Wednesday, September 01, 2010

Økologisk Høstmarked - en ny familie udflugt tradition?

De sidste par år har vi hygget os rigtig meget med familie og børn til Køernes Økodag, men vi er aldrig rigtig kommet afsted til Økologisk Høstmarked .. der har altid været noget i vejen. I år blev jeg så endnu en gang mindet om arrangementet (i øvrigt via mit ugentlige favorit nyhedsbrev fra Havenyt.dk) så nu tænkte jeg, at vi skulle starte en ny tradition for familien?


Ligesom med Økodagen (som i øvrigt ikke har en dato for 2011 endnu desværre!) lader der til at være aktiviteter som leg i halmballer, klatre på traktorer, boder med økologisk varer, og mulighed for at komme tæt på køer, høns og andre dyr på bondegården.. børnene elsker det!

Man kan se oversigten over gårde som holder åbent hus til Høstmarkedet, fx. Stengården i Høvelte/Birkerød, Falkenhøjgård også i Birkerød, eller Grantoftegård i Ballerup, typisk har de åbent både 4. og 5. september fra klokken 10 til 16.

Der er stor forskel på hvor mange slags dyr, fx. får, svin, køer, og hvad gårdene har planlagt af aktiviteter, så kig på oversigten.. uanset hvad så ser det bare rigtig spændende ud, fx Stengaarden i Høvelte tæt på Farum [http://findvej.dk/Høveltevej%2040,3460]:

Beskrivelse:
Stengården er et familielandbrug i det smukke Nordsjælland, som har været drevet økologisk i 12 år. Vi har en meget blandet produktion med æg og grønsager som det vigtigste. Hele gårdens produktion sælges direkte til forbrugerne i vores gårdbutik, som også forhandler mange andre økologiske produkter.

Program:
Høstmarkedet er en hyggedag for alle, hvor vi viser gården frem og giver smagsprøver på nogle af vores varer. Der vil løbende være markvandringer med landmanden, hvor man kan komme med ud og se grøntsagerne, komme tæt på hønsene og køerne på marken, og spørge om hvad som helst. Gårdbutikken og caféen har åben, og der kan købes kaffe, kage m.m. For børnene vil der være halmlegeplads, opgaveløb og hønseklatningslotteri.



Økologisk Høstmarked - en ny familie udflugt tradition?SocialTwist Tell-a-Friend

Tuesday, August 31, 2010

Mor og Merle ser Toy Story 3 mens Elias og jeg hygger hjemme

Merle elsker Buzz Lightyear, Woody og Toy Story figurerne, så selvfølgelig ville hun med Tilde, Anne og mor ind og se Toy Story 3 .,. tilmed i 3D... :-)


Da jeg hentede dem i Imperial var Merle helt vild og viste mig Buzz figurerne, og hvor de havde været i biografen.. Hun var så glad, det er så dejligt at se sin søde datter så sød og i godt humør :-)

Billede0181


Det var godt Imperial vagterne ikke håndhævede aldergrænsen på 7 år.. selvom jeg hørte fra mor at der havde været lidt uhyggelige scener..doh .. godt at mor var med, så er der i hvert fald ingen grund til at få dårlig samvittighed over at en der lige er fyldt 3 årig har set filmen :-)

Tænk at mumzen fik set en 3d film før sin far.. nu må det virkelig snart være min tur til at komme i biffen heh


IMG_2801

IMG_3494

Elias og far fik en hygge eftermiddag sammen
Jeg synes stadig det er lidt svært at lege og finde på noget med helt små børn, og Elias er jo kun lige over 9 måneder. Men eftersom han er begyndt at gå, så kan man jo bevæge sig lidt rundt i værelser og i haven.

Jeg er mest til at vi er i haven, hvor Elias kan udforske planter, sten og dyr. Det har været så klart og skønt forfriskende vejr de sidste par dag, så det var skønt at lege, kravle, udforske haven.

Sjovt nok prøvede Elias at vende nogle sten.. ligesom når Merle og jeg leder efter dræbersnegle... eller var det bare tilfældigt hehe


IMG_4410

IMG_4403

IMG_4413

IMG_4418

IMG_4431

IMG_4396

IMG_4405

IMG_4394


IMG_4391

Mor og Merle ser Toy Story 3 mens Elias og jeg hygger hjemmeSocialTwist Tell-a-Friend

Jeg tissede på toilettet... hihi

Man skal ikke presse sine børn til at gå på toilettet...det kan give bagslag så de ikke bliver trygge ved det, og dermed har mange uheld..


