Sunday, January 20, 2008

Boxercise i fitness center

Efter jeg har fået ladet mit pulsur op igen, så skulle det blive sjovt at se hvordan kurven for en boxercise/boxing time hos Poul Duvill i Fitnessdk.dk ville se ud. Jeg har gamle kurver fra bokse træning hos S.A.T.S, men ingen tidligere andre fra Fitness.dk.

De gamle timer hos SATS med Kenneth og træner Mark var helt vildt gode! Der var den rigtige træningsstemning som gør at det bare bliver gode timer! Alle fyrer den af 100%, og Mark er super til at motivere, finde på gode træningsvariationer, og vælger samtidig noget "tysk techno fyr den af musik" som bare passer! Med en makker som Kenneth som aldrig bliver træt, så var det bare de helt perfekte motionsboksnings timer! Desværre er Mark og Kenneth, stadig i S.A.T.S, så jeg ser dem ikke, men kender jeg dem ret så er der stadig fuld knald på :-)

Jeg holder virkelig meget af lørdagstræning med Poul Duvill i Fitnessdk på Nygårdsvej. Efter jeg har fået lidt mere familieliv end førhen, så har jeg ikke samme tid til at træne. Det bliver faktisk kun til een boksetime per uge, og netop derfor skal det være timen hos Poul Duvill, for den får man bare 110% udbytte af, hver gang!

Som det kan ses på puls kurven, så er der masser af interval træning i lidt under første halvdel af timen. Det er noget der tærer på kræfterne! Hovedparten af timen foregår i boksesalen, enten en del på sandsæk, på pletpuder, speedbolde og normale boksebolde, og noget sparring i ringen med en makker der passer ens niveau, højde og drøjde!

Lad mig gennemgå første halvdel pulskurven i detaljer. Op til punkt 3, foregår det med kondi træning på 1. sal, hvor der er en løbebane rundt i salen, den er 110 meter lang! Først opvarmning: 5 baner af 110 meter, derefter nogle intervaller, denne dag: 4 intervaller af 100%: 6, 4, 6 og så 4 baner. Derefter 2 og 2 på fitness kondicykler, 3 gange 2 minutter hver, fuld skrue på belastning 10(af 12), man ser hvilket hold der kommer længst. I går kørte vi 5,25 km, rekorden for mit holds vedkommende lidt over 6 km. Jeg plejer at kunne holde cirka 100 omdrejninger per minut. Efter cykling har vi roning, i går var det en kort tur med 3 personer på hvert hold i stedet for 2 da der var ret mange til træningen. Det blev så kun 2 gange 300 m hver (i stedet for normalt 3 ture), på belastning 2(af 10), ialt 1800m, bare hurtigst færdig. Man plejer at kunne holde det på omkring 1m35s-1m45s per 500 meter.

Anden halvdel af pulskurven er den deciderede boxercise/boksetræning i boksesalen. Denne dag var der 5 stationer, startende ved punkt 4 efter en lille pause til at tage håndledsbind på og få sat musik på. Og der sluttes af med 10 minutters mavetræning! Træninsstationerne bestod denne dage af: først pletpuder, jeg holdte for min makker på første omgang. Derefter sparring i ringen, man enes om fx. kun at slå på skuldre og mave. Tredje station er hurtige slag på små sandsække, fjerde station er hårde slag på normale sandsække. Så en lille "pause" med speedball, inden det hele starter igen een gang til. Der bytter man naturligvis med sin makker, så jeg slog på pletpuder og jeg skiftede fra speedball til almindelig boksebold! Kanon træning! Og iøvrigt med lig de andre Fitnessdk timer, fx. onsdags træning med Torben eller fredagstræning med Tina! Alle kanon timer med gode deltagere og trænere :-)

Angående det med at finde en makker på niveau til boksecise sparring, så løser det sig altid for der er mange forskellige niveauer på lørsdags holdet. Kun een gang indtil videre er jeg sat sammen med en rigtig bokser! Jeg burde have fattet mistanke da han sagde "Vi tager den med ro ik, jeg har glemt min tandbeskytter" - doh! Jo jeg blev krøllet sammen i løbet af nogle sekunder, der var bare for meget fart på og jeg kunne ikke undvige eller ramme.. hehe! Det var nu egentlig meget sjovt lige at mærke hvordan der er mod en der rigtigt træner boksning ehe... selvom jeg ved jeg er i nogenlunde god form, så er det bare ligemeget mod en der kan bokse ;-)

Generelt vil jeg sige at boxercise (motionsboksning) og bokse træning er meget bedre allround træning end spinning. I stedet for kun kondi træning på spinning cyklerne så får man både kondi og styrke samtidig i en boxetræning!

