Friday, May 30, 2008

Var det på grund af feber?

Nu var Merle jo meget svær at få til at sove natten til i går... nu kom der så måske en forklaring.. og som så mange gange før, så kan det måske skyldes lidt feber og ikke bare trods og brok!

I vuggestuen var der åbentbart 3 børn som var gået hjem med feber inden 13! Måske havde Merle det allerede i kroppen den morgen og nat, men det slog måske først rigtigt igennem om aftenen... der var hele hendes krop kogende varm!! Så vi satte lige "sov hos sig selv" projektet i bero, da hun var meget svær at lægge til at sove helt almindeligt om aftenen! Da hun kom ind til os senere på aftenen var hendes hænder så brændende varme, varmere end nogensinde før.

Her til morgen har hun 38,4, vi håber det forsvinder inden weekenden da vi jo skulle i Zoologisk have og på stranden søndag! Nu må vi se! Lige nu har vi en meget pylret princesse, som små græder meget, og er helt vildt morsyg - det vil sige at ser Merle sin mor og mor så går ud af syne, så stikker Merle i et vræl! Men dejlig er hun uanset hvad!!

UPDATE: Her til aften måtte vi lige en tur til lægevagten, da Merle ikke ville ammes og græd mere og mere. Heldigvis kunne lægen kun se lidt rødt på Merles ene øre, og sagde det var en virus, og altså ikke mellemøre betændelse. Så behandlingen var den samme som i januar dog uden pencilin. Vi skal give noget hende lidt panodil, og denne gang vejer hun 8 kg = 4 mL til hver af 4 doser på en dag.

UPDATE2: Merle græder mere end vi nogensinde har været ude for. Hun har 38,8. Efter panodil havde en god times tid hvor hun virkede frisk og ville lege. Men nu har nu så grædt en times tid, vil stadig ikke ammes, vil ikke putte og kan ikke falde til ro. Jo vent nu er hun puttet ind til mor.. lad os håbe!

UPDATE3: Ingen feber lørdag morgen. Lørdag ved frokost tid viste det sig måske at være Merles kommende tænder i overmunden som er på vej! Det havde vi ikke lagt mærke til var kommet så langt frem! Det begyndte at bløde fra den hvide tand som er på vej ud da hun tyggede på noget agurk. Så måske er det derfor at hun ikke vil ammes, det gør måske ondt? I hvert fald ville hun heller ikke ammes inden hun blev lagt her til aften.. det er noget det stikker i morens hjerte!

Var det på grund af feber?SocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: