Sunday, August 17, 2008

Økologisk lagkage og boller til Merle perles fødselsdag

Til Merles 1 års fødselsdag skulle vi lave lagkager for første gang! Efter success med Camilla Plums opskrifter på rugbrød, speltbrød og kanel snegle, så ville vi gerne fortsætte stilen med økologi og så meget som muligt lavet fra bunden af! Det skulle dog vise sig vi ikke kunne få alt økoligisk til lagkagerne!

Merle 1 år

Mor bryder sig ikke om lagkage creme, så hun giver sig i kast med en hindbær lagkage med nougat creme.. den har jeg ikke opskriften på, måske en blogpost senere!

Jeg selv gav mig i kast med en gammeldags lagkage [http://www.anjasopskrifter.dk/showRecipe.asp?recipeID=1152], hvor der var opskrift på bunde og creme!

Det viste sig slet ikke at være svært og meget hurtigt at lave lagkage bundene selv, her er opskriften på bundene tilsat mine noter:

  • Dobbelt potion giver mig 3 bunde som jeg kan flække og dermed have nok til 2 lagkager:
  • 6 æg
  • 240 g sukker
  • 2 spsk vand
  • 100 g hvedemel
  • 100 g kartoffelmel
  • 1 lill tsk hjortetaksalt- dette var noget af en overraskelse, det sved i øjnene da vi ville dufte til bundene efter de var ude af ovnen! De skal lige have lov at dampe kemikalierne af! Selv med den lugt så smagte bundene fantastiskt, var luftige og søde.
  • Æg og sukker piskes, vand tilsættes imens. Kartoffelmel, hvedemel og hjortetaksalt blandes og sigtes i.
  • Jeg havde ingen springform, så jeg hældte det ud på bagepapir, og bagte hver af dem enkeltvis ved 175 grader, varmluft, i cirka 10 minutter hver. Jeg kiggede simpelthen på dem og da de var let flotte brune så tog jeg dem ud.
  • Jeg vendte bunden ud på et sukkerdryset bagepapir, lod den køle lidt og hev forsigtigt papiret.
  • Det var svært at flække bundene pænt i 2 dele. Jeg brugte en stor brødkniv, men det vil helt klart være en fordel næste gang at have en springform at bage bundene i!
  • Den ene af de 3 bunde lavede jeg i en anden omgang fordi jeg brændte en på, og i den omgang undværede jeg faktisk hjortetaks salten, og det gik. Den var lidt mere tynd, og ville være bedst til ikke at skulle være flækket.
Opskriften på cremen manglede angivelse af hvor meget sukker der skal bruges, men det fandt jeg andet steds. Det var heller ikke svært og gik hurtigt. Her opskrift og noter:
  • Nok til en enkelt lagkage, måske lidt i underkanten.
  • 2 1/2 dl mælk
  • 2 æg
  • 2 spsk sukker (dette info manglede på den oprindelige opskrift beskrivelse!)
  • 1 spsk maizena
  • 1 stang vanilje som jeg flækkede med en skarp kniv og skrabede kornene ud. Kornene kom jeg i cremen efter kogning.
  • Æg, sukker og maizena mel piskes grundigt med elpisker i en tykbundet gryde, mælken tilsættes og gryden sættes over svag varme. Vaniljestangen koges med i.
  • Rør konstant, indtil cremen koger og er blevet tyk, den skal ikke smage af maizena grød, hvis den gør, skal cremen koge længere. Vanilje kornene tilsættes når cremen er færdig, og vaniljestangen fjernes. Cremen køles helt af i køleskab.
Så skulle lagkagen samles:
  • En pose frosne hindbær som jeg havde glemt at tø op, men jeg gav dem 3 minutter med 600 w på en tallerken i mikrobølgeoven, det var fint.
  • Jeg brugte ikke noget likør, men bundende kunne stænkes med likør, sherry, eller portvin.
  • 1. bund: jeg havde ingen springform, så jeg samlede kagen uden. Første bund, blev dækket med jordbær syltetøj, derefter halvdelen af den kolde creme over, samt et tyndt lag flødeskum.
  • 2. bund: der lagde jeg hindbærne, resten af cremen og lidt flødeskum.
  • Sidste bund: med sukkersiden opaf, og så et tyndt lagt flødeskum, og flødeskum rundt på kanten! Det kunne nok have været noget mørk smeltet chokolade, for det blev jo en del flødeskum!
  • Vi brugte ikke glasur, men kunne laves og bruges således: flormelis og en væske. Tilsæt din valgte væske lidt af gangen til glasuren er tilpas tykt flydende. Fordel glasuren over toppen, og still kagen i køleskabet i et par timer, helst til næste dag.
  • En anden gang vil jeg gerne bruge ananas stykker, lidt mere creme og lidt mindre flødeskum da det var lige på kanten!
Det blev rigtig godt, kun næsten for meget flødeskum efter min smag :-)

Lagkager

Men som sagt, det hele blev ikke økologisk til lagkagerne, det gjorde det til bollerne, det kan nemt klares. Det som manglede var Maizena og kartoffelmel, og så glemte jeg fuldstændigt at købe økologiske hindbær :-/ Ellers ingen problemer!