Spinning er godt, ingen tvivl om det.. jeg ved det! Jeg har været intruktør i Ve og Vel på Amager (nu SATS center), jeg har spinnet på hold kun med cykelryttere i Værløse Farum Cykelklub (VFC) dengang jeg kørte landevejsløb og mountainbikeløb. Jeg spinner stadig et par gange om måneden, og har gjort det siden de gamle dage da det hed Bodybike og foregik i Form og Fitness i Møntergården på Gothergade. Det var dengang Dorthe og Charlotte var instruktører, og Chris MacDonald sad sammen med Martin og jeg selv på cykler flere gange om ugen, også hver fredag morgen kvart i 7! Jeg kan huske Chris var meget begejstret for spinning som supplement til hans ro træning - det var godt nok motiverende for os andre at have ham siddende der! Det var tider :-) Måske Chris McDonald eller andre kunne give en fysiologisk sammenligning mellem boxercise(motionsboxing) og spinning(bodybike), det vil være interessant at høre! Chris ved så meget om kroppen før/under/efter et utal af træningsformer, så han vil sikkert kunne analysere det efter ganske få boksetimer hos en god træner, fx. Mark heeh

Skulle der iøvrigt nogensinde komme endnu et dansk Biggest Loser tv show så ville Mark, Poul eller Chris MacDonald være perfekte coaches :-) Sikkert næsten lige så gode som Jillian Michaels og Bob Harper! Det gad jeg godt se!

Anyway, hvis man vil have lidt mere ud af sin tid i træningslokalerne, så tag til en boxercise time. Meen inden du farer afsted, så husk at det skal være i et godt center, hvor der er sandsække fra loftet og en god stemning på holdet. Stemningen er det vigtigste!! Uden en god stemning kan man ikke rigtig komme op og fyre den af 100% gennem hele træningen! Og sandsækkene er desværre ikke standard i alle fitnessdks centre, men jeg ved de findes på Nygårdsvej, Valby og i Glostrup. Og også i SATS på Englandsvej på Amager hvor Mark trænede os i gamle dage.

Desværre er der ikke den fede træningsstemning og knald på i Glostrup.. det er primært deltagernes egen skyld. Diverse trænere gør deres bedste for at motivere med musik og trænings variationer, men det lykkedes bare ikke... surt for træner og deltagere, æv for alle.. Jeg håber det bliver bedre i fremtiden for jeg bor jo tæt ved :-)

Så når du har besluttet dig for at tage afsted til boksercise, så husk at vælge et sted som kommer anbefalet. Jeg anbefaler enhver boxercise(motionsboksning) time på Østerbro(Nygårdsvej) og hvis man ikke kan komme der, så er Valby nummer 2.

Fitnessdk i Valby (Torvegade) er også godt, ligner på visse måde træningen på Nygaardsvej. Træneren i Valby, Thomas Damgaard (Løvehjerte eller Lionheart), har super tekniske timer og der er kanon stemning på holdene :-) Selve centeret er i øvrigt helt nyt og saunaen efter træning er hele turen værd!

God fornøjelse!

Boxercise i fitness centerSocialTwist Tell-a-Friend

Friday, January 18, 2008

Try this!

try this!

Lidt sjov og ballade.. tagged fun :-))

Oprindeligt sendt til os af en af Katjas venner på Facebook, men det virker bare ikke lige så sjovt der. Man kan ikke lige lave en "LOL" comment eller lignende ... så hellere flickr og/eller blog!

Try this!SocialTwist Tell-a-Friend

Wednesday, January 16, 2008

Tandpine!!!

Så gik det galt! Efter jeg har haft lidt småondt i en tand i 2-3 ugers tid, ikke noget rigtig slemt, så brød helvede løs her til aften omkring kl. 19!

Jeg troede ikke noget kunne gøre så ondt, og slet ikke tandpine... og så bliver det endda bare stille og roligt værre og værre! Jeg vrider mig i smerte, og normalt synes jeg ikke jeg er sart!! Klokken 21 gik jeg med til at tage 2 hovedpine piller, det hjalp lidt! Dog var smerterne tilbage ved fuld styrke klokken 23 og efter jeg har vendt og drejet mig til kl.1.30 er jeg gået med til at ringe til vagtlægen for at jeg kan hente noget brufen smertestillende på apoteket. Jeg kan slet ikke vente... for satan det gør ondt!!

