Showing posts with label boxercise. Show all posts
Showing posts with label boxercise. Show all posts

Sunday, February 26, 2012

Havde helt glemt hvor fed træning motionsboksning er

Efter for et par uger siden at have bidt i det rigtig sure æble og stoppet fuldstændig med at løbetræne, så er jeg begyndt at spinne i Fitness World Birkerød og Farum Park. Og når jeg nu har muligheden, så har jeg heldigvis fået overtalt mine kære kone til at jeg også må snuppe et par boksetimer, ligesom i gamle dage :-)

Og hvor er jeg dog glad for at jeg tog afsted til motionsboksning her søndag morgen hvor Merles ridetime var aflyst pga stort stævne i BRF. For ikke bare blev det en skøn oplevelse at bruge arme, skuldre, mave, ben og bokseteknik igen efter omkring 2 års pause... men jeg løb minsandten ind i en af de rigtig gamle boksekammerater fra FitnessDK timerne med Poul Duvill på blandet andet Nygårdsvej Østerbro: Chris :) power-maskinen-chris som jeg husker med den sygeste kondi, hastighed på ben og arme, militær sej, super god bokse instruktør med massere af teknik! Fedt at verden er så lille!!

Så Chris og jeg fik lidt powersludret om familie, børn og lidt om træning. Ligesom jeg selv har Chris fået andre prioriteter  og lyster end træning.. han har en pige på 12 måneder og er nu ved at komme igang med lidt træning efter længere tids pause..og spøjst nok har han ligesom jeg valgt Fitness World til boksning.. det var hans 2. time og min 1. time :-)    Fra da af vidste jeg det ville blive en super god time hvor vi skulle lave noget..  med massere af pres fra en kanon makker, det betyder jo alt!

IMG_7300

Det gik ganske som jeg håbede, Chris kan bare det der.. kanon tempo, vilje, og så er han pissegod til boxe teknikken. Hvor jeg selv havde problemer med benarbejdet og ikke rigtig kunne få fat i cirklerne rundt når han jabbede efter mig, så drejer Chris stadig bare som det mest naturlige :-)  Super fedt at træne på denne måde, jeg håber jeg kan finde ham på facebook så det kan blive til lidt flere træningstimer sammen!!

Motionsboksning ømhed i kroppen - nå ja det er sådan det føles!
Efter flers års pause fra box så kunne jeg kun køre på grundformen,, for min hastighed, mavestyrke og teknik den halter da godt nok en del!

Nu sidder jeg så her med sitrende trætte underarme, mine fingre ryster lidt mens jeg skriver, og jeg er træt i arme og skuldre på den rigtig gode måde! Fedt at være igang igen, selvom det ikke skal blive en tilbagevendende træningsform. Men der skal da nok komme et par søndage eller torsdage hvor det passer ind i hverdagen.. og faktisk kan jeg komme afsted allerede på søndag hvor Merle skal sove hos faster Sara og onkel Mads.

Fitness World motionboksning
I øvrigt var selve boksetimen rigtig god, altså rammerne med musik, instruktør, handsker, sandsække, sippetove, måtter osv. Der mangler bestemt ikke noget, dog var holdet en anelse overfyldt vil jeg mene.. tror ikke alle havde en ærlig billet, men det gik fint :-)

Der var opvarming, sipning vs. maveøvelser, 4 personers station med let box, stepbænk, maveøvelse og reaktionsøvelse. Derefter 2 og 2 boksning, 1-2, 1-2 hook, osv, meget simpel teknik hvilket passede mig ganske fint :-)

Desværre er det efter min mening  forkert at instruktøren lader det være op til folk selv at skifte når de er trætte. Det duer bare ikke for vi presser jo os selv i den tid vi får besked på, til der bliver råbt skift. På den her måde blev det helt tilfældigt om vi fik byttet rundt, og hvor længe vi kørte.... Ærgerligt, men det må jeg lige nævne for instruktøren igen..tror ikke hun fangede det undervejs i træningen for hun ændrede det ikke heh.