Og i følge ekspedienten hos Egefeld i Valby så kan man ikke få økologisk kartoffel mel eller maizena mel. Han arbejder også i Egefejl på Frederiksberg og har ikke hørt om det. Det er nok kun et spørgsmål om tid så kommer det, og han mente de var nogle af de første til at få nye økologiske produkter på hylderne.

Til chokoladen skulle vi naturligvis have nogle fødselsdagsboller! Det blev til 2 forskellige, nogle med en ny opskrift med meget smør og de gode gamle kendinge som er lidt sundere Camilla Plums opskrift med under halvt så meget smør!

Camilla Plum fest bolle opskriften har jeg brugt før [http://raaberg.blogspot.com/2008/05/vi-vil-ha-wienerbrd-og-fdselsdagsboller.html], de er altså mere lækre synes jeg, man kan godt smage de er lidt mindre smørholdige, men stadig saftige og bløde.

Men her er opskriften på de meget smørholdige boller, de var også gode, plus at vi jo puttede glasur på da vi lavede bollerne til en slags kagemand, dog uden slik på:

Boller

Opskrift med mine noter:
  • 225 gr rigtig smør
  • 3½ dl letmælk
  • 2 pakker økologisk gær (lidt under 80 gr)
  • 1 æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • Jeg sprang kardemommen over!
  • 750 gr hvedemel
  • 1 æg til pensling
  • Glasur: 2 dl flormelist + lidt meget lidt vand.. ingen frugtfarve og den blev lidt tynd.
  • Vi brugte ingen pynt, men man kan jo bruge nødder, tørret frugt, kagekrummel
  • Jeg smeltede smøret og kom mælken i, og varmede kun ganske let op inden gæren kom i.
  • Dejen hævede rigtig meget op i løbet at et par timer!
  • Jeg lagde bollerne så det lignede en dame, penslede dem, og bagte hende i 225 grader, omkring 15 minutter, man kan se når de er brune og flotte! Lige inden servering kom der glasur på!

Økologisk lagkage og boller til Merle perles fødselsdagSocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, August 16, 2008

Merle mumze musens 1 års fødselsdag

Et fantastisk dejligt år er gået, hurtigere end vi kunne nå at blinke! Så i dag kan vi fejre Merle musens 1 års fødselsdag! En dejlig varm sommerdag, med masser af boller, lagkage, varm chokolade, gaver og alt muligt andet... (og jeg tog selvfølgelig en masse billeder)

Dagen startede dejligt, Merle havde lidt småhoste, men ellers frisk!!
Merle 1 år

Far og mor knoklede med lagkage og boller hele dagen! Det hele skal laves fra bunden af hvis praktisk muligt! Jeg skal nok lave en blogpost om opskrifterne senere... det bliver ikke lige i dag heh. Men ja, det er bare sjovest når alt er økologisk og lavet fra bunden af, så når vi har mulighed og tid så gør vi det gerne! Og i dag kunne folk rigtig godt lide det.. det er dejligt :-))
Nætsen økologisk lagkage

Det var næsten for varmt til varm chokolade, men det gik først op for os da vi sad med de varme kopper :-)

Vi slog 2 fluer med et smæk og lavede en festbolledame, i stedet for en kagemand! Damen fik glasur på og var med meeeget smør, så den var lækker og usund som det skal være:
Boller

Camilla Plum bolledej opskrift er noget mere sund, kun halvt så meget smør, så den lavede vi også en bunke af.. så er der lidt af hvert :-) Ligesom 2 slags chokolade - een på sødmælk og een på vand :-)

Merle fik også nogle dejlige gaver, inklusive en ny gåvogn, og denne gang virker den faktisk ude i haven:
Merle 1 års fødselsdag

Nå ja, hvis du vil købe en motorcykel, så har Mikkel sin til salg! Her brillierer han lige inden han må sige farvel til den:

Lidt flere billeder fra dagen:
hallooo

go morgen!

