Saturday, January 24, 2009

Tankerne til spinning går allerede op af bjerget

I går blev det mere eller mindre 100% sikkert at jeg skal til Frankrig og køre op af nogle grumme og smukke bjerge! Det er ikke 10 minutter op, det er måske timevis opaf vi her taler op, men motionsløb i de franske alper:

Distance: 174 km

Højdemeter: 5000

Deltagerantal: Ca. 8000

Anbefalet gear: 34 - 28

Du kan læse mange beretninget om løbet, se flotte billeder, højdeprofiler m. m. på den bedste danske hjemmeside om La Marmotte, http://www.tornoee.dk/ eller løbet hjemmeside, klik her.

Den eneste gang jeg har kørt op af et bjerg var Grand Ballon i Alsace i 2005, på asfalt, på min egen gamle cannondale mountainbike cykel. Det var sjovt, ikke så hårdt, for jeg tog den med ro. Jeg anede jo ikke hvad der ventede.. her er pulskurven:
20050815-grand_ballon

I går var jeg så til spinning, og mine tanker er allerede indstillet på hvordan jeg kan komme i form til at køre op af i måske timevis, uden pauser, og uden at træne en masse kilometer!

Den træningsform jeg indtil videre er nået frem til er: 1) jeg fortsætter med motionsboksning 1 gang om ugen, 2) spinning 1-2 gange. 3) Senere på foråret skal vi så ud på landevejen og have i hvert fald et par ture over 120 km.. husk på løbet er 174 km i alt!! Og så skal alle spinning timer herfra og frem, helst ikke have for mange pauser, kun af 10-15 sekunders varighed, men helst ingen overhovedet. For at vænne kroppen til der ikke er pauser når man kører op af et bjerg!! Ja, så pulsen skal være høj, dog gerne med både let og hårdt, men mest hårdt, tråd!

Her timen i går, som endte med gennemsnits puls på 169 og maks puls (maxpuls) på 187 til sidst:


pulskurve-spinning-fitnessdk-glostrup-fredag-20090123

Tankerne til spinning går allerede op af bjergetSocialTwist Tell-a-Friend

Friday, January 23, 2009

En cykeltur i et par franske bjerge!

Jeg har altid gerne ville køre på cykel op af bjerge, men jeg har kun haft chancen på de bløde bjerne i Alsace, og på mountain bike på asfalt. Det var sjovt, jeg havde lyst til mere hehe


Nu lader det til at jeg får chancen til sommer, der skal jeg afsted med en af mine gode boksekammerater! Indtil videre er vi 4, jeg håber i hvert fald at een mere melder sig frisk.. han mangler bare en racecykel.. hehe

Det med en manglende cykel skal man ikke lade sig stoppe af, det løser sig jo... husk nu: Yes Man shall not say no!  

Lidt inspirations video fra motions cykel løbet La Marmette 2008:



Det kommer ikke til at gå ud over familie ferien... da dette kun er fra onsdag til mandag ...!

En cykeltur i et par franske bjerge!SocialTwist Tell-a-Friend

Thursday, January 22, 2009

Undertekster til TV serier

Nu da vores favorit TV serie Lost kører igen med sæson 5 premiere, så vil jeg lige minde om et smadder godt site med undertekster til TV serier [http://www.tvsubtitles.net/]


Det er naturligvis ikke det samme som undertekster til film, hvor favoritten stadig er http://www.opensubtitles.org/.

lost-kate-said-sawyer.jpg

UPDATE: Den nye favorit til film undertekster er: http://subscene.com/

UPDATE: endnu en god en, som ikke kun har fransk, men også engelsk, fx: http://www.sous-titres.eu/series/futurama.html

UPDATE: Den absolut bedste site med tv serier, også de mere sjældne serier er: www.addic7ed.com

Og så er der ellers det svenske som også har engelske tekster: http://www.undertexter.se/
Og http://www.podnapisi.net/ som også har engelsk.

Undertekster til TV serierSocialTwist Tell-a-Friend

Tuesday, January 20, 2009

39.2 i feber og så faldt appetitten

Merle var lige begyndt at spise meget til aftensmad, morgenmad og i det hele taget, men her til aften var hun meget varm og ville ikke spise meget. Så viser det sig naturligvis at hun pludselig er småsyg, 39,2 i feber! hvor dælen kom det lige fra :-/

IMG_0740

Hvis feberen ikke er faldet til i morgen tidlig, så giver vi Merle lidt børnepanodil som vi plejer.

UPDATE: denne gang var vi heldige: næste morgen var der ingen feber, så måske var det en tand? :-)

39.2 i feber og så faldt appetittenSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, January 11, 2009

Knæskaden brød op igen - årevis pause måske...

Nu var 2009 lige kommet så godt i gang med god træning 1. januar og så ville jeg forsætte stilen den 2. januar med første løbetur siden Julestjerneløbet.


