Wednesday, December 17, 2008

Hurtig, undvigende, hårdtslående flot boksning fra Manny Pacquiao

Så var tiden kommet til endnu et af de store boksebrag dette efterår: Oscar De La Hoya vs. Manny Pacquiao


Der har været 4(!) præ kamp optakts udsendelser (af cirka 20 minutter hver) på HBO inden denne kamp.. der er tale om vild hype! .. så selvfølgelig glædede jeg mig

Jeg havde ingen anelse om hvordan De La Hoya havde det lige pt, men det er jo maaange år siden han rigtig regerede! Men jeg kendte slet ikke Pacquiao, og selvom han har De La Hoyas gamle træner Freddy Roach til at træne ham op til kampen, så regnede jeg med at De La Hoya ville vinde! 

At Manny er højrefodsbokser kunne måske give lidt problemer for Hoya.

Hoya har klar højde fordel: 5'10½" mod 5'6".. og Manny måtte gå 2 vægtklasser op for at de kunne mødes på 147 pund! Manny er 29 mod Hoyas 35, og deres rekords er henholdsvis 47-3-2 og 39-5-0. Weighin var 145 og dagen 147 for Hoya og Manny 142 og 148 ½. Så kun alderen lader til at være imod Hoya.. klar fordel i højde, men måske har det været svært for ham at gå ned i vægt, hårdere end for Manny at gå op i vægt!

Anyway gennem alle præ kamp udsendelserne synes jeg Manny har set meget muskuløs og stærk ud, og meget hurtig. Men det er druknet lidt i at han pjatter så meget med sine venner, om mad og penge. Jeg tænkte .. er han virkelig så god?

Hoya fremstod i udsendelserne som den meget proffe, hvor alt var i kontrol. Ja det var ligefør man syntes det var lidt for meget med alle de stjerne træneren han har samlet om sig op til denne kamp. Det er jo stjernetræf som næsten falder over hinandens fødder!

Nogle stikord fra selve kampen:
1. omgang
Manny speed er fantastisk
Der kommer ingen jabs fra Hoya
Manny cirkler perfekt og undviger
Allerede her i første omgang ses det som kendetegner kampen: Pacquio er en lille springloppe der formår at komme ind og ramme og er væk igen og Hoya kan ikke ramme ham!

2. omgang
Godt råd til Manny fra Roach: "når du mærker rebene på din ryg, så flyt dig til siden og væk"
Manny er meget agressiv, hans venstre (som er hans bomber hånd) rammer igen hårdt 3+ gange... og De la hoya kan slet ikke ramme Manny. De La Hoya's ansigt er allerede meget mærket af Mannys hårde venstre.

3. omgang
Inden omgangen får De La Hoya råd fra sit hjørne: "dont look without punching... throw throw throw". Og det er meget rigtigt naturligvis, da De La Hoya venter og venter og slet ikke rammer nok.
Og Mannys hjørne giver ham råd: ".. he is looking for you, cant find you, go in and out"
I 3. omgang rammer De La Hoya faktisk lidt jabs, men Mannys hårde og lynhurtige venstre rammer igen. 

4. omgang
Manny starter med perfekte undvigelser, han drejer lynhurtigt væk, og De La Hoya kan ikke ramme. Lige efter undvigelserne rammer Manny 2 hårde venstre, det er et billede af hvordan kampen er! 
Og så begynder Manny at fyre serier af. Høj høj hastighed på hans hænder, speed speed speed! Og nu også et højre hook som rammer De La Hoya! Manny fyrer en venstre af, og drejer væk mod højre... overlegent!
De La Hoya tøver og er langsom.. en mester i fald overfor hastigheden og dygtighed!

5. omgang
Inden 5. omgang er rådet til De La Hoya: "He is just faster.. so throw throw throw"
Nu lander Manny også sin højre (som svarer til jab da han er højrefodsbokser).
De La Hoya ser stadig mere passiv ud!
Manny slår rigtig mange hurtige slag efter hinanden, og det er ikke kun venstre.
De La Hoya fangede faktisk Pacquiao i tovene, men Manny vinder alligevel omgangen!