Merle perle fylder 1 år

Sandkasse sjov

Jaaa gaver

Merle gynger

Merles fødselsdags kager

Kreativt kort fra Christian-Thor

Merle mumze musens 1 års fødselsdagSocialTwist Tell-a-Friend

Friday, August 15, 2008

Mors første aftenvagt - goddag igen alenefar

Dagen før dagen så måtte mor afsted på sin første aftenvagt! Det var en bytter for at hun kunne have fri i morgen når vi skal fejre Merle's 1 års fødselsdag! Det er utroligt som tiden er fløjet, tænk at det er 1 år siden Merle blev født!

Nå men her efter knap 1 år fik jeg lige en smag på hvordan det må være at være alenefar.. som sagt var mor på sin første aftenvagt, 15-23! Jeg har ikke fået en spiseseddel som første gang jeg havde dagvagt... så det bliver lidt på improvisation ;-)

Det starter allerede lidt over 3, jeg skulle hente Merle halv 4 fordi vuggestuen lukker klokken fire! For nogle år siden ville jeg have sagt det er umuligt så tidligt :-))

Nu havde mor og far allerede handlet ind, så det kunne alenefar springe over i dag.. luksus! I stedet hyggede vi os i haven, med sand, rutsjebane, ukrudt, gynge, katte, dræbersnegle, sten, vandhullet, vasketøj, kiks, vand, rønnebær, og ellers leg indenfor :-) tiden går og pludselig er den halv seks!

Aftensmaden blev rigtig alenefar stil, da jeg har svært ved at se hvordan jeg skal kunne lave den hel store middag med Merle farende rundt! Jeg er imponeret over de mødre og fædre som klarer de daglige ting samtidig med unger! Jeg skrællede nogle kartofler og nogle gulerødder, som skulle koge. Og så stod den ellers på rugbrød.. godt nok hjemmebagt rugbrød.. med små frikadeller og kartofler og gulerødder som jeg havde kogt.

I øvrigt overraskede Merle mig: hun ville hellere spise rugbrødet med smør i stedet for kartoffel stykkerne ovenpå brødet.. det var ligesom i omvendt rækkefølge.. men hun elsker åbentbart denne omgang rugbrød hvor jeg har givet den lidt mere hvedemel end rugmel, og ingen græskar kerner :-)

Mors første aftenvagt

Nå men jeg efterlod madsvineriet og håbede at kattene kunne holde sig fra bordet og resterne! Merle havde som sædvanlig lavet en ordentlig aflevering her under middagen, så jeg nåede alligevel 13 på det første år hehe .. det var i øvrigt noget af en grisser, så der var ingen tvivl om at princessen skulle i bad!!

Op med badekaret og i med noget dejligt varmt vand.. det var hun godt nok vild med.. nu har jeg en ide om hvad mor og Merle har lavet hver aften i snart et år.. det er superhyggeligt.. plaske plaske og leg [http://flickr.com/photos/raaberg/tags/bad]! Der var ikke så meget skum, men jeg vidste ikke lige hvor meget sæbe der skal bruges...lidt mere næste gang!

Og så var det ellers tørring og forsøg på at få Merle til at falde lidt til ro.. en tør ble og langærmet body, og så op i puttedynen. Vi har mørklægningsgardiner og jeg sad ikke længe i gyngestolen før Merle lukkede øjnene og suttede på den måde som hun nu gør når hun sover! Over i sengen med hende, tænde for alarmen og forsigtigt ud!

Så ventede oprydningen, bord, gulv og opvask. Ja nu var der jo næsten ingen opvask..rugbrød giver jo mange gryder og pander :-))

Nu sidder jeg så og skriver, og håber at naboens børn kunne dæmpe sig lidt!! Dåseskjul med sindsyg høj tælling, og sværdkampe med alle vennerne her klokken halv 9 er ikke populært for alenefar.. jeg skal slappe af nu .. mor er først hjemme lidt i midnat og der venter en dejlig men hård dag i morgen :-) Man kan vel ikke bede børnene om at larme lidt mindre eller gå hen i en anden have?? Damn de larmer de %@!!Grr%&!! møj^H^H^H-unger .. det er stressende ikke at vide om Merle vågner hvert øjeblik det skal være!!! Men sådan er det vel bare at bo i et parcelhus kvarter.. i stedet for at krølle sammen af stress, vil jeg få set det sidste af UFC 87 (med GSP vs. Fitch!!!!) og krydser fingre for at Merle putter sig og ikke vågner!!

Mors første aftenvagt - goddag igen alenefarSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, August 10, 2008

Vi har nok ... hjemme!

