Jeg har lige læst en artikel i
Politiken debat, om at
moderskabet er ved at gå grassat. En god artikel i hvert fald når man er forholdsvis nybagt forælder.
Jeg synes den artikel tegner et for ensidigt negativt billede af nutidens mødre (og forældre) der ønsker at gøre det så godt som muligt for deres børn, og som angiveligt skulle gøre det påden måde som gruppepresset angiver. Dermed siger forfatteren vel også at det er ikke gøres udfra hvad forældrene føler er rigtigst? Oven i købet mener forfatteren at nutidens forældrene også glemmer sig selv.
Når jeg ser mig omkring, så kan jeg godt genkende nogle af forfatterens synspunkter. Som
tidligere har jeg lyst til at skrive lidt om hvordan vores "projekt forældre" er bygget op. Når jeg ser på os selv, og mærker efter, så føler jeg vi gør præcist som vores hjerter og hjerner vil, dog krydret med inspiration fra omgivelserne. Det udmynter sig i en hverdag med
vægt på både os selv, vores familier og på vores datter Merle. Så her er lidt vores dagbog :-)
Som udgangspunkt ser jeg intet negativt i at stræbe efter det perfekte, man skal bare huske sig selv og sine nærmeste. I artiklen lyder det som om at stræben efter det perfekte sker på bekostning af moderens egen ego tid, ønsker og behov! Okay.. jeg giver 100% ret i at det ikke kun skal være barnets behov, men man skal kunne tilsidesætte nogle af sine egne behov, gå på kompromis, finde glæde, og mærke efter nye glæder ved sine børn og de aktiviteter som der kommer den vej fra :-)
Om ikke andet for min egen terapi og inspiration vil jeg sludre løst og fast om hvordan jeg synes vi herhjemme stræber efter det perfekte, samtidig med at vi har meget ego og dækker egne behov.. selvom jeg hellere må skynde mig at sige jeg nok kun kan tale 100% for mig selv, min kone har ikke læst korrektur ehhe
Herhjemme må man godt sige at barnet ikke skal fylde alt, der skal også være plads til os selv. Det er absolut ikke forbudt at have plads til sig selv, dog har jeg fundet en god balance hvor også Merle fylder rigtig meget :-) Jeg føler glæde ved aktiviteter som min datter holder af og som jeg holder af. Det lyder banalt når jeg tænker over det, men jeg finder nogle aktiviter som Merle elsker og så finder jeg ud af hvordan kan de drejes en smule så de også er til glæde for mig!
For eksempel elsker Merle at rode i sandkassen, hvilket jeg synes kan blive lidt kedeligt i længden... men så tager jeg Merle med over til vores blomster og stauder bede, så roder vi efter ukrudt og kigger på blomster og planter! Og jeg tager hende også altid med når jeg skal hente brænde, hænge vasketøj op, grave eller flytte et eller andet, for der er altid noget som hun kan være med til... og hun elsker det!
Eller i sandkassen bygger jeg med nogle standsten, så det ikke kun er sand. Eller jeg læner mig tilbage på sandkassens ryglæn og bare nyder solen mens Merle leger lige ved siden af.
Og så selvfølgelig min trænings junk... da vi fik Merle måtte jeg finde en anden måde at træne på end bare ud på cyklen eller ned i boksefitness salen. Og så blev det en løbevogn! Merle kigger ud på naturen og far sveder og får sit trænings fix :-)
Der er massere af eksemper på det er mig mig mig, og en masse min datter! Efter min mening kan altså være plads til det hele.
