Får altid skimmet Furesø lokalavis papir udgaven, for der er mange gode lokale nyheder både hvad angår sport, politik, kultur, ja alt faktisk savner jeg ikke noget. Når vi nu har afmeldt reklamer i postkassen, så er det faktisk også meget rart at få lidt lokale slagstilbud med i papirudgaven af avisen, for dem ser man jo ikke på net-versionen af Furesø avisen.
Sunday, January 15, 2012
Flot legeplads med svævebane ved Stavnsholtskolen
Indsendt af
J
kl.
21:08
0
kommentarer
Etiketter: det offentlige, elias, farum, leg, legeplads, stavnsholt, stavnsholtskolen
Lus - så har vi også prøvet det
"Nå det er sådan de ser ud." .. jeg har ikke tidligere set lus i virkeligheden, og blev overrasket over hvor store og nemt genkendelige de er. Og så er der bare mange af dem.. på få minutter fandt vi 7-8 stykker som bare kravlede rundt i Merle's hår :-/
Man kan nemt se æg og ekskrementer, bare ikke på sådan et normalt billede:
Med en halsedisse hue om knolden så kan man begrænse smitten, for lusene hopper ikke. De kommer kun videre ved at bruge samme børster, sengetøj eller berøring. Og så overlever lus heldigvis kun 48 timer uden blod!
Så vi har vasket tøj og sengetøj næsten hele dagen, og været en tur på Lyngby apotek for at få et par Hedrin lusekure! Det er heldigvis nemt at behandle: smør håret ind og lad det sidde lidt over 1 time og vask det så ud. Og heldigvis er det et miljørigtigt middel mod lus, uden parafumer og parabener, så man behøver ikke undlade at bruge sådan en kur!
Når kuren er sat i gang kan Merle godt vende tilbage til børnehaven, og skulle der være nye lus om et par dage, så er det sandsynligvis gensmitning. For Herdrin lusekuren virker 97 ud af 100 gange :-)
Nu må vi se om et par dage!
.. nå ja, så er det selvfølgelig øv at skulle skrive rundt til hele den pukkelryggede for vi var jo samlet i går til Sara's fødselsdag.. heldigvis er det vist kun Merle som har haft lus, så det er nok fra børnehaven! Mor og jeg er 7-9-13 også gået fri :-) selvom mor er så paranoid at hun lige måtte tage sig en lusekur.. for det klør jo pludselig over det hele ik heheheh
Indsendt af
J
kl.
19:39
0
kommentarer
Etiketter: børnesygdomme, lus, merle
Sunday, January 01, 2012
Ankelstøtte på 1. løbetur efter skaden - det virker positivt!
Efter at have styrket anklen og forbedret koordination og balance, fx. ved at skrælle kartofler eller vaske op mens jeg vipper op og ned på begge ben eller kun det skadede, så skulle jeg i dag ud på min første løbetur siden den alvorlige forstuvning ved omvrikning på Furesøstien i Hareskoven den 14. december.
Jeg brugte min nyindkøbte ankelstøtte.. og jeg er tilbøjelig til at give den en hel masse kredit for at turen gik forbløffende godt. Det er en støtte med snører, og tynde plastik plader på siden af anklen. Der findes helt vildt mange forskellige typer braces og støtter til ankler, alt efter hvilken skade man har fået osv osv.. især på udenlandske websites. Men denne støtte kunne jeg hurtigt købe på min favorit løbewebshop www.loebeshop.dk. Den var ikke helt billig, kr. 400, men jeg havde den efter få dage og det var nent :-)
Selve turen gik fint, jeg skulle dog nok have holdt mig væk fra Nattegale skoven for selvom den er flad og har blød skovbund som jeg egentlig tog derned for at løbe på.. tænkte det ville spare lidt belastning i forhold til grus... ja så var den skovbund bare helt vildt mudret og det var ikke liiiiiiige det jeg havde brug for.
Jeg løb meget langsomt når der var noget teknisk svært..sving, mudder, skråninger osv.. Jeg løb fx. i store buer når der var sving og satte hele tiden fod i mudder og vandpytter i stedet for at forsøge at undvige.. Simpelthen hellere have mudder og våde fødder end at belaste anklen :-)
De første 600 meter var på fortorv, hvor jeg kunne varme forsigt op.. rullende løb fra hæl til tå, og mærke foden komme igang. Det var ligesom det blev bedre og bedre. Efter kort tid kunne jeg forsøge at sætte af med forfoden, hvilket gik fint. Jeg fik også hoppet lidt gadedrenge løb, det hele for at fornemme hvordan ankel havde det.
