Vi har nok ... hjemme!

Som sædvanlig faldt jeg over en interessant artikel i det trykte medie: Politiken avis selvfølgelig! Denne gang et interview med Christer Sanne, blandt andet civil ingeniør og medlem af den svenske tænketank Cogito.

I følge artiklen i Politiken har Christer Sanne beskræftiget sig med arbejdslivet omfang, og skrevet flere debat bøger, blandt andet "Hur mycket arbete behövs?" og "Arbetets tid". Hans bog "Keynes Barnbarn" er blevet udgivet af det svenske forskningsråd. Den tager udgangspunkt i et citat fra den britiske økonom John Maynard Keynes [http://en.wikipedia.org/wiki/John_Maynard_Keynes] som i 1930'erne sagde at på hans børnebørns tid, altså nu, ville det på grund af produktivitetsstigninger og øget velstand kun være nødvendigt at arbejde 15 timer om ugen!

Jeg ved ikke om artiklen direkte handler om Christer Sannes bog "Keynes Barnbarn", men det er en interessant artikel af flere årsager! Der er nogle interessante udsagn og det sætter gang i tankerne.. og jeg synes at genkende dele fra mig selv!

Her nogle citater:

Vi har miljøproblemer fordi vi forbruger for meget og vi forbruger for meget fordi vi arbejder for meget!

Vi løber om kap med væksten i stedet for at styre den. I dag taler alle som om vækst og velfærd er det samme.

Jeg tror man kunne blive lige så stimuleret af at have et job i 30 timer som i 40 timer om ugen.

Hvis folk tog udgangspunkt i hvad det havde brug for, i stedet for hvad de kan købe, kunne vi slå to fluer med et smæk: bremse den miljøskadelige vækst og skabe basis for kortere arbejdstid. Arbejde er en overset milføtrussel!

Altså... en af grundende til artiklen er interssant er fordi jeg i de seneste år er blevet mere og mere bevist om at mit og min families forbrug, prioriteringer og ønsker, ikke er helt som alle andres. Min familie vælger fra - for eksempel nyeste forbrugsvarer, telefoner, computere, ure, bil og lignende! Godt nok ikke på grund af miljøtanker og ikke for at spare penge, men simpelthen fordi vi har nok - vi har det godt allerede! Det eneste vi ikke har nok af er tid sammen, tid til at lave lige hvad vi har lyst til! Så lige nu og her i vores liv prioriterer vi ikke højere løn og flere penge.. vi køber ikke mere fordi vi har råd.. vi køber kun det vi har behov for!

Så langt hen af vejen lader jeg til at være enig med Christer Sanne. Der hvor jeg nok har en anden mening er hvis alt dette skal overføres direkte til arbejdslivet. Jo jeg er enig i at man ikke skal arbejde sig ihjel! Og jeg går også ind for meget lavere arbejdstid. Det kan lade sig gøre med god ledelse og gode kolleger. For mig at se handler det blandt andet om tillid mellem kolleger, så man vi dele vide så flere kan hjælpes ad med at få lavet det som skal laves. Det kræver så en stærk ledelse at få opbygget kolleger og arbejdsmiljø hvor det kan lade sig gøre.. puha det er noget der ligger mig tæt på hjertet, og er en helt anden historie.. det kan slet ikke klares på et blog indlæg :-)))

Anyway, det jeg kom fra var min skepsis når Christer Sanne tilsyneladende sætter lighedstegn mellem at være tilfreds og have nok derhjemme, og så ikke at være sulten, altså ikke vil kæmpe på sin arbejdsplads. Som Christer Sanne citeres for i artiklen:

"Du skriver et sted, at man burde finde en ny terminologi for tilfredshed, for det, at man har nok. Hvorfor?"

"Det at være tilfreds anses jo ikke rigtigt for at være godt i samfundet. Man skal være utilfreds. I Sverige ser man nogle gange annoncer, der siger, at vi vil have en, der er 'sulten', en, der vil kæmpe. Så bliver det lidt mistænkeligt at være tilfreds. Det lyder som en person, der bare sidder og triller tommelfingre. Det er svært at håndtere.

Det kan godt være samfundet er blevet sådan, men jeg ser ikke sådan på det - det kan godt lade sig gøre at være sulten og samtidig have nok!! Som nævnt ovenfor ser jeg mig selv om meget tilfreds hjemme - men samtidig ambitiøs og sulten på arbejde! Der vil jeg altid gerne gøre tingene bedre - det kan man altid gøre - og det stræber jeg efter!

Måske er det ikke Christer Sanne's holdning, men samfundet generelt, altså at menneskets fritid og arbejde smeltet så meget sammen at det ikke kan adskilles? Den adskillelse mener jeg er op til den enkelte, gerne med hjælp fra ens arbejdsplads ledelse :-)) For mit eget vedkommende så kan jeg godt adskille det. Er man arbejdsgiver ser jeg egentlig de bedste medarbejdere som dem der trives, er tilfredse hjemme, og sultne på arbejdet! Nogen som vil noget, vil optimere, vil innovere, vil dele, vil tilføre værdi! Så jeg er ikke bange for at dette blog indlæg bliver misforstået.. og hvis det gør så er det nok af nogen som jeg alligevel ikke deler mange meninger med.. så fred være med det!

Når alt dette er sagt så er det jo ikke negativt at være sulten hjemme, altså ville noget.. alt med måde, det er en god ting. Egentlig kan jeg bare godt lide Christer Sannes formuleringer om vækst, velfærd og arbejdsbyrde.. det er noget alle burde tænke over. Og hvis jeg havde tid ville jeg læse hans bog :-)) hehe