Og så savner jeg sgu saunaen efter træning.. det er dælme ærgerligt det er sparet væk :-) Men jeg er ved at vænne mig til den kolde bruser og den er trods alt det vigtigste!!

Fed fed træning, efterfuldt af skøn søndag i Dyrehaven med familien!!  så er man fuldt opladet og klar til ugen der kommer!!!

Havde helt glemt hvor fed træning motionsboksning erSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, September 13, 2009

Outdoor boxing event på Vesterbro

Cykling 1. halvår 2009
Siden jeg i foråret fandt på at køre 175 km cykel motionsløb i Frankrig i juli måned, så har der været lukket helt ned for boksetræning .. kun spinning og cykling... så efter 5 måneders pause fra armstrækkere, sandsæk, plethandsker, puder og reaktions øvelser så var det rigtig hårdt at komme i gang igen her i sommers!

I gang med armstrækkere igen
Samtidig med at jeg har skulle skrue langtsomt op for boksetræning har jeg skulle passe på mit knæ som ikke er 100% klar efter menisk operationen i april.

Takket været min gode makker Jens er det blevet til et par rigtig hårde timer inde i Falkoner fitnessdk lørdag eftermiddag, og siden juli er vægten stille og roligt kravlet fra 68 kg til omkring 72. Men jeg kan ikke helt tage de antal armstrækker som jeg kunne før, og jeg holder langtfra så lang tid med hårde slag på pude eller sandsæk!

Outdoor Kessler boxevents
Så det var med spænding jeg så frem til facebook boxe eventen ved DGI byen i går lørdag... det skulle være 2 timer max Kessler træning i anledning af at Kessler skulle møde Pardome som kvalifikation til Super Six boxeturneringen! Jeg sprang middagen og festen over og skulle kun deltage i selve træningen... 2 timers hård træning på de røde tage ved Ingerslevsgade på Vesterbro:

kessler_boxing_outdoor_vesterbro_dgibyen

Selve billedet snyder .. det er lettere forældet for vi trænede ikke på en parkeringsplads, men på fint rødt underlag :-)

Narko og fix på Vesterbro
At boxeventen var på Vesterbro fik vi at mærke fra start af... der sad en og fiksede med spøjte da de første kom til stedet og stillede musik anlægget op. Vedkommende blev gennet væk, og så fik arrangørerne sparket de værste tegn på fikseværktøj væk. Set i det lys var der ingen der brokkede sig over de små stykker glasskår som lå tilbage på underlaget :-) på med håndledsbind og kigge sig lidt for når man smed sig ned på ryggen for at lave mavebøjninger eller stod i håndstand og lavede armstrækkere hehe!

nå ja kort efter vi var startet sad der en med sprøjten i armen lige nedenfor rækværket hvor jeg lige sundede mig efter et interval... sådan er det altså åbentbart bare stadig på Vesterbro .. der fixes åbentlyst .. tjaaa .. godt jeg ikke bor derinde med Merle! Der var lige lidt optræk til ballade da et par af boxevent deltagerne, som vidst er politibetjente i deres civile liv, følte sig krænket over at en anden begyndte at stå og sælge narko få meter fra os... heldigvis blev det kun til et par skub så forsvandt dealeren :-(

Godkendt træning
Nå men det gik hen og blev en slet ikke så hård træning.. det blæste lidt og det var ikke høj sol, så selvom det var udenfor var det ikke så varmt! Ellers ved jeg ikke lige hvad der gjorde at det ikke blev så hårdt.. Jens og jeg gjorde ellers hvad vi kunne for at give den maks.. men en gang imellem så klikker det hele bare ikke helt! .. det kan være pauserne, stemningen, musikken, intro til øvelserne, selve øvelserne og intervallerne som ikke liiiige er i skabet til mega hård træning! men det blev et absolut godkendt arrangement... sjovt at prøve :-)

Forresten, jeg ved ikke hvad det koster at lege området, og have højttalere og musik anlæg, men det virkede en anelse i overkanten at tage kr.50 for deltagelse.. nuvel.. dog hvis det er det som skal til for at sådan noget bliver arrangeret så er det sgu fint nok :-)

Pulskurven:



kessler_boxing_event_vesterbro_august_2009

Outdoor boxing event på VesterbroSocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, November 15, 2008

Makkeren betyder alt til boksercise motionsboksning

Så mange gange har jeg været skuffet over makkeren til fitness boxercise.. det betyder mere end musik, instruktør, handsker, puder, sandsækker eller alt andet.


