Wednesday, February 08, 2012

Svanemærket tandpasta - endelig fandt jeg det!

Jeg har ledt efter svanemærket tandpasta i nok de sidste par år,, stort set siden at vi fik børn. Det med svanemærket opvaskemiddel, vaskepulver, sæber, cremer osv er jo alt sammen noget som startede da man begyndte at tænke over hvad man udsætter sine børn for.

Det har længe undret mig at Colgate, Zendium og alle de andre store mærker ikke er faldet over hinanden i at komme først med svanemærkede versioner af deres klassiske gode tandpastaer. Man har jo set hvordan Matas sæber, shampooer, cremer osv kom langt bagud i forhold, ligesom Ajax og andre rengøringsfirmaer også var bagud, og først for nyligt er kommet med miljørigtige produkter. I modsætning til et firma som Neutral der meget tidligt havde svanemærkede produkter på hylderne og de har ganske givet taget  markedsandele fra fx. førnævnte firmaer.

Man indtager da ikke et produkt som kan være skadeligt.. helt skørt?
Neutral har svanemærkede deodoranter, læbepomader, engangsklude, cremer, opvasketabs, vaskemiddel, osv osv..men hvorfor har de ikke tandpasta? Tandpasta tværer man rundt på tænderne og i munden 2 gange cirka 3 minutter hver eneste dag. Man kan ikke undgå at sluge lidt af tandpasta og tandpastavandet, så det kommer ned i fordøjelsessystemet og dermed ud i kroppen, indefra!! Tandgummerne optager sikkert også noget af stofferne, og børnene sutter tandpastaen af børsten ..de nærmest spiser det :-/

Så hvorfor stopper folk ikke op og tænker over hvad de putter i munden på sig selv og deres børn? Det gør mange jo med økologisk mælk, smør, grøntsager osv osv. Og fx. shampoo og solcreme går folk meget op i,  det er vigtigt det ikke indeholder parabener og hormon forstyrrende stoffer.. men tandpasta og fx. læbepomade er for mig ligeså allevigtige svanemærkede produkter der skal findes i alle hjem!  Det er mig en gåde at markedet ikke er oversvømmet med i hvert fald svanemærkede børne tandpasta produkter.

Og jeg forstår heller ikke hvorfor folk her i disse februar sibirisk kulde tider giver deres børn læbepomade som ikke er svanemærket, og som ungerne næsten tager bidder af.

Omtale og hjælp fra okologi.dk
Som sagt har jeg kigget forgæves efter svanemærket tandpasta i lang tid. Jeg kiggede i sin tid på ecolabel's hjemmeside for nok år tilbage, og dengang stod der kun Zendium på listen. Men dem fandt jeg aldrig i svanemærkede versioner, selvom det lader til at fremstå som om de har svanemærkede produkter:

ecolabel_Zendium_Classic
Så jeg var rigtig glad for i november 2011 at kunne læse om netop svanemærkede tandpastaer på økologi dks website:

Du har kun lige stukket tandbørsten ind i munden på dit barn, før end tandpastaen er pist væk, spist som slik. Den hvide pasta spiller en stor rolle i aftenritualet i de fleste hjem. Og farverig indpakning og frugtaroma kan måske hjælpe munden på vidt gab. Men de fleste tandpastaer indeholder stoffer, der er skadelige for både krop og miljø. Derfor er der god grund til at vælge tandpasta til både sig selv og sine børn med omtanke. "Generelt indeholder alle tandpastaer aromastoffer, som er det samme som parfume og kan være allergifremkaldende," fortæller Rikke Bille, souschef på Informationscenter for Miljø og Sundhed.Blandt andre problematiske stoffer, som tandpasta kan indeholde, er hormonforstyrrende parabener og sodium lauryl sulfat - et skummingsmiddel, der kan irritere slimhinderne. Indholdsfortegnelsen er oftest lang og kompliceret, så derfor kan det være en hjælp at vælge en svanemærket tandpasta, som stiller krav til indholdsstofferne. 


Så jeg for endnu engang rundt og ledte efter sunde Zendium tandpastaer, men igen uden held! Men efter omtalen så var jeg sikker på det snart fik nok momentum og jeg måtte støde på det i dagligdagen!

Endelig lykkedes det i Kvickly og Änglamärk 
YES!.. endelig i går da jeg var i Kvickly faldt jeg over det jeg havde ledt efter!! Svanemærket tandpasta uden farve, uden skadelige stoffer og så føles og smager det i øvrigt helt fint. Merle og Elias børnene synes også de smager dejligt, så nu Scooby Doo og de andre tandpastaer fortid hos os! Tak for det!

IMG_6254 IMG_6256
IMG_6255
Det er i øvrigt skræmmende hvad der findes af stoffer i en "god" gammeldags solcreme fra Nivea..puha:

P7300094-solcreme.som.desværre.ikke.er.svanemærket

Svanemærket tandpasta - endelig fandt jeg det!SocialTwist Tell-a-Friend

Tuesday, February 07, 2012

Mølleådalen i smukke vinterklæder - Rundt om Bastrup Sø

Jeg havde det på fornemmelsen.. hvis man kører eller cykler fra Ganløse eller Kirke Værløse mod Farum, så kan man til venstre se ned i en smuk dal natur, med kuperet terræn på begge sider. Det ser fantastisk ud, og jeg har længe gerne ville løbe en tur i det område.  Som afveksling til løbeturene i Vaserne, Hareskoven langs Furesø eller turene helt rundt om Furesø eller Farum sø.

Under min genoptræning af vrik og forstuvet ankel så har jeg været på udkig efter noget rimeligt fladt og uden for mange frosne mountainbike spor (eller mudder spor). Det var været lidt begrænset til Vaserne og Bistrup Hegn, hvilket er svært at få op i distancer over 16-17 kilometer i alt.

Ud og udforske området
Så jeg besluttede mig for at løbe afsted og se hvad jeg kunne finde, ude for enden af Farum Sø :-)  Det er blandt andet det jeg elsker ved trail løb og løb i skov og natur: man kan komme ud og udforske næsten overalt, og man er tæt tæt på naturen!

Og tænk så,..det viste sig at være helt nemt at finde ud til dalen ved Hestehusetange, for det er simpelthen en opmærket sti gennem området som hedder Mølleådalen.. her en god tekst fra Naturstyrelsens hjemmeside:

Mølleådalen er et meget smukt og dramatisk naturområde med stejle, skovklædte bakker, store søer, stille moser og en perlerække af gamle vandmøller fra industriens barndom. Mølleådalen samt tunneldalslandskabet omkring Buresø, Bastrup Sø og Farum Sø er et utrolig spændende område naturmæssigt, geologisk og kulturhistorisk.

Mine forventninger til den flotte natur, blev til fulde indfriet. Jeg har været derude 2 gange indtil videre her til vinter. Smukke vidder, stilhed, sneen der knirker under fødderne, noget der ligner vilde træer, siv og buske. Og selv her i starten af februar 2012 så jeg fx. en hejre.  På den seneste tur den 7. februar 2012 fik jeg optaget en masse på video, så man rigtig kan se hvor smuk Mølleådalen er når den er klædt i vinter sne hvid, koldt og klart. Og med sol på vejen hjem.

Masser af trail muligheder når anklen er frisk
Når man løber der i bunden af dalen, på grus og langs Mølleåen, så kan man ane de flotte skove der er til begge sider. Og selvfølgelig har jeg meget lyst til at undersøge og udfordre naturen. Men det kan jeg selvfølgelig ikke med den forstuvede ankel. Men det er klart et område jeg skal udforske.. det er jo ret stort området som nok skal blive fedt at løbe i.

Adgang til endnu flere fede spor - hvis jeg en dag kan
Og hvis jeg en dag kan løbe over 30 km så vil jeg prøve at løbe til Krogenlund, evt Ganløse Eged og forhåbentlig over til Burresø og Slagslunde skov. Man er faktisk ikke langt fra disse skønne områder når man først er nået til bunden af Bastrup Sø.  Ude ved Burresø deltog jeg jo i mit første offroad triathlon tilbage i 2008, med 10km skovløb, som jeg jo synes var rigtig hårdt men også meget smukt! Der vil jeg ud igen :-)

Video og GPS rute fra turen gennem Mølleådalen
Her er den sammenklippede håndholdte video fra min løbetur fra Farum/Stavnsholt, gennem Nattergale skoven eller dalen som faktisk har smukke is beklædte planter ud til Furesø i øjeblikket, over langs Farum Sø, derfra over til og gennem Mølleådalen, ud til og rundt om Bastrup Sø, og så tilbage.



Det blev omkring 24 km og jeg var helt vildt træt og øm i lårene de sidste ca. 3 kilometer.. men fantastisk tur, her ruten fra Endomondo:


Natløbetur - i fuldmåne eller kulsort stjerneklart
Mølleådalen indbyder og trækker virkelig i mig for at løbe der i mørke... for jeg tror at den isolerede placering, åbne landskab og træer osv vil være fantastisk på mange måder. Fx. badet i fuldmåne lys, eller i fuldkommen mørke med en smuk smuk stjernehimmel. Hvis man slukker sin løbe pandelampe så må det være helt vildt.. det håber jeg snart at kunne afprøve sammen med Mads.

