Ting og sager vi gerne vil huske. Og som vi nemt vil kunne søge og finde frem igen.
Et sted til samling af links, billeder, tekst og video.
Videns- og oplevelsesdeling for alle :)
Det er ikke så tit at det hele lige klapper, og da slet ikke her i varme og våde vinter Danmark:
Vi har alle en fridag
Der er sne fra de seneste par dage
Det er en frost morgen med 2-3 minus grader
Der er let snevejr
Ingen er rigtig syge (kun lidt skoldkopper på retur og lidt snot)
Vores 80'er skitøj fundet frem fra gemmerne
men det lykkedes i dag, og Merle fik sine første kælketure :-) hun synes det var sjovt i under en halv times tid: at blive trukket på bobslæden, vælte ud med vilje og kælke ned sammen med far .. men så gad hun ikke ikke mere... vi må håbe hun holder længere når vi skal på skiferie om 1 år!
For nogle måneder siden begyndte jeg at ville lave andet end rugbrød med surdej, og speltbrød med gær. Jeg ville gerne lave franskbrød med en anden surdej end den jeg bruger til rugbrødet.
Bland i en skål, dæk med film og stil det lunt til dagen efter
Dag 2-5 Rør en smule mere grahamsmel i-2 håndfulde, og lidt vand i dejen hver dag. Den skal være som havregrød. Den skulle gerne vise lidt mere aktivitet hver dag.
Den 5. dag skulle dejen gerne dufte umiskendeligt syrligt og dejligt, være boblende og livlig. Ellers røres en lille skefuld honning mere i, og man venter et par dage mere.
Man kan også lave en surdej udelukkende med grahamsmel og vand. Det er bare mere sikkert med honning og surmælksprodukt, som begge indeholder mælkesyrebakterier, og for honningens vedkommende forekommer der også naturligt gærstammer.
I gang med endnu en surdej
Dette var så præcist hvad jeg gik i gang med: jeg blandede kærnemælk og lidt yougurt natural med lidt honning salt og vand.
Jeg havde problemer med at få surdejen i gang med at boble. Rugbrød surdejen bobler jo fint, så det er nemt at sammenligne. Det tog mig faktisk et par uger at få en god hvede surdej bygget op fra bunden! Det var som om det der gjorde udslagt var at jeg havde den kommende surdejsblanding til at stå en hel dag på køkkenbordet, i stedet for i køleskab eller viktualierum! Der skulle lidt varme til at sætte det i gang, men så er resultatet også blevet godt:
Opskrifter eller mangel på samme
Nå men efter jeg har fået mig endnu en skøn surdej at lege med så har jeg fået bagt mange forskellige franskbrød. Det er egentlig ikke efter opskrift, det er bare lidt efter hvad for et humør jeg er i... fx. har jeg brugt følgende, og med variation af mængderne..og ikke alle de forskellige mel typer på een gang:
Groft hvedemel
Knækkede hvedekerner
Solsikkekerner
Hørfrø
Honning og olienolie
Grahamsmel
Vædske i form af enten vand, kærnemælk eller a38 syrnet sødmælk yougurt natural
Fuldkornshvedemel
Bagerens hvedemel som har højere protein indhold
Hvedeklid
Sigtet speltmel
Nogle gange drysset med sesamfrø
Ja faktisk alle mulige meltyper jeg har kunne finde i supermarkeder, desværre langt fra alt kan fås økologisk. Jeg gør dog det at jeg holder surdejen økologisk, jeg fodrer den kun med økologisk grahamsmel og økologisk honning eller kernemælk. Så kan jeg nemlig stadig lave et 100% økologisk franskbrød en gang imellem!
Et par tips jeg skal huske
En af udfordringerne med brødet har været at få det luftigt og med en god skorpe som ikke er for hård, fx. for børn og babyer som Merle. Jeg har fundet frem til er:
Lade røremaskinen køre nogle minutter i stedet for bare at lade det køre sammen
Ælte dejen godt og grundigt efter det har hævet natten over
Lægge brødet som en pølse i en brød form, drysse lidt mel hist og pist over og snitte et par kryds i dejpølsen
En lille smule pensling med mælk
Bagning i en forvarmet ovn på 200 grader i 30 minutter (1 kg mel giver 3 brød)
Her er opskriften på spelt franskbrød
Her for et par uger siden faldt jeg over Finax sigtet speltmel til kr.17 for et kilo, og bagpå var der en opskrift der fristede: vædsken var erstattet med a38.. det ville jeg ikke selv have fundet på. Men brødet blev så godt at vores sundhedsplejerske, som kom på 1½ års besøg den morgen hvor jeg havde testet bagningen, ville have opskriften :-) det er dejligt at kunne glæde folk med et ordentligt brød!
Jeg måler aldrig hvor meget jeg kommer i af de forskellige ting, brødet på billederne og videoen nedenfor blev lavet med følgende:
1 kg finax speltmel fra Bilka
lidt over en håndfuld hørfrø
oliven olie
salt
acacie honning
et par store gryde ske fulde hvede surdej (dette kan erstattes med økologisk gær)
hældning af knap 1 L a38 eller kærnemælk, indtil dejen slipper kanten af skålen (se evt. video)
Det hele hæver natten over i viktualie rummet og jeg slår dejen ud som beskrevet ovenfor.
Held og lykke med franksbrøds bagningen og eventuelt hvede surdejen :-)
Opskriften står i øvrigt bag på pakken med Finax speltmel, og jeg har forsøgt at filme det på videoen nedenfor. Der er også en kort sekvens i videoen hvor man kan se surdejen som er brugt til bagningen:
Efter en hård arbejdsuge havde jeg glædet mig til 1½ times fredag den 13 spinning i Glostrupfitnessdk.. ligesom de sidste par spinning timer ville jeg køre uden at tage belastning af - kun skrue mere på hele tiden og holde ingen pauser!
Det var lige ved at gå galt da der faktisk ikke er en ledig spinning cykel. Jeg har billet så der må være nogen der sad med dårlig samvittighed! Nå men glostrup fitnessdk havde heldigvis 2 ekstra spinning cykler i stueetagen, ved crosstrainerne, så de kom op og i brug.. godt de gad klare det!
Anyway det blev hårdt som jeg ville have det, men desværre kunne jeg mærke lidt smerte i venstre i knæ når jeg var siddende med den tunge belastning. Det er selvfølgelig også at presse mit knæ når jeg ikke tager belastning af overhovedet .. heh.. men test er godt... jeg må til at slække lidt og så ellers bare komme ud på landevejen.
Det startede tirsdag aften med noget der lignede vandblærer på ryggen og om numsen.. ikke mange bare få! Og så lidt feber.. heller ikke meget, vi fik vist faktisk aldrig målt temperaturen.
Onsdag var vi til lægen som sagde det var noget virus, som gav vandblærer, og Merle skulle bare have noget børnepanodil. Så vi røg på den igen :-)
Ud over feberen, og lidt urolig om natten, så har Merle faktisk være super frisk.. også da vi havde sundhedsplejerske på 18 måneders besøg i dag. Et besøg som i øvrigt gik fint, Merle følger sin egen kurve og kan forventes at blive en lille spinkel pige, meget aktiv, taler meget, forstår meget og meget i det hele taget meget fremmelig! Så det er jo dejligt at høre!
Anyway i dag torsdag er der kommet rigtig mange knopper på ryggen og i panden... og vi var sikre på det er skoldkopper.. og denne gang bekræftede lægen skoldkopperne.
Så nu har vi fået et par henvendelser, fra min søster og en af K's veninder:
"Vi kan ikke komme på søndag, Merle har fået skoldkopper". ..
"jo jo, kom endelig, Christian-Thor og Anna-Sofie har ikke haft skoldkopper endnu!!"
hehehe spøjst - normalt undgå man jo syge børn :-)
Prioritering af tid Der er jo ingen der har tid nok i hverdagen... eller i weekenderne for den sags skyld.. ja det er jo lige før man ikke har tid nok i sine ferier :-)) nå ja det er jo noget med at prioritere, det må folk jo se at lære heh
Anyway, tid til at læse skønlitterære bøger prioriterer vi slet ikke højt, og har aldrig gjort det! Men så vidt jeg husker så er det dejligt at læse skønlitteratur .. det er godt nok mange år siden!
Jeg tror at en lille del af en bog hver dag, tilsendt i min mail box, lige er noget for mig! Man læser jo så mange andre nyhedsbreve og nyheder eller links til det, via sin mailbox. Så jeg skal da helt klart kigge nærmere på www.dailylit.com som sender en del af en bog til din indbakke, i det tempo du selv vælger!