Næh....hellere bare vente og lade dem selv melde sig.. lige pludselig en dag så kommer det.. og det gjorde det så i går.. som Merle selv siger ..hvad skete der på toilettet igår? "Jeg tissede på toilettet..hihi"

:-)

Jeg tissede på toilettet... hihiSocialTwist Tell-a-Friend

Det må blive en god dag

Hvis man skal tro på kaffegrumset.. eller kaffepletten som mor lavede, så bliver det da en god dag :-)

IMG_4351

Det må blive en god dagSocialTwist Tell-a-Friend

Jozella fik en bid skade fra en anden kat

I weekenden opdagede vi at vores kat Jozella havde slikket lidt af sin pels af, så meget at at der var kommet en bar plet rundt om et sår, noget der lignede en byld på hendes skulder.


IMG_4302

Hun virkede ikke som hun var hæmmet af det, hun klatrede stadig i træer og peb eller miavede ikke anderledes. Så vi ventede til mandag med at tage til dyrlægen.

Såret er et mærke efter tænder
Dyrlægen kunne med det samme se at det var en hævelse efter et bidsår... fra en anden kat. Det har så været en byld der har gjort ondt, og derfor har hun slikket på det hele tiden for at lindre smerten.

Dyrlægen kunne også se at såret blev ved at vædske, det vil sige Jozella slikker det op hele tiden, og det får ikke lov til at hele i fred og ro.

Da det var på indersiden af Jozellas skulder, kan det være at hun har lagt sig på ryggen for at signalere hun har tabt.. men så har den anden kat ikke respekteret det, og lige sat tænderne i for at understrege hvem der vandt.

Smertestillende og en krave så såret kan hele i fred
Jozella fik lidt smertestillende..hvilet hun ikke brød sig om.. jeg har i hvert fald aldrig hørt hende væse så meget, og se så sur ud. Hun langede da også lige ud efter dyrlægen.. heldigvis uden rigtig at få fat eller have klørne fremme. Hele konsultationen og behandlingen kostede 1 time + lidt medicin: kr.740 inkl moms og krave til 40 kroner.. helt klart det værd for at hjælpe Jozella.

Nu har Jozella en blød krave på, så hun ikke slikker på såret. Hun er frisk og ikke generet af kraven, hun leger stadig rundt i haven og helt som sig selv.


IMG_4382

IMG_4373

Det er dog ikke så slemt som i november 2008 hvor Jozella måtte opereres efter en solsort havde hakket hende i halsen:

Jozella blev syet

Jozella fik en bid skade fra en anden katSocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, August 28, 2010

Så fik Elias feber og kastede op igen

I torsdags fik vi boller i karry, og om aftenen kastede Elias det hele op.. han har været lidt sløj, og det begyndte at ligne en feber tur.. Vi sparede os selv for turen til vagtlægen som vi ellers altid tog med Merle da hun var så lille... og vi så tiden an


Igår fredag var der så ingenting. Til aftensmad spiste vi friskbagt rugbrød, hellefisk og fiskefrikadeller osv.

Men i dag lørdag morgen og formiddag, og i øvrigt natten til i dag, begyndte Elias så at få det skidt igen. Til eftermiddag var han så varm og rød at jeg synes han hår var blevet mere lyst!!

IMG_4336
Kort efter kastede han op, rigtig stråle opkast, ud over det hele. Det var mælk fra mor som han kastede op:

IMG_4342
NB!! jeg fik taget billedet meget hurtigt fordi jeg stod med kameraet klar .. så bare rolig, jeg hjalp til meget hurtigt!!

Nu besluttede mor finde Børnepanodilen frem... det hjalp til gengæld rigtig meget, han blev frisk som en ørn, og begyndte at stavre rundt igen.. faktisk var det på det tidspunkt jeg fik optaget en lille video med Elias' første skridt!

MEN det var en stakket frist, for da mor puttede Elias i seng her ved halv-otte tiden så kastede han op igen. Denne gang var det som i går aftes, altså han hoster så voldsomt at det til sidst sætter gang i opkast. Måske kombineret med krydderierne fra resterne fra torsdagens boller i karry som vi spiste til aften idag.

Nå, vi må se hvordan det går i morgen!

Det var så vidt jeg husker kun trejde gang, (første og anden gang) Elias er syg, så han er vel billigt sluppet. Men det er jo nok desværre mig som har smittet lillemanden,, for jeg er stadig sløj og ondt i halsen.. det har i øvrigt næsten varet 4 uger nu :-(

Så fik Elias feber og kastede op igenSocialTwist Tell-a-Friend

Elias tager sine første skridt

Den sidste uges tid har Elias lagt an til at tage sine første skridt, og forleden lykkedes det for ham... flot flot når man tænker på han kun er lidt over 9 måneder:



Elias var også hurtig til at rejse sig op og blive stående, det gjorde han midt i juli, så her lidt over en måned senere tager han altså de første skridt:





Elias tager sine første skridtSocialTwist Tell-a-Friend