6. omgang
Der er stillings krig i over 1 minut, og Manny slår først og De La Hoya counter bokser. Han kan slet ikke selt angribe for han kan ikke finde Manny.
Mannys hastighed på både højre og venstre gør at det virker som om han har 2 gode jabs! Han er hurtigt inde og undviger derefter!

7. omgang
Manny Pacquio er meget agressiv og fanger De La Hoya i hjørnet! De la Hoya har *ingen* svar på angrebet, han undviger og drejer ikke, han virker gamme, han står stille og tager faktisk bare imod :-/ Mannys hastighed er utrolig, han er en springloppe! 
Det ligner næsten træning for Manny, han gør hvad der passer ham.

8. omgang
Inden starten er De la Hojas ansigt nu helt smadret at se på! Doktoren kommer over til hjørnet inden omgangen starter og truer med at stoppe kampen hvis De La Hoya tager imod så mange slag.

Denne 8. omgang bliver ren parade fra Manny.. han slår gode serier og træder væk mens der stadig er muligheder. Han sparer sig og slår når det er er optimalt! 
Det er tydeligt at De La Hoya ingen anelse har for hvad han skal gøre for at dæmme op for slagtningen!! Manny virker mere og mere som om han træner og forfiner sin boksning... Manny tager endda chancer fordi han er så selvsikker... Det er meeeget underholdende aggressiv boksning, hvor Manny også modtager lidt slag.. Og han kunne ellers bare køre den sikkert hjem, men nej.. der er fuld fart på!

9. omgang
Omgangen kommer ikke i gang.. hjørnet snakket til De La Hoya: "He is too fast.. are you OK with it?" .. altså er det ok vi stopper? ... De La Hoya er forstenet og rejser sig op og lykønsker Manny Pacquioa! SLUT!! sikke en opvisning af Manny!!!


Efter kampen kommer der nogle gode kommentarer:
Ulogisk, unusual, unexpected kamp.. jeg havde heller ikke ventet det ville være sådan en ensidet forestilling, og slet ikke var fra Mannys side!!
Manny boksede simpelthen som en loppe på sine tær altid, meget hurtig og meget dygtig bokser!


Efter kampen siger De La Hoya dog ikke for meget ros til Manny, han siger bare Manny var bedst... og Manny vil ikke sige noget dårligt om De La Hoya.. han siger bare han arbejdede hårdt for det og fortjener sejren!!

Freddy Roach siger noget lignende "han vidste De La Hoya couldnt pull the trigger any more.. and proved it tonight"

Kommentatorerne sammenligner med kampe fra 1930-40'erne, så stort er dette! Der var en bokser (vist nok i 1938) som gik fra 130 pund til 135, sprang 140 over og så også vandt i 147! Henry Armstrong tror jeg han hed.. 

Som tilskuer er jeg imponeret og meget underholdt af Mannys boksestil... det er dygtigt teknisk, hurtigt og flot at se på... 
Sammenligner man med en mulig kommende modstander Rickie Hatton, som vi så vinde for nogle uger siden, så er han en tonser, en møver og en sej gut, men ikke så flot og køn boksning at se på. Han kaster sig bare frem og frem og overrumpler modstanderen..  Hvis Manny kan undvige og være på tæerne mod ham så er det meeeget flot!!! den kamp eller enhver anden næste kamp med en af de to skal jeg i hvert fald se.. 

Rickie hatton var forresten mega sjov med sit fat suit, som han kom ind til kampen mod Malignaggi i. .. for sej selvironi :-)


for god ordens skyld runde scoringerne:

1 (9) 10
2 9 10
3 (9) 10
4 9 10+
5 (9) 10
6 9 10
7 9 10+     næsten 8-10
8 9 10+    også næsten 8-10

.... såååder var intet for de la hoya at komme efter :-(



Hurtig, undvigende, hårdtslående flot boksning fra Manny PacquiaoSocialTwist Tell-a-Friend