye kaffebønner.. i lidt over billig pris klassen omkring 125 kroner per kilo(mærket er italiensk, købt i Metro Ejby, hedder Cellini). Egentlig beregnet kun til espresso, (hvor de i øvrigt var rigtig gode.. ) men så snart kaffemaskinen løber tør for bønner så skal de altså også bruges i Siemens almindelig kaffe brygning!!

...dejlig weekend med familie og venner!


IMG_3171

IMG_3169

IMG_3134

P9060002


IMG_3141

IMG_3131

IMG_3123

Så blev det efterår!SocialTwist Tell-a-Friend