Det føles ind i mellem bare som mega hovedpine, med trykken for tindingerne, og så selvfølgelig mega smerte i kæben. Det med hovedpine er jeg egentlig glad for, for jeg har undret mig over hvorfor jeg har haft lettere hovedpine konstant i lidt over en uge. Faktisk startede lige inden jeg blev syg i sidste uge, måske er tanden forklaringen??

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan denne kontinuerlige smerte, som dog jager og bølger op i extremer ind i mellem, rangerer i forhold til veer!! Det kan min kone dog ikke fortælle mig, hun har aldrig haft tandpine! Og det er vel også kun mænd som kan gå med noget i så mange uger, og bare regne med det forsvinder af sig selv.. dumt dumt!! Jeg faldt over nogle piger som mener tandpine er ret slemt, så måske er jeg ikke helt pivet selvom jeg godt nok føler mig pivet lige nu:

Katja H - Skrevet: 17-12-2007 23:41:47

Du skulle have set mig i fredags dagen efter jeg havde været hos dr.tand. Jeg er salgs chauffør. og køre dagen lang. Sad bare og rev mig i håret af smerte mellem kunderne, og tænkte flere gange at bare kører ind i en mur... Ja så vil jeg heller ligge med veer i 22timer en gang til *S*

Helle N - Skrevet: 17-12-2007 23:44:23

kan udemærket følge dig jeg er også træner i håndbold haved lyst til af kyle bolden i hoved på en eller anden *S*

ti gange hellere føde 10 børn end have ondt i tanden *S*

Nu skal jeg fanme på apoteket!!!

UPDATE: Læs hvordan det gik efterfølgende!

Tandpine!!!SocialTwist Tell-a-Friend

Monday, January 14, 2008

Pioneer DV 400 K firmware

Efter problemerne med afspilning af film via USB så har jeg overvejet om en firmware opgradering kunne hjælpe!? Så vidt jeg kan nå frem til er det selve USB implementeringen som den er gal med, da decode/afspilning af XVID fra en DVD-RW virker fint og ikke hakker!

Jeg forventede sådan set at der var officielle Pioneer firmware releases til afspilleren, da boxen jo afspiller/decoder divx/xvid, viser undertekster, har osd menuer og andre ting som nok kunne have gavn af en opgradering ind i mellem. Måske endda til afspilning af x264 en dag? Og så håbede jeg naturligvis at der var en opgradering af softwaren som styrer USB data overførslen, for det må som sagt være den som er problemet!

Men desværre nej, der ser ikke ud til at findes noget firmware til DV 400 Kdet offielle sites liste over Pioneer firmwares. Dog er der en hel del uofficielle firmwares. Firmwaresne på pioneerfaq.com ser ud til at være både en officiel version og en modded, som for eksempel gør afspilleren region fri. I det hele taget er det et godt site, der er en hel del dedikeret til DV 400.

Men anyway, jeg vil ikke rode mig ud i en firmware opgraderingen lige nu, for vi savner ikke noget andet end afspilning fra USB. Afspilningen fra DVD-RW virker fint, som vi så lever med indtil videre! Også selvom vores firmware virkr noget gammel: YGB7328I.

Det eneste jeg lige vil prøve er at formatere en usb nøgle i fat32 for at se om det kan betyde noget som helst.

Forresten faldt jeg over det med skifte mellem PAL eller NTSC i manualen side 53, også forklaret i et forum, men det har ingen betydning i denne sammenhæng:

Troligen var filmen i färgformatet NTSC (t.ex är alla filmer från USA och Japan i NTSC-format).
Pioneers DVD-spelare har en funktion som vid leverans alltid står på AUTO-läge.
Om din TV inte klarar NTSC måste du välja PAL-läget för denna funktion.