En af mine gode makkere er Fup, ham løber jeg ind i ind mellem hos Valby Fitnessdk motionsboksning. Indtil i dag var der kun een makker som virkelig kan sætte mig op, og som virkelig kan køre mig træt: Kenneth! Når man kan se og mærke at ens makker går til den 110%.. med hårde slag, hurtige slag, psykisk pres, sjov og spas samt opmuntring, og det hele ikke kun varer de første 5 minutter.. så er det bare en god træning!

Til Falkoner boksercise her lørdag, ramte jeg ind i en af de gamle drenge, Claus. Han var  jo bokse intruktør for nogle år tilbage SATS.. dengang med Mark og alle de andre på Englandsvej.. og så har jeg ellers mødt ham et par gange på Nygaardvej Fitness.dk. Han er stærk, med en super vilje, og også en god sprint på den kortere løbebane! 

Claus og jeg pressede hinanden perfekt i dag.. hans opmuntring og provokationer fik mig til at til at slå igennem.. kunne næste ikke lade være med at give ham et par jabs til sidst.. for faen :-) Så kan jeg altid sige at jeg vågnede kl. 5 i morges og var til spinning i går.. blalba.. det holder ikke.. ingen dårlige undskyldninger, jeg blev fuldstændig smadret for en gangs skyld!  Der findes ikke mange makkere så gode som Claus og Kenneth :-)

Massere af armstrækkere, sjipning, puder, ingen plethandsker, lidt løb, sandsække, vægtstænger.. osv osv, her er pulskurven:



pulskurve-boksning-fitnessdk-falkoner-frederiksberg-claus-lørdag-20081115

Makkeren betyder alt til boksercise motionsboksningSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, April 13, 2008

Fitnessdk Nygårdsvej nu uden løbebane

I går var jeg til den gode Fitnessdk boksetime om lørdagen, for første gang i et par uger da jeg måtte springe over da der var dåb, og da jeg skulle træne med Kenneth sidste lørdag.

Jeg fik lidt af en overraskelse da Poul fortalte at løbebanen på 1. sal af Nygårdsvej fitnessdk centeret var nedlagt, og vi derfor skulle løbe udenfor. Jeg havde ikke en langærmet trøje med, men heldigvis kunne jeg låne en sweatshirt af Klaus, tak for det!

Så vi løb over til Fælledparken hvor vi lavede 6 korte intervaller, 2 á 60%, 2 á 80 og 2 på 100%. De sidste to satte sig godt, for vi presser jo hinanden hehe.

Så husk tøj til udendørs løb næste lørdag... cirka 20 minutter, med indlagte intervaller. Derefter stadig roning på 1. sal.. der er blevet en del mere plads selvom man godt nok har hovedet helt oppe i røven på stepmaskinerne når man ror.. ikke altid så skidt vil nogen måske sige ;-)

Jeg kan godt forstå de har nedlagt løbebanen, der var nok kun vores hold om lørdagen som brugte den. Og så Torben om onsdagen en gang imellem med en Cuba test. Ellers ingen! Og nu er der altså blevet en del mere plads til flere maskiner.. så det er nok meget fair, men så har centeret også mistet lidt af sin ekslusive status som noget virkelig særligt.. sådan er det bare!

Efter roning er der så 50-60 minutters boksning og maveøvelser, vi var færdige efter 1 timer og 45 minutter cirka. I går var det gode stationer 4 og 4, pletpuder, sparring, sandsæk serie, sandsæk serie og så speedbolde. Kanon varieret og teknisk træning som altid!