Som sædvanlig faldt jeg over en interessant artikel i det trykte medie: Politiken avis selvfølgelig! Denne gang et interview med Christer Sanne, blandt andet civil ingeniør og medlem af den svenske tænketank Cogito.

I følge artiklen i Politiken har Christer Sanne beskræftiget sig med arbejdslivet omfang, og skrevet flere debat bøger, blandt andet "Hur mycket arbete behövs?" og "Arbetets tid". Hans bog "Keynes Barnbarn" er blevet udgivet af det svenske forskningsråd. Den tager udgangspunkt i et citat fra den britiske økonom John Maynard Keynes [http://en.wikipedia.org/wiki/John_Maynard_Keynes] som i 1930'erne sagde at på hans børnebørns tid, altså nu, ville det på grund af produktivitetsstigninger og øget velstand kun være nødvendigt at arbejde 15 timer om ugen!

Jeg ved ikke om artiklen direkte handler om Christer Sannes bog "Keynes Barnbarn", men det er en interessant artikel af flere årsager! Der er nogle interessante udsagn og det sætter gang i tankerne.. og jeg synes at genkende dele fra mig selv!

Her nogle citater:

Vi har miljøproblemer fordi vi forbruger for meget og vi forbruger for meget fordi vi arbejder for meget!

Vi løber om kap med væksten i stedet for at styre den. I dag taler alle som om vækst og velfærd er det samme.

Jeg tror man kunne blive lige så stimuleret af at have et job i 30 timer som i 40 timer om ugen.


Hvis folk tog udgangspunkt i hvad det havde brug for, i stedet for hvad de kan købe, kunne vi slå to fluer med et smæk: bremse den miljøskadelige vækst og skabe basis for kortere arbejdstid.
Arbejde er en overset milføtrussel!
Altså... en af grundende til artiklen er interssant er fordi jeg i de seneste år er blevet mere og mere bevist om at mit og min families forbrug, prioriteringer og ønsker, ikke er helt som alle andres. Min familie vælger fra - for eksempel nyeste forbrugsvarer, telefoner, computere, ure, bil og lignende! Godt nok ikke på grund af miljøtanker og ikke for at spare penge, men simpelthen fordi vi har nok - vi har det godt allerede! Det eneste vi ikke har nok af er tid sammen, tid til at lave lige hvad vi har lyst til! Så lige nu og her i vores liv prioriterer vi ikke højere løn og flere penge.. vi køber ikke mere fordi vi har råd.. vi køber kun det vi har behov for!

Så langt hen af vejen lader jeg til at være enig med Christer Sanne. Der hvor jeg nok har en anden mening er hvis alt dette skal overføres direkte til arbejdslivet. Jo jeg er enig i at man ikke skal arbejde sig ihjel! Og jeg går også ind for meget lavere arbejdstid. Det kan lade sig gøre med god ledelse og gode kolleger. For mig at se handler det blandt andet om tillid mellem kolleger, så man vi dele vide så flere kan hjælpes ad med at få lavet det som skal laves. Det kræver så en stærk ledelse at få opbygget kolleger og arbejdsmiljø hvor det kan lade sig gøre.. puha det er noget der ligger mig tæt på hjertet, og er en helt anden historie.. det kan slet ikke klares på et blog indlæg :-)))

Anyway, det jeg kom fra var min skepsis når Christer Sanne tilsyneladende sætter lighedstegn mellem at være tilfreds og have nok derhjemme, og så ikke at være sulten, altså ikke vil kæmpe på sin arbejdsplads. Som Christer Sanne citeres for i artiklen:
"Du skriver et sted, at man burde finde en ny terminologi for tilfredshed, for det, at man har nok. Hvorfor?"

"Det at være tilfreds anses jo ikke rigtigt for at være godt i samfundet. Man skal være utilfreds. I Sverige ser man nogle gange annoncer, der siger, at vi vil have en, der er 'sulten', en, der vil kæmpe. Så bliver det lidt mistænkeligt at være tilfreds. Det lyder som en person, der bare sidder og triller tommelfingre. Det er svært at håndtere.
Det kan godt være samfundet er blevet sådan, men jeg ser ikke sådan på det - det kan godt lade sig gøre at være sulten og samtidig have nok!! Som nævnt ovenfor ser jeg mig selv om meget tilfreds hjemme - men samtidig ambitiøs og sulten på arbejde! Der vil jeg altid gerne gøre tingene bedre - det kan man altid gøre - og det stræber jeg efter!