Så här ändrar du: Stäng av spelaren. Använd knapparna på frontpanelen och håll >> intryckt och tryck sedan på STANDBY/ ON-knappen för att ändra TV-system. TV-systemet ändras enligt följande schema: ¤ AUTO --> NTSC ¤ NTSC --> PAL ¤ PAL --> AUTO


Pioneer DV 400 K firmwareSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, January 13, 2008

Stedsegrønt - køb hus i en varm vinter

DSCF3681.JPGVi er super glade for vores have! Og selvom det er vinter/efterår, så er der en masse grønne planter :-) vi nyder udsigten fra udestuen så meget vi kan... vi bor der næsten hver morgen vi har fri! så opdager vi hurtigt hvis vejret er godt, og så kommer man hurtigere i gang med tanker om at løbe en tur, eller at gå en tur, fx. i Dyrehaven som i dag.. skønt :-)

Der er nogle haver som har de fantastiskeste (kan man sige/skrive det?) grønne hække og have, det ser skønt ud.
DSCF3427.JPG Så en reminder til næste hus: massere af stedsegrønt.. skal man så købe hus en varm vinter for at være sikker? Eller hvis man køber om sommeren, kan ejendomsmægleren så svare på hvilken sort hækken er, og om den er stedsegrøn?

Stedsegrønt - køb hus i en varm vinterSocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, January 12, 2008

Digital film afspilning i stuen

Vi er begyndt at blive trætte af at skulle tænde den bærbare for at se digitale film så der skal snart ske noget! Vi gider heller ikke have den bærbare som et ekstra møbel ovre ved fjerneren.

Så var det jeg kom i tanke om at vores DVD afspiller med opskalering måske kunne klare mosten, enten fra USB stikket eller fra brændte medier. CD medier var ikke godt for jeg kunne ikke få plads til underteksterne, det kunne jeg dog på et DVD medie. Med USB afspilning hakker det desværre utrolig meget, dog mere eller mindre afhængig hvad for en film man forsøger at afspille. Først troede jeg det var en dårlig usb stick, så jeg købte en usb stick i god kvalitet, dog samme resultat, æv! Men det er ikke decoding som giver problemer, for på en CD eller DVD skive hakker det ikke.

Så nu overvejer jeg igen en Tvix i stuen, men så vidt jeg kan regne ud kræver det at jeg får netværksforbindelse til min anden computer. Det skal jeg lige have fundet en løsning på, det duer i hvert fald ikke med trådløst netværk!

Om det bliver en Tvix eller en Popcorn hour (som vist er et stort hit i Sverige og udsolgt et par måneder frem), det ved jeg ikke endnu. Anyway, vi har ikke travlt for vi får stort set ingen film set efter Merle er kommet til verden :-)

UPDATE: et godt sted at kigge, læse, sammenligne de her standalone players er MPC Club. Og generelt lader det til at man skal være forberedt på at de nuværende players og firmwares ikke har det så godt med alle encodings. For eksempel hvis folk har brugt Level 5.1 i stedet for 4.1 som er nok til Bluray og HDDVD. Så vi venter lige lidt med at købe en PH (popcorn hour) eller tvix eller noget tredje. Det kommer nok til at passe meget godt med om 2 år, så skal vi have os en combiplayer(eller bare bluray) og et rigtigt full hd tv.

Digital film afspilning i stuenSocialTwist Tell-a-Friend

Thursday, January 10, 2008

Mellemørebetændelse

Så fik vi en mulig forklaring på Merles dårlige nætter og gråd hos Sara, det var mere end bare overtræthed:

I nat kl. 2 målte Katja Merles temperatur til 38,5 og kl. 5 var den 39,1 og Merle var temmelig ulykkelig! Denne gang var der ikke noget med at jeg mente at det er helt normalt, vi var enige om at det ikke var godt.

Lægevagten sagde at når Merle skriger som han kunne høre hun gjorde i baggrunden, så var det ikke lungebetændelse. Vi skulle ikke være bekymrede, og blot tage Merles bodystocking af hende så hun kunne køle lidt ned. Og tage til lægen dagen efter. Det hjalp på familien og for Merle, hun faldt til ro.

Om morgenen havde Merle 38,5 så vi ventede med at tage til lægen til kl. 10.50. Der fandt lægen frem til at Merle havde mellemørebetændelse, heldigvis ingen sprængte trommer hinder, men i følge lægen havde det gjort meget ondt på hende det sidste stykke tid!

Merle har nu fået flydende junior panodil (24 mg/ml), vi regner med hun skal have det 3 gange dagligt, anbefalingen på embalagen siger 50 mg/kg fordelt på 3-4 doser per dag. Det har vi så regnet os frem til: Merle vejer 6,5 kg * 50 mg/kg / 24 mg/ml / 3 gange = 4,5 ml/gang. Katja ville være lidt forsigtig, så vi gav 3 ml.

Ud over panodil fik Merle pencilin, da det var mellemørensbetændelse.

MellemørebetændelseSocialTwist Tell-a-Friend