Ankelstøtten virkede bare perfekt. Foden er ligesom løst lidt fast i en rar position. Snørerne gør at hele anklen føles godt pakket ind. Og foden kunne nemt være i min Salomon XT Wings løbesko.
Jeg havde oprindeligt tænkt at løbe 3 km i blød skovbund, men det gik så godt at jeg løbe videre ud på Furesøstien.. som er grus, og ialt blev det til 7½ km, gennemsnit på 4m30s per kilometer cirka.
Nu her en times tid efter turen kan jeg godt mærke at anklen er øm.. men det føles ikke meget smertefuldt. Jeg tror det er ok belastning jeg har udsat foden for. Det gælder jo om ikke at tage for store skridt op at genoptrænings stigen.. for ellers skal man helt ned igen og jeg har jo et vigtigt mål foran mig.. Bornhold TRAILCAMP 2012 i starten af marts!! Jeg skal bare være så klar jeg kan blive.. for det bliver sjovt og mega hårdt!
Anyway, her er billede af støtten før og efter turen:
Anklen ser således ud efter turen:
Og Merle som leger doktor og giver mig is på anklen efter turen.. dejligt med isposer :-)
Her er selve turen som Garmin GPS'en optog, lagt på Endomondo:
Nu vil jeg følge ømheden nøje de næste par dage, og naturligvis fortsætte med de små genoptræningsøvelser i hverdagen, fx vip og udstræk.. og naturligvis cykle til og fra arbejde når jeg har muligheden :-)
GODT NYTÅR!!!
Indsendt af
J
kl.
15:18
0
kommentarer
Friday, December 30, 2011
Genoptræning af ankel vrik - her 2 uger efter skade
Nu er der gået 2 uger og 1 dag siden jeg vrikkede kraftig om ved trail løb langs Furesøen, og jeg føler er ved at være klar til at begynde løbe genoptræningen af anklen. Jeg har holdt helt pause fra løb, og har cykelt som normalt til arbejde flere gange om ugen.
Dagen efter skaden fortalte lægen at anklen ikke er brækket, men sandsynligvis har jeg knækket eller i hvert fald kraftigt skade et ydre ledbånd. Og som han dengang anbefalede, så kigger jeg det helt fantastiske sport skade website www.sportnetdoc.dk, som har en børne og en voksen udgave:
De fleste idrætsskader hos børn og unge kan behandles med kortvarige aflastninger, mens andre skader vil kræve et simpelt genoptræningsprogram, som kan findes på børneudgaven afwww.sportnetdoc.dk, hvor du i øjeblikket befinder dig. I mange tilfælde kan disse øvelser gøres mere ”idrætsgren-specifikke” og ændres så de kan gennemføres samme sted, som de ikke-skadede idrætskammerater træner. Enkelte alvorligere skader hos større teenagere vil kræve mere detaljerede genoptræningsprogrammer, som i de fleste tilfælde kan findes på voksenudgaven af www.sportnetdoc.dk.
Der er nogle helt generelle genoptræningsråd, som er vigtige at få med inden man starter:
Ubalancen mellem vævsstyrke (træningstilstand) og belastning er helt afgørende i forståelse af idrætsskader, dels hvordan skaderne opstår og dels hvordan skaderne behandles og forebygges. Risikoen for at skaden (gen)opstår nedsættes derfor ikke kun ved at nedsætte belastningen, men også ved at øge træningstilstanden.Mere af de samme skuffe, generelle genoptræningsråd for især børn og man skal LÆSE DET HELE!! her dog et par appetitvækkere for at vise hvor god og vigtig teksten er:
Mange idrætsskader skyldes overbelastning pga. forkert (gen)optræning. Det tager 4 ugers træning at påvirke muskelstyrken, 4 måneders træning at påvirke knoglestyrken og 8 måneders træning at påvirke ledbånds- og senestyrken. Hastigt stigende træningsintensitet og træningsmængde vil derfor hurtigt øge styrken af musklerne og dermed den belastning musklerne vil overføre til sener og knogler. Sener og knogler er imidlertid endnu ikke optrænet til at kunne klare denne øgede belastning, hvorved der opstår overbelastningssymptomer fra knogler (f.eks. skinnebensbetændelse, træthedsbrud) eller sener (f.eks. betændelse af Achillessene, lyske, hulfodssene, knæskalssene mm). For at forebygge overbelastningsskader, skal træningsmængde og -intensitet øges så langsomt, at både muskler, knogler og sener kan omstille sig til den øgede belastning.
...
Hvis der ikke sker en træningsændring, vil overbelastningen forsætte, og skaden kan i løbet af dage til måneder udvikle sig til en langvarig, kronisk skade, der umuliggør idrætsaktivitet i halve til hele år. Det er derfor af afgørende betydning, at idrætsudøveren lærer at lytte til signalerne fra kroppen og ændre træningen, så snart der opstår smerter. Al genoptræning bør derfor foregå inden for smertegrænsen.
...Det er vigtigt at undgå pauser uden træning. Man skal derfor forsætte træningen af alle de muskler og led, der ikke er skadet. ...Genoptræningen er at betragte som et forsøg på at kravle op af en stige i det træningsintensiteten og eventuelt træningsmængden trinvis øges. Hvis ikke træningen på et bestemt trin medfører smerter under eller efter træningen (heller ikke dagen efter), kan man gå op på det næste træningstrin. Tag ét trin af gangen. Hvis dét holder (ingen smerter), tages ét trin mere osv. Hvis man bliver utålmodig og forcerer genoptræningen og springer nogle trin over, risikerer man at "falde ned" af stigen og må starte forfra, måske endda med en skade, der er yderligere forværret. Hvis der under eller efter træningen kommer smerter eller hævelse, så HUSK, at det er et signal om, at "her går grænsen for, hvad skaden i øjeblikket kan holde til." Hvis advarslen overhøres og man fortsætter op af træningsstigen, overskrider man grænsen for, hvad vævet kan holde til, og der vil da være risiko for at forværre skaden. Belastningen skal derfor i stedet nedsætte de næste dage ("kravle et par trin ned af stigen") og fortsættes træningen på dette lidt mindre belastende niveau. Efter nogle dage, når træningstilstanden er bedret, forsøges den lidt højere belastning endnu engang....
Har fundet god tape guide under beskrivelsen af udvendige ledbåndsskader i foden:
Tapens funktion er primært at stimulere de små nerveceller (proprioreceptorer) i huden, således disse kan ”vikariere” for de midlertidigt skade nerveceller i ledbåndene. Tapens funktion er således ikke en ren mekanisk ”stabilisering” af fodleddet, (tape-beskrivelse). Specielle bandager har i nogle undersøgelser vist at kunne nedsætte risikoen for ledbåndsskader,(article-1), (article-2).Og så står der at man fremover altid skal træne med vippebræt:
Specielt: Vippebrætsøvelser er vigtige i såvel genoptræning som forebyggelse. Vippebræt øvelser bør forebyggende gennemføres jævnligt resten af den aktive idrætskarriere, hvis der tidligere har været ledbåndsskader i fodleddet. Start med at stå på begge ben på vippebrættet og støt med hænderne på væggen. Efterhånden slippes støtten med hænderne, og til sidst trænes med støtte på kun ét ben(article).Det er jo øv at skulle træne og forebygge for evigt(!), men godt at vide, så man ikke tror man bare er klar som før. Der vil altid være en øget risiko!
Her lidt af konklusionerne fra ovennævnte artikler, omkring brug og gavn af tape og støtte snører og lignende. Og det viser sig at det gavner at bruge den slags proaktivt, selvom jeg også har hørt at man sideløbende skal styrke anklen for at musklerne ikke "lærer at slappe af".. så jeg tror en kombination af ankelstøtte + løbende genoptræning for evigt vil være min vej frem:
REVIEWER'S CONCLUSIONS.This review provides good evidence for the beneficial effect of ankle supports in the form of semi-rigid orthoses or air-cast braces to prevent ankle sprain during high-risk sporting activities (e.g. soccer, basketball). Participants with a history of previous sprain can be advised that wearing such supports may reduce the risk of incurring a future sprain.
...
Methods tested included wrapping the ankle with tape or cloth, orthoses, high-top shoes, or some combination of these methods. Most studies indicate that appropriately applied braces, tape, or orthoses do not adversely affect performance. Based on our review, we recommend that athletes with a sprained ankle complete supervised rehabilitation before returning to practice or competition, and those athletes suffering a moderate or severe sprain should wear an appropriate orthosis for at least 6 months. ...