Mølleådalen i smukke vinterklæder - Rundt om Bastrup SøSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, February 05, 2012

Elias havde en af sine 1-dags feberdage

Torsdag aften begyndte Elias at være mere puttesyg end normalt,, og ganske som tidligere, så var det en af hans sjældne feberdage,, mor var oppe det meste af natten til fredag og blev hjemme med Elias fredag.
Lørdag morgen var Elias frisk igen, og denne gang fik han ikke engang noget Pamol eller panodil.. han klarede det helt selv.


IMG_5702

IMG_5691

IMG_5686

IMG_5708

Elias havde en af sine 1-dags feberdageSocialTwist Tell-a-Friend

Saturday, February 04, 2012

Hjemmelavet batteri holder til Lupine pandelampe

Efter for godt og vel 1 års tid siden at være begyndt at løbe trail løb på mtb spor og skovstier ved Furesøen (hvor jeg jo også fik skadet anklen øv), så har jeg endelig fået købt mig en pandelampe til de sene aftens ture.

Pandelamp event camp
Det var egentlig en pandelampe event arrangeret af Løberen i Lyngby som fik startet min lyst til at løbe med lampe. Før jeg faktisk prøvede at have en pandelampe på så tænkte jeg at det kan da ikke være noget særligt, det gider jeg ikke. Men hvor var det dog en fed oplevelse.. løbe rundt i skoven, helt mørkt og så en lyskegle på et super trail mtb spor eller skovsti.. endnu mere oplevelse af at være en del af naturen og omgivelserne end man allerede i forvejen får ved at løbe trail løb om dagen! Så jeg var solgt :-)

Til pandelampe eventet i Bagsværd (Krathus Skovalleen)  prøvede vi et par forskellige pandelampe producenters lamper, men der var eet mærke som skilte sig ud: Lupine. Lupine lamperne var ekstremt meget dyrere end alle de andre... men lyskeglen og hoved mounted var også klasser bedre!

Jeg besluttede mig for at skulle jeg have en lampe, så ville jeg spare sammen til Piko X 2011 modellen hvor hovedmountet var rigtig godt, og som Lupines mindste model så kunne man til nød forsvare prisen: 2500 dkk(!)

Hvor er hoved holderen til batteriet??
Jeg fik fingre i lampen lidt før jul, og har været rigtig glad for den. Men det har hele tiden undret mig at der ikke fulgte en ordentlig batteri mount eller batteriholder med til hovedmountet. Altså så man slipper for at løbe med batteriet i en lomme, baglomme, taske, eller hvad men nu bruger til at transportere gel eller vand i.  Det er jo alligevel 2500 kroner, så man skulle mene de kunne lave en lille pose eller taske der kunne spændes på pandebåndet! Men nej.

Personligt løber jeg altid uden taske, rygsæk til vand eller gel.. og da jeg endnu ikke løber over 30 km så har det aldrig været et problem. Måske jeg vil have en taske når jeg kommer over så mange timers løb, men det vil vise sig.

Så laver man da bare en selv
Anyway, til de korte ture har jeg derfor hjemmelavet mig mit eget batterimount til Lupine Piko X batteriet, så det sidder oven på hovedet. Det eneste jeg har brugt er en gammel neopren cykelhandske, en synål lidt tråd fra Rema 1000 :-)  Det fungerer helt fint og kan kun anbefales:


IMG_6119
IMG_6118
IMG_6117
IMG_6115
IMG_6114
IMG_6111

Hvor meget batteri er der tilbage?
Her er i øvrigt vejledningen til at finde ud af hvor meget spænding (eller strøm om man vil) og dermed batteri der er tilbage på lampen... man tilslutter simpelthen batteriet og der går en selvtest (selftesT) i gang og man skal kigge på lampens on/off knap: først blinker knappen blåt og rødt, derefter blinkes der blåt x antal gange for hele volt og derefter rødt et antal gange for antal tiende dele volt:
IMG_6121

Resultatet giver så et svar på hvordan dit batteri har det:

  • Mere end 7,9 V = fuldt opladet
  • Mellem 7,1 og 7,8 volt = skal oplades eller er blevet gammelt
  • Mellem 6,5 og7,0 volt = batteriet kan ikke bruges

Så langt så godt.. og så et par gode tip som vi fik til lampe eventen, fra Lupine importøren i Danmark:
  • Når den røde knap lyser er batteri med lav spænding.. man bør spare.
  • Når den røde knap blinker, og lyset blinker, så er batteriet næsten tomt..og man bør stoppe.
  • Når batteriet er tomt så slukker lampen, men man kan tænde den igen (dobbelt klik) som nødreserve og nå hjem med minimal lys på 2 W.  Når der ikke er mere nødstrøm så slukker lampen naturligvis helt :-)
  • Batteriet kan oplades cirka 400 gange, så lad være med at oplade hele tiden, brug det istedet helt ned.
  • Inden sommerperioden eller længere anden periode uden brug af pandelampen, så bør man have den halvt opladet, så den ikke løber HELT tør af sig selv gennem den passive periode. For så kan batteriet være svært at få i live igen. Det vil sige: find ud af hvad din lampe har som max volt efter fuld opladning, og find ud af hvor meget lampen har når den er løbet tør. Halvvejs derimellem er et godt sted at efterlade pandelampe i sommerdvale da man så skulle kunne få den opladet igen til efteråret :-)

vi ses på sporet!!

UPDATE: fik testet Lupine pandelampen sammen med Mads på en aften vinter løbetur i Mølleådalen ... det var super fedt, men stort set umuligt nemt at få gode billeder.. her lidt af det bedste vi fik med compact kamera:

P1030125 P1030135 P1030142 P1030136

Hjemmelavet batteri holder til Lupine pandelampeSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, January 15, 2012

Flot legeplads med svævebane ved Stavnsholtskolen

Får altid skimmet Furesø lokalavis papir udgaven, for der er mange gode lokale nyheder både hvad angår sport, politik, kultur, ja alt faktisk savner jeg ikke noget. Når vi nu har afmeldt reklamer i postkassen, så er det faktisk også meget rart at få lidt lokale slagstilbud med i papirudgaven af avisen, for dem ser man jo ikke på net-versionen af Furesø avisen.


Anyway, jeg var faldet over at Stavnsholtskolen skulle have fået renoveret den store legeplads, i naturtræ og med massere af aktivitetsmuligheder.  Så da jeg pga min skadede ankel sprang den sædvanlige søndagsløbetur over i formiddag, så var muligheden der pludselig for at Elias og jeg allerede kunne komme over og se på sagerne.

Og vi blev slet ikke skuffede,, det er flotte kvalitets legestativer, gynger, klatrestativ, balancebomme, rutsjebane og sågar en svævebane som mødte os. Rigtig dejligt og havde det ikke været for moder natur der havde skruet ned til noget nær rigtige vintergrader i dag, så havde vi leget meget længere på legepladsen. Men pga den milde vinter så har jeg ikke fået indstillet de lange underbukser og vinterhandsker til mig selv endnu. Elias havde selvfølgelig masser af tøj på, hue og flyverdragt, så han morede sig gevaldigt.

Super legeplads til Stavnsholtskolen, det er rart at se på en offentlig skole, prioritering af lækre omgivelser og massere af plads til børnene. Jeg kender ikke til Stavnsholtskolens faglige ambitioner, men at man passer på de ydre rammer for børnene er positivt signal for mig.
Billede0042 Billede0041 Billede0039 Billede0038 Billede0036

Flot legeplads med svævebane ved StavnsholtskolenSocialTwist Tell-a-Friend

Lus - så har vi også prøvet det

"Nå det er sådan de ser ud."  .. jeg har ikke tidligere set lus i virkeligheden, og blev overrasket over hvor store og nemt genkendelige de er. Og så er der bare mange af dem.. på få minutter fandt vi 7-8 stykker som bare kravlede rundt i Merle's hår :-/

IMG_5208

Man kan nemt se æg og ekskrementer, bare ikke på sådan et normalt billede:
IMG_5209
Med en halsedisse hue om knolden så kan man begrænse smitten, for lusene hopper ikke. De kommer kun videre ved at bruge samme børster, sengetøj eller berøring. Og så overlever lus heldigvis kun 48 timer uden blod!

Så vi har vasket tøj og sengetøj næsten hele dagen, og været en tur på Lyngby apotek for at få et par Hedrin lusekure! Det er heldigvis nemt at behandle: smør håret ind og lad det sidde lidt over 1 time og vask det så ud. Og heldigvis er det et miljørigtigt middel mod lus, uden parafumer og parabener, så man behøver ikke undlade at bruge sådan en kur!