Måske er det ikke Christer Sanne's holdning, men samfundet generelt, altså at menneskets fritid og arbejde smeltet så meget sammen at det ikke kan adskilles? Den adskillelse mener jeg er op til den enkelte, gerne med hjælp fra ens arbejdsplads ledelse :-)) For mit eget vedkommende så kan jeg godt adskille det. Er man arbejdsgiver ser jeg egentlig de bedste medarbejdere som dem der trives, er tilfredse hjemme, og sultne på arbejdet! Nogen som vil noget, vil optimere, vil innovere, vil dele, vil tilføre værdi! Så jeg er ikke bange for at dette blog indlæg bliver misforstået.. og hvis det gør så er det nok af nogen som jeg alligevel ikke deler mange meninger med.. så fred være med det!

Når alt dette er sagt så er det jo ikke negativt at være sulten hjemme, altså ville noget.. alt med måde, det er en god ting. Egentlig kan jeg bare godt lide Christer Sannes formuleringer om vækst, velfærd og arbejdsbyrde.. det er noget alle burde tænke over. Og hvis jeg havde tid ville jeg læse hans bog :-)) hehe

Vi har nok ... hjemme!SocialTwist Tell-a-Friend

Monday, August 04, 2008

Knocked Up

Da Knocked Up gik i biffen for noget tid siden kom der åbentbart nogle sjove filmlister ud af det.. og et par billeder, check denne fra FAILBLOG!

fail owned pwned pictures

(see more pwn and owned pictures)

Gad vide om der var nogle sjove fra steder/aviser i Danmark...

Knocked UpSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, August 03, 2008

Jubilæum efter næsten 1 år!

I dag har jeg jubilæum.. jeg har rundet 10 lortebleer...i god tid inden Merle fylder 1 år :-))

Den 10. lorteble kom her i den 3. weekend hvor jeg er 100% sammen med mumzen.. den 1. weekend var åbentbart helt forkert med kun een (kæmpestor) lort, siden 2 + 2 + 1 i 2. weekend og så 3 i går og 1 i dag...

Så mange troede jeg aldrig jeg skulle skifte! Men nu er det rutine så må jeg finde noget andet at skrive om :-)) var der nogen som sagde agurketid!

Jubilæum efter næsten 1 år!SocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, August 02, 2008

Børn, bayer og kattemad - bakterie bomber

Det er så sødt, men det er bare ikke sundt: Merle der kravler hen til kattemaden, tager nogle mad-kugler, stiller sig op og putter kattemaden i munden:

Men som mor fortalte så kan kattenes bakterier fra munden overføres til deres kattemad og derfra videre til Merle når hun putter maden i munden!! Så selvom jeg altid er hurtig og få Merle til at spytte mad-kuglerne ud, så er det altså ikke nok :-/

Andre ting som mor lige fortalte om, efter hun havde læst august nummeret af "Vores børn":

Husk at vaske hænder:

  • når man kommer hjem fra vuggestue, legeplads, indkøb, arbejde.. det gør jeg fx. altid pga computer arbejde, og vi ved jo alle at keyboards er beskidte! Og derfor vasker jeg også tit hænder efter brug af computer hjemme! Det er nemt at blive lidt Niles (Frasiers bror) agtig.. det skal man lige passe på med ik :-)
  • vasket tøj, været på toilet, pudset næse, inden madlavning, inden spisning
  • efter bleskift, opkast eller andet beskidt
.. og til dem som ikke lige tænker over det:
  • inden tømning af opvaskemaskine
Ting som man skal undgå ens barn får fingre i (kig evt på www.giftinformation.dk):
  • olielamper, rengøringsmidler - opvasketabs
  • maling, kemikaler i øvrigt
  • medicin - også vitamin piller
  • cigaratter og skod
  • giftige bær og planter..undersøg hvad man har i sin have... DET mangler vi at få gjort .. doh!
Ting som ikke er så slemt:
  • andre børns legetøj og sutter... med mindre de er syge! Og så tænker jeg, hvad med legetøj hos lægen, på skadestue eller hospitalet.. hmmm.. håber de vasker det af ofte :-)
  • uvaskede skovjordbær, hinbær, brombær med mere fra haven...
  • små insekter.. der tænker jeg: hvad med de mange døde fluer, bier, spyfluer og andre små dyr som ligger i vindueskarme og i udestuen.. Dem støvsuger vi altid op, og undgår at Merle får fingre i dem
  • sand fra overdækket sandkasse... skal jo ikke spises, men smage er ok
  • græs og blade fra ugiftige planter
  • gulvet i hjemmet, hvis udendørsko tages af i entreen!

Børn, bayer og kattemad - bakterie bomberSocialTwist Tell-a-Friend