Det var godt nok koldt, men solen var fremme, og jeg glædede mig.. desværre bliver det pludselig snevejr midt på ruten, og et par centimeter sne dækker stierne. Op af Herstedhøje kunne jeg godt mærke der var is under sneen og jeg løber ud i græsset for ikke at satse noget! Og det går fint!

Desværre går det fuldstændig galt på vej ned fra Herstedhøje, jeg skal krydse et lille stykke is, og jeg glider, men holder balancen.. dog kan jeg mærke at venstre knæ har betalt prisen... det gør med det samme ondt som i rigtig gamle dage.. den smerte som fik mig til at stoppe med at løbe da jeg var i starten af 20'erne.. damn! Dengang fik skaden mig til at starte med at cykle, for jeg kunne slet ikke løbe! Den gang var det vist en fodbold skade der satte hele udviklingen med det dårlige knæ i gang. Jeg sparkde vistnok i jorden og siden har knæet aldrig været det samme!!! damn .. fodbold er faktisk en farlig sport :-/

Nu frygter jeg at jeg skal stoppe helt med at løbe! Ved knæets vrid er der noget som har revet sig løst i venstre knæ. Der er en lille sort prik, og jeg kan mærke nogle spidse små bruskstykker...  øv øv øv! 

Her er den famøse tur på pulskurven:
pulskurve-løb-alene-14km-fredag-herstedhøje-20090102


Siden den 2. januar har jeg givet knæet ro, så jeg håbede virkelig det ikke var så slemt! Altså jeg har kun lavet spinning, motionsboksning og den slags.. så i dag ville jeg prøve... en løbetur med Merle i løbevognen, det har jeg ikke gjort siden september. Og det passede med at Merle ikke ville have sin middags lur, så jeg kunne løbe med hende. 

Igen var det koldt, Merle fik flyverdragten på, støvler og en dyne i hver side og en over sig! Hun stoppede med at græde efter få sekunder og mit knæ gjorde kun lidt ondt!

Det var lige før jeg var glad.. knæet gjorde kun lidt modstand de første cirka 10 km.. jeg kunne godt mærke det, men det var ok. MEEEN så kom smerten! Efter at have været oppe på Herstedhøje og lidt på vej hjem, så gav knæet simpelthen op!!! Jeg kunne næsten ikke bøje knæet, smerten var stor, men psykisk var det meget værre at jeg vidste det var en skade jeg gjorde værre!!! jeg løb de sidste omkring 5 km ved kun at bøje højre knæ, og lade det venstre ben være strakt, så benet nærmest blev slæbt frem!!! 

AAAAAAAARGGGGGGGGGGG det er så ærgerligt det her...  nu ryger planerne med Helvede i nord i April hvor jeg ville have prøvet halvmarathon for første gang i 20 år, og jeg kan nok ikke få gang i vores adventure race planer hvor der er jo er lange treks og løb! Og hvordan skal jeg få gang i Triathlonen her til foråret, det havde jeg jo også planer med! Og Burresø Offroad triathlon, Eremitageløbet, Stjerneløbet osv osv... det hele ryger sig nok en tur :-( Og Merle elsker ellers vores ture, jeg havde planer om at hun skulle med når hun var frisk og ikke skulle sove!... øv øv øv

Nu giver jeg knæet et par måneders pause fra løb, jeg finder noget yoga at komme i gang med igen, ellers lidt forsigtig spinning og motionsboksning.. så vil jeg teste med lidt kilometer på løbebånd, så jeg kan stoppe med det samme det gør ondt, for ligesom at se status! 

Jeg vil også høre min læge om det er noget der kan gøres noget ved. Det er simpelthen så bitter at være sat ud af spillet på grund af knæskade :-/

Jeg vil give knæet den pause det skal have, så må vi se om jeg kan nøjes med måneder eller år uden løb! Jeg skal i hvert fald ikke ud på noget længere end 10 km uden at have testet knæet grundigt på løbebånd!  Og under alle omstændigheder vil hellere have et par års pause uden løb nu hvor Merle kun er 1½ år end når hun er 10! der håber jeg at være frisk igen i hvert fald!!!!!

Her er kurven fra i dag, det startede ok, men gik helt galt til sidst:

pulskurve-running-with-merle-14km-sunday-herstedhøje-INJURY-20090111

Knæskaden brød op igen - årevis pause måske...SocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, January 10, 2009

Jeg undgår helst at røre toilethåndtaget - og det er jeg ikke ene om

Da vi var i biffen på Fisketorvet i dag skulle jeg lade vandet som altid efter et par tømte drikkedunke :-) 


Herretoilettet på Cinemaxxx biografens øverste etage, oppe ved sal nummer 4, er lavet så fjollet at der er en dør fra pissouret og toiletterne, og ud til håndvaskene. Og den dør åbner kun indaf! Det vil sige man kan ikke forlade rummet uden at tage i håndtaget og hive døren til sig.. INDEN man har vasket hænder! 

Man kan selvfølgelig tage lidt toilet papir, og man skal alligevel ud og vaske hænder, meeen... jeg undgår helst altid at åbne den famøse dør! Og det gør jeg ved at time min gang ud fra rummet ved at være lige bag ved en anden er på går ud, vupti så er døren jo åben!

I dag skete der så det sjove at mens jeg timer min gang hen mod døren, altså så en anden kommer først og må åbne døren, så er der en der er i gang med samme nummer med mig! Fra at den anden herre helt tydeligt ville være kommet først så tøver han selv, jeg tøver lidt mere, det samme gør han, men til sidst ender det med vi begge står lige ved døren og ingen af os vil tydeligvis tage i håndtaget.. en total morsom situation, som varer et par sekunder, men føles meget længere! Jeg bider i det sure æble og åbner døren da jeg synes det virker kikset at vi står der!!  

Ude ved håndvasken får jeg tændt for hanen med bagsiden af hånden, og jeg får naturligvis vasket hænder. Ligesom jeg selv, så lader den anden herre også vandet løbe, og lukker hanen med et stykke papir som er kørt ud ved at bruge albuen på papirhåndklæde maskinen!! 

Jeg tager et stykke papir, igen med albuen, og får åbnet den sidste dør ud fra toiletterne, og går mod skraldespanden for at smide det ud. Da jeg vender mig om kommer den anden gående mod samme skraldespand og han har et stykke papir i hånden!!!

LOL !!! det er første gang jeg møder en vildt fremmed som er lige så paranoid med at røre ved håndtag, døre og knapper som mig selv.. men det skete altså i dag på Fisketorvet tosset-indrettede toilet!! HAHAHAAA :-)

Jeg undgår helst at røre toilethåndtaget - og det er jeg ikke ene omSocialTwist Tell-a-Friend

Lommefilosofi - hverdagen skal forenes med Yes Man

Det var skønt at se filmen Yes Man med Jim Carrey.. den får 10-pil-ned af 10 for den genre den film nu er - der var næsten ikke plads til forbedringer!

For det første fordi filmen er skræddersyet til Jim Carrey når han er bedst: med sjove, umage, romantiske, youwannabe situationer med hans sjove gummifjæs og rappe replikker! 

For det andet fordi der er noget drømmende dejligt over at se en masse lykkes ved at sige JA til livet og til det hverdagen bringer! 

Og så skader det ikke der bliver gjort lidt alvorsgrin med dele af terrorbekæmpelsen som vi desværre ser udøvet rundt om i verden, en beskyttelse som langtfra stopper dem som gerne vil lave terror, men som gør livet mindre frit og mere besværligt for flertallet.. ja det er et sidespring som fortjener sin helt egen blogpost eller blog for den sags skyld.. her er et par links
til godnat læsning med lidt tanker om terrorangrebet i Mumbai for eksempel!

Ud over at vi var grædefærdige af grin i flere dele af Yes Man, så er det altså også inspirerende at tænke lidt over det: "Ja til livet".. noget af en cliche, men lige denne har jeg ikke noget imod bliver gentaget og trukket og kogt på med mellemrum! For det er i bund og grund noget jeg tror på! Sig dog ja til at prøve alt muligt, også selv om det er noget du umiddelbart er tryg ved, kan få fortjeneste af eller ved hvad ender med! 

Sig ja når nogen spørger om du vil med ud og løbe 4 km selvom du ikke har løbet i årevis, sig ja til at hjælpe med at bygge en garage eller lægge tag selvom du ikke tror du kan, sig ja til ferien med det vennepar som du måske tror i ikke har alt for meget til fælles med, sig ja til fødselsdagsfesten som du egentlig ikke gider komme til, sig ja til at prøve et adventure race selvom du ikke kan halvdelen af diciplinerne osv osv...  (nu skal jeg ikke pudse mig glorie, jeg siger også selv nej en gang imellem... heheeh)

Til en hvis grad at leve efter the Yes Way, kan nok få dig til at virke naiv overfor omverden, og du kan blive såret og du bliver nok aldrig rig! Jeg ved det ikke, det har jeg slet ikke livserfaring nok til, og har heller ikke gjort mig dybere tanker om emnet! Jeg ved dog jeg ind i mellem har ærget mig over at jeg valgte noget fra, af dovenskab, fordi det var koldt, fordi det var for dyrt, fordi jeg var for stolt eller whatever..   

Så en mellemvej med hældning til mere Yes Man way - og med fornuftige afvejninger til hvornår et Nej er passende - det kunne være en del af opskriften på ikke at gå glip af noget og stadig komme helskindet igennem :-))

det var så de par kroner lommefilosofi for i dag .. i morgen skal jeg ud og løbe og tage billeder samtidig hehehe :-)


Lommefilosofi - hverdagen skal forenes med Yes ManSocialTwist Tell-a-Friend