Når kuren er sat i gang kan Merle godt vende tilbage til børnehaven, og skulle der være nye lus om et par dage, så er det sandsynligvis gensmitning. For Herdrin lusekuren virker 97 ud af 100 gange :-)

Nu må vi se om et par dage!

.. nå ja, så er det selvfølgelig øv at skulle skrive rundt til hele den pukkelryggede for vi var jo samlet i går til Sara's fødselsdag.. heldigvis er det vist kun Merle som har haft lus, så det er nok fra børnehaven!  Mor og jeg er 7-9-13 også gået fri :-)  selvom mor er så paranoid at hun lige måtte tage sig en lusekur.. for det klør jo pludselig over det hele ik heheheh


Lus - så har vi også prøvet detSocialTwist Tell-a-Friend

Sunday, January 01, 2012

Ankelstøtte på 1. løbetur efter skaden - det virker positivt!

Efter at have styrket anklen og forbedret koordination og balance, fx. ved at skrælle kartofler eller vaske op mens jeg vipper op og ned på begge ben eller kun det skadede, så skulle jeg i dag ud på min første løbetur siden den alvorlige forstuvning ved omvrikning på Furesøstien i Hareskoven den 14. december.

Jeg brugte min nyindkøbte ankelstøtte.. og jeg er tilbøjelig til at give den en hel masse kredit for at turen gik forbløffende godt. Det er en støtte med snører, og tynde plastik plader på siden af anklen.  Der findes helt vildt mange forskellige typer braces og støtter til ankler, alt efter hvilken skade man har fået osv osv.. især på udenlandske websites. Men denne støtte kunne jeg hurtigt købe på min favorit løbewebshop www.loebeshop.dk. Den var ikke helt billig, kr. 400, men jeg havde den efter få dage og det var nent :-)

Selve turen gik fint, jeg skulle dog nok have holdt mig væk fra Nattegale skoven for selvom den er flad og har blød skovbund som jeg egentlig tog derned for at løbe på.. tænkte det ville spare lidt belastning i forhold til grus... ja så var den skovbund bare helt vildt mudret og det var ikke liiiiiiige det jeg havde brug for.

Jeg løb meget langsomt når der var noget teknisk svært..sving, mudder, skråninger osv.. Jeg løb fx. i store buer når der var sving og satte hele tiden fod i mudder og vandpytter i stedet for at forsøge at undvige.. Simpelthen hellere have mudder og våde fødder end at belaste anklen :-)

De første 600 meter var på fortorv, hvor jeg kunne varme forsigt op.. rullende løb fra hæl til tå, og mærke foden komme igang. Det var ligesom det blev bedre og bedre. Efter kort tid kunne jeg forsøge at sætte af med forfoden, hvilket gik fint. Jeg fik også hoppet lidt gadedrenge løb, det hele for at fornemme hvordan ankel havde det.

Ankelstøtten virkede bare perfekt. Foden er ligesom løst lidt fast i en rar position. Snørerne gør at hele anklen føles godt pakket ind. Og foden kunne nemt være i min Salomon XT Wings løbesko.

Jeg havde oprindeligt tænkt at løbe 3 km i blød skovbund, men det gik så godt at jeg løbe videre ud på Furesøstien.. som er grus, og ialt blev det til 7½ km, gennemsnit på 4m30s per kilometer cirka.

Nu her en times tid efter turen kan jeg godt mærke at anklen er øm.. men det føles ikke meget smertefuldt. Jeg tror det er ok belastning jeg har udsat foden for. Det gælder jo om ikke at tage for store skridt op at genoptrænings stigen.. for ellers skal man helt ned igen og jeg har jo et vigtigt mål foran mig.. Bornhold TRAILCAMP 2012 i starten af marts!! Jeg skal bare være så klar jeg kan blive.. for det bliver sjovt og mega hårdt!

Anyway, her er billede af støtten før og efter turen:

IMG_5081 IMG_5085 IMG_5087 IMG_5088



Anklen ser således ud efter turen:
IMG_5092
Og Merle som leger doktor og giver mig is på anklen efter turen.. dejligt med isposer :-)

IMG_5093 IMG_5095
Her er selve turen som Garmin GPS'en optog, lagt på Endomondo:

Nu vil jeg følge ømheden nøje de næste par dage, og naturligvis fortsætte med de små genoptræningsøvelser i hverdagen, fx vip og udstræk.. og naturligvis cykle til og fra arbejde når jeg har muligheden :-)

GODT NYTÅR!!!

Ankelstøtte på 1. løbetur efter skaden - det virker positivt!SocialTwist Tell-a-Friend