I øvrigt sludrede jeg lige lidt med Chris efter træning, han skal til at starte virksomhed med en ven Troels.. de skal rådgive mindre og mellemstore virksomheder i hvorledes firmaerne kan øge deres omsætning.. gennem forskellige former for vækst.. Væksthuset Visum synes jeg han sagde! Det lød spændende, pøj pøj herfra i hvert fald!

UPDATE: intervallerne i Fælledparken er ved at være pænt hårde ...

Fitnessdk Nygårdsvej nu uden løbebaneSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, January 20, 2008

Boxercise i fitness center

Efter jeg har fået ladet mit pulsur op igen, så skulle det blive sjovt at se hvordan kurven for en boxercise/boxing time hos Poul Duvill i Fitnessdk.dk ville se ud. Jeg har gamle kurver fra bokse træning hos S.A.T.S, men ingen tidligere andre fra Fitness.dk.

De gamle timer hos SATS med Kenneth og træner Mark var helt vildt gode! Der var den rigtige træningsstemning som gør at det bare bliver gode timer! Alle fyrer den af 100%, og Mark er super til at motivere, finde på gode træningsvariationer, og vælger samtidig noget "tysk techno fyr den af musik" som bare passer! Med en makker som Kenneth som aldrig bliver træt, så var det bare de helt perfekte motionsboksnings timer! Desværre er Mark og Kenneth, stadig i S.A.T.S, så jeg ser dem ikke, men kender jeg dem ret så er der stadig fuld knald på :-)

Jeg holder virkelig meget af lørdagstræning med Poul Duvill i Fitnessdk på Nygårdsvej. Efter jeg har fået lidt mere familieliv end førhen, så har jeg ikke samme tid til at træne. Det bliver faktisk kun til een boksetime per uge, og netop derfor skal det være timen hos Poul Duvill, for den får man bare 110% udbytte af, hver gang!

Som det kan ses på puls kurven, så er der masser af interval træning i lidt under første halvdel af timen. Det er noget der tærer på kræfterne! Hovedparten af timen foregår i boksesalen, enten en del på sandsæk, på pletpuder, speedbolde og normale boksebolde, og noget sparring i ringen med en makker der passer ens niveau, højde og drøjde!

Lad mig gennemgå første halvdel pulskurven i detaljer. Op til punkt 3, foregår det med kondi træning på 1. sal, hvor der er en løbebane rundt i salen, den er 110 meter lang! Først opvarmning: 5 baner af 110 meter, derefter nogle intervaller, denne dag: 4 intervaller af 100%: 6, 4, 6 og så 4 baner. Derefter 2 og 2 på fitness kondicykler, 3 gange 2 minutter hver, fuld skrue på belastning 10(af 12), man ser hvilket hold der kommer længst. I går kørte vi 5,25 km, rekorden for mit holds vedkommende lidt over 6 km. Jeg plejer at kunne holde cirka 100 omdrejninger per minut. Efter cykling har vi roning, i går var det en kort tur med 3 personer på hvert hold i stedet for 2 da der var ret mange til træningen. Det blev så kun 2 gange 300 m hver (i stedet for normalt 3 ture), på belastning 2(af 10), ialt 1800m, bare hurtigst færdig. Man plejer at kunne holde det på omkring 1m35s-1m45s per 500 meter.

Anden halvdel af pulskurven er den deciderede boxercise/boksetræning i boksesalen. Denne dag var der 5 stationer, startende ved punkt 4 efter en lille pause til at tage håndledsbind på og få sat musik på. Og der sluttes af med 10 minutters mavetræning! Træninsstationerne bestod denne dage af: først pletpuder, jeg holdte for min makker på første omgang. Derefter sparring i ringen, man enes om fx. kun at slå på skuldre og mave. Tredje station er hurtige slag på små sandsække, fjerde station er hårde slag på normale sandsække. Så en lille "pause" med speedball, inden det hele starter igen een gang til. Der bytter man naturligvis med sin makker, så jeg slog på pletpuder og jeg skiftede fra speedball til almindelig boksebold! Kanon træning! Og iøvrigt med lig de andre Fitnessdk timer, fx. onsdags træning med Torben eller fredagstræning med Tina! Alle kanon timer med gode deltagere og trænere :-)

Angående det med at finde en makker på niveau til boksecise sparring, så løser det sig altid for der er mange forskellige niveauer på lørsdags holdet. Kun een gang indtil videre er jeg sat sammen med en rigtig bokser! Jeg burde have fattet mistanke da han sagde "Vi tager den med ro ik, jeg har glemt min tandbeskytter" - doh! Jo jeg blev krøllet sammen i løbet af nogle sekunder, der var bare for meget fart på og jeg kunne ikke undvige eller ramme.. hehe! Det var nu egentlig meget sjovt lige at mærke hvordan der er mod en der rigtigt træner boksning ehe... selvom jeg ved jeg er i nogenlunde god form, så er det bare ligemeget mod en der kan bokse ;-)

Generelt vil jeg sige at boxercise (motionsboksning) og bokse træning er meget bedre allround træning end spinning. I stedet for kun kondi træning på spinning cyklerne så får man både kondi og styrke samtidig i en boxetræning!

Spinning er godt, ingen tvivl om det.. jeg ved det! Jeg har været intruktør i Ve og Vel på Amager (nu SATS center), jeg har spinnet på hold kun med cykelryttere i Værløse Farum Cykelklub (VFC) dengang jeg kørte landevejsløb og mountainbikeløb. Jeg spinner stadig et par gange om måneden, og har gjort det siden de gamle dage da det hed Bodybike og foregik i Form og Fitness i Møntergården på Gothergade. Det var dengang Dorthe og Charlotte var instruktører, og Chris MacDonald sad sammen med Martin og jeg selv på cykler flere gange om ugen, også hver fredag morgen kvart i 7! Jeg kan huske Chris var meget begejstret for spinning som supplement til hans ro træning - det var godt nok motiverende for os andre at have ham siddende der! Det var tider :-) Måske Chris McDonald eller andre kunne give en fysiologisk sammenligning mellem boxercise(motionsboxing) og spinning(bodybike), det vil være interessant at høre! Chris ved så meget om kroppen før/under/efter et utal af træningsformer, så han vil sikkert kunne analysere det efter ganske få boksetimer hos en god træner, fx. Mark heeh

Skulle der iøvrigt nogensinde komme endnu et dansk Biggest Loser tv show så ville Mark, Poul eller Chris MacDonald være perfekte coaches :-) Sikkert næsten lige så gode som Jillian Michaels og Bob Harper! Det gad jeg godt se!

Anyway, hvis man vil have lidt mere ud af sin tid i træningslokalerne, så tag til en boxercise time. Meen inden du farer afsted, så husk at det skal være i et godt center, hvor der er sandsække fra loftet og en god stemning på holdet. Stemningen er det vigtigste!! Uden en god stemning kan man ikke rigtig komme op og fyre den af 100% gennem hele træningen! Og sandsækkene er desværre ikke standard i alle fitnessdks centre, men jeg ved de findes på Nygårdsvej, Valby og i Glostrup. Og også i SATS på Englandsvej på Amager hvor Mark trænede os i gamle dage.

Desværre er der ikke den fede træningsstemning og knald på i Glostrup.. det er primært deltagernes egen skyld. Diverse trænere gør deres bedste for at motivere med musik og trænings variationer, men det lykkedes bare ikke... surt for træner og deltagere, æv for alle.. Jeg håber det bliver bedre i fremtiden for jeg bor jo tæt ved :-)

Så når du har besluttet dig for at tage afsted til boksercise, så husk at vælge et sted som kommer anbefalet. Jeg anbefaler enhver boxercise(motionsboksning) time på Østerbro(Nygårdsvej) og hvis man ikke kan komme der, så er Valby nummer 2.

Fitnessdk i Valby (Torvegade) er også godt, ligner på visse måde træningen på Nygaardsvej. Træneren i Valby, Thomas Damgaard (Løvehjerte eller Lionheart), har super tekniske timer og der er kanon stemning på holdene :-) Selve centeret er i øvrigt helt nyt og saunaen efter træning er hele turen værd!

God fornøjelse!

Boxercise i fitness centerSocialTwist Tell-a-Friend