Ideer til udvikling af produktet
Desværre er det ikke danske bøger og man kan langt fra købe sig til alle bøger. Det er ellers nærliggende at få lov at købe en bog på denne måde. For eksempel meget billigt for de første 10% eller 100 sider, for at se om det var noget. Og så naturligvis fuld pris hvis man læser bogen til ende. Tilsidst kunne de så smække en mp3/audio version af bogen oven i handlen, eller på en eller anden vis give rabat på bogen hvis man bestiller papir udgaven!
Det ville være et spændende projekt, men nok alligevel ikke noget projekt bankerne ville låne penge til i disse tider hva? :-))) Det kunne være man skulle kontakte ejerne for at høre om de vil i gang i Danmark, så kunne man hjælpe dem i gang.. nå der skal man nok være en del af bogbranchen.. det kender jeg desværre ingen som er!!
"Jeg læste det i avisen"
Og forresten, som sædvanlig stødte jeg på dette i vores avis Politiken! Hvis jeg nogensinde skal undvære avisen så kommer jeg til at savne alt det jeg ikke vidste jeg synes der var spændende!! Altså jeg støder på emner i avisen som jeg ellers ikke ville støde på og derved aner jeg ikke hvad jeg går glip af hvis jeg mister avisen hehe.. paradoksalt ik :-)
Her midt i finanskrisen har Søndagsavisen en liste med 8 tegn på om du er ved at blive fyret:
Jungletrommerne når ikke til dig, og du får ikke de information som du tidligere fik. Du er den sidste til at høre nyheder og kommer derfor til at stille fjollede spørgsmål, som alle andre allerede har svaret på.
Kollegerne undgår dig, specielt de små og uformelle småsnakke er stoppet. Kollegerne vender ryggen til dig, og de undgår øjenkontakt med dig.
Dine medarbejderudviklingssamtaler har manglet substans. Ingen ros, men heller ikke rigtig det modsatte. Ingen ressourcer til kurser eller konferencer.
Virksomheden har været ude for fusioner, organisationsændringer eller effektiviseringsprojekter, som har gjort en række funktioner overflødige, eller der er sket indskrænkninger. Steming er præget af usikkerhed.
Du har fået overdraget en række umulige opgaver, som næsten på forhånd er dømt til fiasko. Andre har prøvet før - men uden succes. Du begynder at fornemme at man søger en klokkeklar årsag til at få dig ud.
Alle andre får spændende opgaver, men du fratages alt, hvad der har karakter af udvikling. Du keder dig, mens ansvarer forsvinder ud mellem hænderne på dig.
Ved møder får du sjældent ordet, og når du har det, er det tydeligt at chefen ikke lytter til dig. Andre afbryder dig, og det får de lov til. Hvis du ikke har deltaget på møderne, er der ingen, der har bemærket det efterfølgende.
Din fysiske arbejdsplads er flyttet til et kælderlokale eller et fjerntliggende kontor. Du sidder måske alene og har ringe kontakt med dine kolleger.
Der kan nok tilføjes en del mere, men de var da meget sjove!
Jeg vil i hvert fald mene, at hvis man udsættes for flere af ovenstående punkter, så har man ikke nogle særlig gode kolleger eller særlig dygtige chefer. Så er der grund til at få snakket om det med sin chef eller simpelthen bare finde et andet sted at være. Måske bortset fra det med at få en svær opgave, det kan jo være at cheferne har tiltro til at du netop kan det som mange andre har fejlet på i årevis .. så er det jo super hvis det lykkes ik :-)
Anyway, andre ting som kan være med til at gøre hverdagen sur på din arbejdsplads er drillerier.. især drillerier der tangerer mobning og som stilsigende accepteres af kolleger og chefer. Det kan være en folk gutter der bliver ved at køre på den samme pige som måske ikke er lige hurtig og hård til at svare tilbage, og selvom det var sødt ment til at starte med, så kommer det mere og mere til at ligne mobning.. og gutterne glemmer at tænke over hvordan det føles af modtageren!
Husk på at ikke alle driller bevist for at mobbe og genere, nogle gange er det drillerne selv som har problemer med deres selvværd og driller/angriber for få det bedre! Ikke at det skal forsvare folk der mobber, men der er jo i Danmark en stor tradition for drilleri på arbejdspladser. Når det tager overhånd skal ens chefer gribe ind.
Anyway, lidt at tænke over, selv i disse finanskrise tider, husk at skifte job hvis du ikke føler dig ordentligt behandlet på din arbejdsplads!