CONCLUSIONS.The use of either tape or braces reduces the incidence of ankle sprains. Next to this preventive effect, the use of tape or braces results in less severe ankle sprains. However, braces seem to be more effective in preventing ankle sprains than tape. It is not clear which athletes are to benefit more from the use of preventive measures: those with or those without previous ankle sprains. The efficacy of shoes in preventing ankle sprains is unclear. It is likely the newness of the footwear plays a more important role than shoe height in preventing ankle sprains. Proprioceptive training reduces the incidence of ankle sprains in athletes with recurrent ankle sprains to the same level as subjects without any history of ankle sprains.
Angående vippebrættet fik jeg et godt fif fra en kollega: fold et håndklæder x gange og læg det under vippebrættet så det ikke helt så nemt vipper. Især i starten af genoptræningen vil brættet ellers vippe for meget.
Selve min genoptrænings plan
Udfra websitets børne vejledning omkring udvendig ankelskade og den tilsvarende voksne vejledning har jeg kopieret lidt tekster fra genoptræningen, så jeg har det samlet eet sted, og det anbefales i grove træk således.. trin 1, trin 2, trin 3 og trin 4:
- Kondition, trin 1: Ubegrænset: Cykling, svømning. (Voksne: + løb i dybt vand)
- Kondition, trin 2: Ubegrænset: Cykling, svømning og let løb ligeud på jævnt underlag.
- Kondition, trin 3: Ubegrænset: Cykling, svømning og løb ligeud.
- Kondition, trin 4: Ubegrænset: Cykling, svømning og løb med retningsskift.
- Koordination, trin 1 (10 minutter for voksne): Stå på et ben på gulv/madras. Kig frem og hold knæet led bøjet. Voksne kan tage fra de øvrige trin, samt gå op og ned af en skammel.
- Koordination, trin 2 (15 minutter for voksne): Stå på ét ben. Spil bold op ad væggen. Kig frem og hold knæet led bøjet. Vippebræt. Hold balancen på to ben, eventuelt med hånden støttende mod væggen. Senere balance på ét ben uden støtte. Kig frem og hold knæet led bøjet.
- Koordination, trin 3+4 (15 min for voksne): Stå på træningsbenet. Sæt af og land på træningsbenet. Vippebræt. Hold balancen på to ben, eventuelt med hånden støttende mod væggen. Senere balance på ét ben uden støtte. Kig frem og hold knæet led bøjet. Stå på træningsbenet. Bøj kroppen 90 grader forover og løft det raske ben lige bagud. Hold balancen på træningsbenet. Når du føler dig sikker, kan du gøre øvelsen sværere ved at lukke øjnene.
- Koordination + styrke, trin 4: har jeg selv fundet på: det skal være stående på det skadede ben, afsæt og landing på forfoden.. ikke hele foden :-) det er rigtig svært og hårdt pt.
- Styrke, trin 1+2: Sid på gulvet, vip foden frem/tilbage/side med elastik under/over/på siden af forfoden.
- Styrke, trin 2+3: for voksne (35 minutter): Stå bag en stol. Gå langsomt op på tå og ned igen Belastningen kan øges ved at tage en rygsæk på og efterhånden øge belastningen i rygsækken. Belastningen må øges i en grad, så der er ømhed af senen under træningen, men der må ikke være tiltagende gener efter træningen”.
- Styrke, trin 3: som 1+2, samt: Stå med begge ben på skammel og elastik om hoften. Lav et samlet afsæt og land på begge fødder.
- Styrke, trin 4: som 1+2+3, samt:
Stå på det raske ben med elastik fastgjort om hoften Sæt elastikken fast til væg eller ribbe. Sæt af på det raske ben og land på træningsbenet og hold balancen. Husk at elastikken skal være placeret, så den giver modstand i afsættet.
Skift ben.
- Udspænding, trin 1+2+3: spænd muskelgruppen i 5 sekunder, udspænd derefter i 20 sekunder, og slap af i 20 sekunder. Må godt være øm, men ikke gøre ondt.
- Udspænding, trin 4: en masse af det normale, fx: vælt et træ, med træningsbenet bagerst, stræk træningsankel på kantsten, stå på rask ben og udtræk lån ved bøjning bagud,
Hvor langt er jeg i dag - 2 uger efter skaden opstod
Min ankel ser pt således ud:
Jeg har netop forsøgt at lave et par af trinene, for at finde ud af hvor langt / kort jeg er nået:
Koordination og Styrke:
Trin1: jeg kan stå på eet ben, det skadede ben og godt holde balancen når jeg bøjer og strækker knæet. Jeg må bruge armene lidt mere end hvis jeg laver samme øvelse for det raske ben.
Trin2: med et foldet håndklæde under vippebrættet kan jeg holde balancen med begge ben, og vippe frem og tilbage, side til side. Jeg kan nu mærke ømhed i anklen.. ikke smerte, men ømhed selv efter kun 30-60 sekunder.
På vippebrættet, med kun at stå på det skadede ben kan jeg lige holde balancen og bøje/strække benet. Jeg vakler lidt mere end hvis jeg laver samme øvelse med det raske ben. Det er dog svær øvelse :-)
Stående bag en stol kan jeg sagtens hæve og sænke mig selv.
Trin 3: jeg kan sætte af og lande på den skade ankel, det andet ben bøjet. Jeg kan dog mærke jeg er meget forsigtig, lander blødt og bruger lår meget. Og jeg kan slet ikke sætte af og lande på kun den forreste del af foden, jeg lander på hele foden, mest hælen faktisk! Igen kan jeg mærke ømhed efter under 1 minuts øvelse.
Jeg kan dog uden problemer holde en balance på det skadede ben, det andet ben strakt bagud, også med lukkede øjne. Det er måske lidt af mine gamle gymnastik eller yoga timer som her kommer mig til gode :-) Det er naturligvis hurtigere og nemmere at finde samme balance på det raske ben.
Jeg er øm efter kortvarig udførelse af øvelserne, og det tager minutter før ømheden falder... og den forsvinder ikke helt. Og disse øvelser skal udføres 10 minutter eller 15 minutter i træk!
Jeg vil tror jeg er omkring slutningen af trin 2, starten af trin 3...
.. altså jeg vil de kommende dage forsøge mig med længere periode af ovenstående øvelser, især vip op og ned bag en stol med rygsæk.
OG så vil jeg måske våge mig ud på let løb på grus, med gode løbesko.. men først om nogle dage :-) Jeg tvivler på at jeg kan løbe særlig godt, da jeg ikke kan bruge forfoden helt endnu. Altså ingen forfods løb og jeg får nok svært ved rullende løb fra hæl til tå. Det kan gå hen at blive humpe løb, direkte afsæt fra flad fod eller hæl.. og så kan jeg ikke forestille mig det er særlig godt for noget .. jeg må teste forsigtig og i øvrigt forsætte med cykelturene :-)
Jeg krydser fingrer... med håbet om et godt nytår!! :-) Lidt billeder fra mine genoptræninger:
Indsendt af
J
kl.
05:25
1 kommentarer
Sunday, December 25, 2011
Stor sammenskuds juleaften 2011
I år har vi haft muligheden for at samle rigtig meget dejlig familie til juleaften.. hele 12 voksne og 6 børn :-)
Traditionen tro skal det være sammenskudsjul for ingen af os kan overskue at diske det hele sammen! Forslaget i år lød således:
Det er heldigvis rigtig nemt at fordele goderne for alle har tilsyneladende noget de brænder for.. det er jo herligt :-)
Ser nedenstående fornuftigt ud?
Sara&Mads: hjemmelavet rødkål + evt. kold julesalat
Beth&Cristian: 4 flasker julevin, risalamande + mandelgave?
Leif: 3 ænder, sovs, samt lån af tallerkner til risalamande
Rikke&Mikkel: 2,5 kilo flæskesteg
Katja&Jesper: Juleøl, 5 kg hvide asparges kartofler, 5 kg brune kartofler, fløde til irish coffee :-)
Camilla: noget som mangler? fx. plain taffel salt chips til flæskesteg, lidt guf til ungerne?
Mette: noget som mangler? fx. sangbøger til juletræ? lidt chokolade til de voksne? Rikke gider du videresende til Mette? :-)
Jesper H: noget som mangler?
Det er fantastisk der kan samles så meget dejlig familie til at fejre juleaften :-) Håber i glæder jer ligeså meget som vi gør!Puslespillet gik op - bord til 18
kærlige julehilsener og knus,
Med et nyt bord leveret i sidste øjeblik den 21. december, og lån af stole fra Leif's fælleshus på overblikket, og 2 lange duge så lykkedes det at få dækket op til alle 18. Og vi var klar til Disney Sjov kl. 16..friske brunkager lige ud af ovnen (som planlagt) og gløgg i glasset.. så blev det atter jul :-)
Dejlig aften med lidt for hurtigt gaveræs
Det blev en dejlig aften, med rigtig mange gaver til børnene. Jeg nåede desværre kun at se lidt af de gaver Merle og Elias fik, og så slet ikke ikke hvad de andre børn fik. Jeg forsøgte samtidig at følge lidt med i hvad de voksne fik, og alt i alt så gik det nogenlunde. Hvis vi havde haft lidt bedre tid synes jeg vi skulle have taget det på den gamle måde: på skift finder 1 barn af gangen een gave til hver, og så pakker alle op samtidigt. Det tager man så lige så mange runder som nødvendigt :-)
Men når gaverne blev delt lidt hurtigt ud, så var det da godt at sangene og dansen om juletræet var mere nærværende og børnevenlig og hyggelig end jeg husker meget længe :-) Jeg ved ikke helt hvordan det skete, men måske det var mor's vuggestue indflydelse eller bare børnene som er begyndt at være bevidst om hvad de vil synge. Merle vidste ihvertfald godt at hun ville synge Rudolf med røde tud :-)
I år var jeg frisk og sad og pakkede gaver op sammen med Merle, da julemanden pludselig kom med gaver til alle børnene. Merle var helt vild "hej julemand, hej hej hej".. det havde hun glædet sig til længe :-)
Elias var også glad og snakker stadig om de sorte støvler. Julemanden strøg afsted igen men vil sent blive glemt :-)
Maden var faktisk perfekt
De 4 ænder af cirka 4 kilo var super, Elias spiste næsten 2 hele lår og var vild med Bedstefars brune sovs. Flæskestegen var lavet weber style, rigtig saftig og mør, og med sprøde svær. Rødkålen var skarp, frisk og spids i smagen. De hvide friske asparges kartofler var pillede, faste ikke udkogte, og meget små. De bruge kartofler var sorten folva, små og lavet med hvid sukker og smør, efter vejledning fra Bedstefar! Julesalaten var med granatæble kerner som gav hele middagen et løft af friskhed væk fra det tunge men dejlige brune sovs og kød. Til afslutning var der skøn risalamande, med 1 mandelgave til børnene og 1 til de voksne. Og de 2 yngste løb med det hele .. selvom Mikkel lige prøvede om den gik med en lettere knækket mandel heh
Ud over ovenstående, så havde Leif portvin med, Mette havde Bailey og sangbøger med, så der manglede intet! Der var også lige nøjagtigt nok juleøl, 14 halvliters julebryg fra Skovlyst, 1 desert øl på 12% samt 2 liter juleøl på fad flaske også fra Skovlyst. Og masser af god vin, fx. Amaronen gik rent ind.
... vi sluttede selvfølgelig af med chips, kager, fyldte chokolader, andet chokolade og manderinger og æbler.. men vi glemte at spise Sara's hjemmelavede konfekt...og vi glemte kaffen .. hehe.. Folk var selvfølgelig trætte, og der er nok ingen som kan slippe for at skylde et par løbeture eller cykelture de næste par uger!
Brunch hygge dagen efter
Dagen efter lavede vi Amerikanske pandekager.. 300 gr hvedemel, ½ L kærnemælk, 2 æg, 1 tsk kardemonne, 2 tsk bagepulver, 1 tsk salt, 2 tsk vaniliepulver, 2 spsk hvid sukker...
Selvom vi .. og ungerne faktisk, kom i seng efter 1, og var oppe mellem 8 og 9, så var det slet ikke hårdt at lave brunch. Det var hyggeligt at slappe af, bage og drikke kaffe.. og brunchen manglede ikke noget, Sara havde hjemmelavet müsli til græsk yoghurt, Leif havde taget hjemmegravet laks med, der var ost, pølse, ananas, melon, hjemmelavet brød, brunchpølser, bacon og.... nå ja vi glemte vindruerne, og at lave røræggne .. men dejlig morgen med familien,,, og nu skal vi slappe af uden at tænke på noget :) Her er et par billeder fra dagen før, selve juleaften, og dagen derpå:
Sunday, December 18, 2011
Punktering blev klaret med dækkit - det virker sgu!
