Sunday, September 04, 2011

Kender du nogen som kan lave en hjemmeside til en fornuftig pris

Når man som jeg til daglig arbejder med IT, så bliver man en gang imellem spurgt om man kan anbefale en måde at komme i gang med en hjemmeside til sit firma, altså hvilket CMS, template, blogsystem skal man vælge. Det er jo dejligt at folk mener de kan bruges ens viden, men jeg må så også være ærlig og tilstå at jeg ikke længere er 100% med.

Forleden fik jeg spørgsmålet igen:
Jeg går og 'ønsker mig' en ny hjemmeside til firmaet. Den som vi har nu, er en som indeholder en masse og som rent indholdsmæssigt byder på en masse for mange af dem som vi henvender os til. Men den trænger alvorligt til et facelift og til en løsning hvor jeg selv kan redigere i indholdet. Man bliver jo nærmest kimet ned af folk som hellere end gerne vil lave det, men det koster hurtigt 10.000-20.000. Tænkte, om du evt. kender nogen som laver det til en mere fornuftig pris... ? Det jeg skal bruge er jo ikke noget som er særligt kompliceret eller noget - skal ikke have webshob osv. men skal som sagt selv kunne redigere i indholdet. Derudover har jeg 'lært' at det skal være egnet for søgeordsoptimering men det skulle eks.vis Joomla og Wordpress være OK til som jeg har forstået det. Har også kigget bl.a. på de to systemer, men evner reelt slet ikke at komme i gang... :-)


Jeg sendte følgende svar:

Angående hjemmeside, så er er godt nok meget teknisk information på jeres website, det må være en stor udfordring men også spændende at kunne rådgive indenfor alt det.. puha :-)

Jeg hører ind imellem om præcis det du beskriver: en gammel website, mange vil gerne lave det for en god sum, men på sigt er rådgivning/vedligeholdelses omkostninger i tid og penge ukendt, og man vil egentlig gerne undersøge om det er noget man selv kan håndtere indenfor fornuftigt tidsforbrug.

1.
Jeg mener man skal overveje i hvert fald følgende:
  1. Har man (eller jeg) evner til huske alle overvejelser, eller vil man sikre sig at man ikke går glip af noget af det nyeste som måske kunne være vigtigt.
  2. Kan man definere og beskrive præcist hvad man ønsker lavet. Findes der design, skitser, noter, prototyper. Kan man beskrive/identificere sin behov, fx. skal der være blog fra medarbejdere/kunder/sælgere/osv, skal der være forum til kunder, skal der være helpdesk/ticket system, skal der være login system til kunder/kundedatabase, skal der være kundeloging integration til administration af kundeoplysninger, skal der være webshop, skal der være facebook/sociale medier integration, skal der være nyhedsbreve, chatsystem, support sider, skal kunder/andre kunne tilføje viden/artikler, osv osv.
  3. Kan der være tjent noget ved at bruge energi på at lave en prototype, hvorved man kommer igennem en masse overvejelser, og dermed måske hurtigere (færre dyre timer) kan få prof hjælp/vejledning.
  4. Er tiden man kommer til at bruge på website+løbende vedligeholdelse bedre brugt på andre ting, fx. koncentrere sig om det firmaet lever af.
  5. Er det vigtigt at man er topranked, skal der gøres noget aktivt for at øge synlighed ved søgninger (seo) eller kan man leve med bare at have en website som dog kan findes.
  6. Har man nogenlunde IT/design evner, altså kan man lære, læse og forstå eller bare prøve sig frem til det man vælger at ville have.
  7. Hvis man går i gang med det selv, skal man have nogle milepæle, identificere risikoelementer fx. tid, mennesker, penge, og være klar til at lukke ned eller rette ind efterhånden som man går frem, som et rigtigt IT projekt.
2.
Når man har været igennem undersøgelsen (af alle ovenstående overvejelser) kan næste skridt fx., være:
  1. Man vælger at gå ud med den oprindelige forespørgsel og få profeLinkssionel rådgivning, altså bedre end det jeg kan give her.
  2. Man tager undersøgelses resultatet med ud og søger nogle tilbud.
  3. Man samler indhold/tekst/billeder og laver en prototype selv, fx. via gratis https://sites.google.com/site/sites/system/app/pages/meta/dashboard/create-new-site (Der er business templates som er værd at overveje)
  4. Prototype valg skal baseres på de specifikke krav identificeret i 1.2, fx. decideret blog software som Wordpress, CMS content management system som fx. DotNetNuke, Joomla, TYPO3 eller Drupal, webshop som osCommerce,skal det være wiki baseret vidensdeling fx. Wikipedia, osv osv osv osv
3.
Det kan så ende med fx:
  1. Man køber det hele, turnkey system, inklusive priser for kommende vedligeholdelse og opdateringer, fx. x kroner per opdatering af webindhold og søge tilpasninger.
  2. Man køber noget nu, fast beløb og forhandler i fremtiden om pris for eventuelle tilpasninger.
  3. Man laver det hele selv, det vil sige nok med mindre godt SEO resultat end prof. Fx. skifter sites.google.com til at køre på eget domæne, så det ikke umiddelbart kan ses det er google.
  4. Man beholder eller retter lidt i det man har.
  5. Man finder en gratis/billig hosting udbyder der tilbyder det software man vælger at bruge, så man hurtigt kan komme igang uden installation af selve prototype software. Der er mange hosting udbydere der har templates, fx. baseret på TYPO3, Wordpress, Joomla, osCommerce, DotNetNuke, osv.
Så det afhænger af dine svar på de første spørgsmål, især om du vil/kan bruge tid på at lave noget selv... personligt ville jeg prøve at lave en prototype via google (2.3) og se om det overhovedet er vejen frem. Afhængig af det, så vælge om man skal betale sig fra det hele eller forsætte :-)

Hvis vi boede lidt tættere, så kunne vi jo bruge en dag på det sammen, men jeg tror du selv kan komme lang ved at gå i gang med prototypen (punkt 2.3)...

Hvis du skulle ende med at betale dig fra det, har jeg et par stykker som du skal have tilbud fra. For at kunne sammenligne tilbud skal du være meget præcis omkring hvad tilbuddet indeholder af pris for fremtidig service altså 3.1 eller 3.2 osv. Jeg ved faktisk ikke hvad prisen er for den slags her, men du kan fx. starte med at søge lidt på nettet, eventuelt kontakt dem her: http://www.modified.dk/ eller http://www.seosystem.dk/.

Bare ring hvis vi skal sludre om det,,, mail kan blive lidt omstændigt hehe.. men nu har du i hvert fald et udgangspunkt:-)


Tja... jeg får helt lyst til at beskæftige mig med internet igen :-)

Kender du nogen som kan lave en hjemmeside til en fornuftig prisSocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: