Ankelstøtte på 1. løbetur efter skaden - det virker positivt!

Efter at have styrket anklen og forbedret koordination og balance, fx. ved at skrælle kartofler eller vaske op mens jeg vipper op og ned på begge ben eller kun det skadede, så skulle jeg i dag ud på min første løbetur siden den alvorlige forstuvning ved omvrikning på Furesøstien i Hareskoven den 14. december.

Jeg brugte min nyindkøbte ankelstøtte.. og jeg er tilbøjelig til at give den en hel masse kredit for at turen gik forbløffende godt. Det er en støtte med snører, og tynde plastik plader på siden af anklen.  Der findes helt vildt mange forskellige typer braces og støtter til ankler, alt efter hvilken skade man har fået osv osv.. især på udenlandske websites. Men denne støtte kunne jeg hurtigt købe på min favorit løbewebshop www.loebeshop.dk. Den var ikke helt billig, kr. 400, men jeg havde den efter få dage og det var nent :-)

Selve turen gik fint, jeg skulle dog nok have holdt mig væk fra Nattegale skoven for selvom den er flad og har blød skovbund som jeg egentlig tog derned for at løbe på.. tænkte det ville spare lidt belastning i forhold til grus... ja så var den skovbund bare helt vildt mudret og det var ikke liiiiiiige det jeg havde brug for.

Jeg løb meget langsomt når der var noget teknisk svært..sving, mudder, skråninger osv.. Jeg løb fx. i store buer når der var sving og satte hele tiden fod i mudder og vandpytter i stedet for at forsøge at undvige.. Simpelthen hellere have mudder og våde fødder end at belaste anklen :-)

De første 600 meter var på fortorv, hvor jeg kunne varme forsigt op.. rullende løb fra hæl til tå, og mærke foden komme igang. Det var ligesom det blev bedre og bedre. Efter kort tid kunne jeg forsøge at sætte af med forfoden, hvilket gik fint. Jeg fik også hoppet lidt gadedrenge løb, det hele for at fornemme hvordan ankel havde det.

Ankelstøtten virkede bare perfekt. Foden er ligesom løst lidt fast i en rar position. Snørerne gør at hele anklen føles godt pakket ind. Og foden kunne nemt være i min Salomon XT Wings løbesko.

Jeg havde oprindeligt tænkt at løbe 3 km i blød skovbund, men det gik så godt at jeg løbe videre ud på Furesøstien.. som er grus, og ialt blev det til 7½ km, gennemsnit på 4m30s per kilometer cirka.

Nu her en times tid efter turen kan jeg godt mærke at anklen er øm.. men det føles ikke meget smertefuldt. Jeg tror det er ok belastning jeg har udsat foden for. Det gælder jo om ikke at tage for store skridt op at genoptrænings stigen.. for ellers skal man helt ned igen og jeg har jo et vigtigt mål foran mig.. Bornhold TRAILCAMP 2012 i starten af marts!! Jeg skal bare være så klar jeg kan blive.. for det bliver sjovt og mega hårdt!

Anyway, her er billede af støtten før og efter turen:





Anklen ser således ud efter turen:

Og Merle som leger doktor og giver mig is på anklen efter turen.. dejligt med isposer :-)


Her er selve turen som Garmin GPS'en optog, lagt på Endomondo:

Nu vil jeg følge ømheden nøje de næste par dage, og naturligvis fortsætte med de små genoptræningsøvelser i hverdagen, fx vip og udstræk.. og naturligvis cykle til og fra arbejde når jeg har muligheden :-)

GODT NYTÅR!!!