Har faktisk aldrig prøvet at punktere med bil før, så var lidt gnaven da vi lørdag opdagede at højre forhjul var meeeget fladt... og ved nærmere eftersyn havde en skrue godt oppe i dækket :-/
Vi var netop på vej ud af døren for at besøge vores længe savnede vennepar som er hjemvendt fra et par år i USA... og selvom der kun ventede godt 60 kilometer kørsel til Vipperød nede ved Holbæk, så var det ikke lige den fede start med bilen fyldt med familie og fladt bildæk!!
Nå men da jeg ikke kan se noget reservehjul under bagage bakken, så griber jeg telefonen og ringer til Nordania Assistance. De siger jeg lige skal forsøge med det dæk kit til lapning som skulle ligge under bagagerummet og ellers ringe tilbage.
Det viser sig faktisk at være rigtig simpelt med det dækkit:
- Man lader søm eller skrue sidde i dækket
- Sætter dækkit på ventilen
- Dækkit strøm sættes i cigarettænderen
- Drejer en bøtte dækforsegling på det rettested på dækkittet
- Tænder dækkit, og lader den puste og brummer indtil dæktrykket er 2,5 bar
- Venter 7 minutter og ser om det holder nogenlunde luft.
- Hvis der holdes luft, så kører man 3 kilometer eller 10-15 minutter..
- Monterer dækkit igen, og kontrollerer at trykket ikke er faldt til under 1,8 bar. I vores tilfælde var dæk trykket det samme som før, og så man må altså køre 200 km, dog skal man ikke køre hurtigere end 80 km/timen.
Indsendt af
J
kl.
21:46
0
kommentarer
Etiketter: bil, dæk, dækkit, ford, hjul, leasing, punktering
Wednesday, December 14, 2011
Vrikkede om i fuldt løb nedaf - pause i flere uger?
Så skete det jeg frygtede ved trail løb med rødder, blade, mudder og regn... jeg vrikkede alvorligt rundt i dag og måtte humpe/lunte hjem!
- Pas på med slidte eller forkerte sko til svære omgivelser. (Jeg løb i gamle XT Wings, men har længe ville købe et par Salomon Speedcross 3 fordi det har været så glat og mudret... suk)
- Pas på med regn, mudder, glatte sten og rødder. (Det regnede meget til sidst, men kun lidt støvregn da jeg startede)
- Pas på med duggede briller. (Det var meget værre idag end det nogensinde har været)
- Pas på med friske ben, så hastigheden bliver for høj. (Jeg var frisk og ville give den gas!)
- Pas på med korte distancer (når tiden er knap) hastigheden bliver for høj. (Jeg havde kun 1 time inden jeg skulle hente Merle og Elias)
- Pas på med at øve hurtigt nedløb i svære omgivelser og for høj hastighed. (Jeg er fornylig begyndt at prøve at løbe hurtigere nedaf, også selvom det er svært.. har nok set for meget Killian.. tak til Mads hehe....)
Lige nu er anklen meget øm... og jeg er meget spændt på hvordan den har det i morgen tidlig! puha det er spændende hvor lang tids pause jeg skal holde... og om det kommer til at betyde noget for min Trail Camp Bornholm tilmelding :( i det mindste har jeg ikke ødelagt hele efteråret eller foråret.. nåede lige at have et super dejligt Julestjerneløb for 10 dage siden! for ikke at nævne en super hygge trail træningstur "Vis mig din skov" træning den 3. december i Tokkekøb Hegn på det blå MTB spor, med Rune, Caspar og Kim.. gutterne som jeg skal på Trail Camp sammen med!
Diagnose: UDVENDIGE LEDBÅNDSSKADER I FODLEDDET
(RUPTURA TRAUMATICA LIGAMENTI LATERALIS PEDIS)
Anatomi: Ankelleddet stabiliseres af en ledkapsel samt indvendigt af et bredt, vifteformet ledbånd (ligamentum deltoideum/mediale), et udvendigt ledbånd (et forreste - ligamentum talofibulare anterius, et midterste - ligamentum calcaneofibulare og et bagerste - ligamentum talofibulare posterius), lige som der også for- og bagtil er forstærkninger med ledbånd (ligamentum tibiofibulare anterius og posterius). De omkringliggende sener er ofte omgivet af seneskeder og bundet til knoglerne med små bindevævsstrøg (retinakler). Ledbåndene stabiliserer fodleddet, specielt ved vrid, løb med retningsskift mm). (Foto).
Indsendt af
J
kl.
19:15
0
kommentarer
Etiketter: ankel, furesø, furesøstien, løb, skade, sko, skov, trail