I artiklen er der meget fokus på at nutidens forældre, og især mødre, er under gruppepres for at skulle prioritere deres børn allerhøjest. Det genkender jeg slet ikke, vi gør det helt og aldeles fordi vi elsker at prioritere Merle højt :-)
Vi forsøger at være de perfekte forældre som vi ser som perfekte. Ikke de perfekte i forhold til blade, tv og omgivelserne. Men alligevel laver vi meget af det som forfatteren vil have man skal gøre mindre af: vi bager boller, køber ergonomisk børnelegetøj og mærketøj osv! Den store forskel er nok at vi fordeler det på både mor og far .. og rigtig meget af det i fællesskab. Så behøver det ikke være negativt at stræbe efter det perfekte... i stedet bliver det til leg og oplevelser for børn og forældre.
For eksempel hygger mor og datter sig fortrinligt når de køber tøj.. Merle er nok temmelig skadet, for allerede et par måneder før hun fylder 2 år er hun begyndt at ville have bestemte kjoler og trøjer på :-)
Og far og datter hygger sig mægtigt med at bage rugbrød og franskbrød hver uge. Bagning er en ny aktivitet som vi ellers aldrig har dyrket, men den dækker noget voksen behov, samtidig med at Merle hygger sig sammen med os. Hvorfor er det et voksen behov som dækkes? Jo fordi vi får dyrket vores mad forkælelse med lækkert frisk hjemmebagt brød som vi ellers ville købe hos diverse finere bagerier! Nå ja sundt økologisk hjemmebag med kerner og fiber er jo også lige vand på den perfekte familien anno 2009.. man blir hvad man spiser ik
Det perfekte legetøj køber vi allesammen sammen, og Merle er helt vild med at hoppe, rulle, gemme, køre osv, på det legetøj hun har. Vi er sammen ude og købe det, og Merle ser hvor meget der er på hylderne, hun oplever vi ikke bare hiver nede i indkøbsvognen, og hun oplever hvor lidt af det hun faktisk får med hjem. Jeg håber det giver hende en naturlig evne til ikke at ville have alt hvad hun gerne vil. Indtil videre går det fint, hun plager i hvert fald ikke, og vi behøver ikke sige nej for hun spørger ikke efter tingene. Nu kan det jo godt have noget at gøre med at hun kun er 21 måneder ... det vil vise sig :-)
Hos os er der ingen tabuer... vi indrømmer gerne hvis vi springer over hvor gærdet er lavest. Fx. tager vi Merle ind til os selv, fordi vi ikke gider tage kampen om natten.
Artiklen er ret negativt ladet og meget fordumsfuld overfor danskerne... for eksempel hører jeg da slet ikke fra min kone at hun bliver opfattet som en dårlig mor fordi hun skulle dele sin barsel med mig!! det er da også noget sludder... at dele barsel tegn på en velfungerende familie og dermed også tegn på en god mor :-)
Hvad angår teorien om at mænd og kvinder lever ens indtil de får børn, for så derefter at sende kvinder i den lyserøde skole og mænd på karriere ræs, så passer det slet ikke hos os! Vi har begge skruet ned for karrieren og koncentrerer os om at være den perfekte familie, altså en masse mig-og-os og en masse børn-børn-børn :-))
Jeg synes det virker nogenlunde hos os, det vipper måske lidt mere til at konen laver meget af det traditionelle moderarbejde, men så laver jeg så meget andet .. rengøring, kattebakke, madlavning, oprydning samt alle de normale ting som mænd laver i et hus :-)
Jeg kan blive helt stolt over vi klarer det uden at købe os en au pair slave som mange danskere jo gør i disse år.. mine meninger om den slags underbetaling af en husholderske må jeg se om jeg kan få skrevet om en anden god gang :-)
Det er behøver ikke et ligestillings problem at man gerne vil stræbe efter det perfekte. Der er måske nogle mænd og koner som ikke begge har lyst til at deltage i familielivet, fx. hente og bringe til vuggestuen, blive ringet op når barnet er sygt, tage en barns første sygedag. For mig handler det om at finde en balance, hvor manden stadig kan være mand og få dækket sine behov, uden at det bliver bleskift og madlavning det hele. Og kvinden skal ligeledes dække sine behov og kunne læsse ungerne af på manden en gang imellem!
