Wednesday, June 27, 2012

Musvåge syntes åbentbart jeg var lidt for tæt på

Musvågen eller hvilken rovfugl det nu var gav mig lige en overflyvning som advarsel,,, jeg syntes nok det var lidt spøjst med sådan et sus hen over hovedet bagfra... og nåede ikke rigtig at tænke videre over det før jeg blev decideret angrebet bagfra og lige oven i knolden!    jeg råbte og piftede af fuglen mens den fløj væk, og så fik jeg ellers fart på ..tror ikke jeg har løbet så stærkt på den strækning før :-)


Jeg har flere gange beundret og nydt hvor mange egern, musvåger, hejre, hjorte osv der er omkring Furesø, Mølleådalen, Farum Sø og Ravnsholt Skov, og jeg anser det for positivt at musvågen føler jeg truer dens domæne ved at løbe en tur på skovstien på sydsiden af Farum Sø.. så må jeg bare til at løbe med hat og briller i nakken :-)


Angrebet af musvåge ved Farum Sø sti 27. juni 2012 IMG_1211

Det var ikke helt samme sted som en anden løber blev angrebet af en rovfugl i slutningen af maj 2012, men alligevel ikke mere end et par kilometer væk. 

Efter jeg var blevet angrebet kiggede jeg lige på kilometer tælleren, og den stod på 8,88 ... så er det jo dejlig nemt at se på Strava GPS hjemmesiden hvor det var henne:
Angrebet af musvåge ved Farum Sø sti 27. juni 2012 kort


Næste gang jeg skal ud og løbe ved Mølleådalen eller rundt om Farum Sø så tager jeg kameraet med,, det havde jeg desværre ikke i dag

Fordi dette angreb var helt nyt for mig så er jeg næsten mere overrasket end ved mit cykel styrt forleden...og dog :-) anyway,, selvom det var noget af en forskrækkelse så kan jeg slet ikke vente med at komme ud i den fantastiske natur der er om Farum Sø, Mølleådalen, eller i Ravnsholt Skov


.. jeg føler netop at jeg er tættere på naturen, passer bedre på naturen og slapper af og oplever meget mere end hvis man fx. cykler på mountainbike... trail løb og skovløb som fx. Helvede i Nord ved Tisvilde er så fedt for krop og sind.. kan kun anbefale alle at komme afsted med det samme :-)   

Hvis man søger lidt kan det ses der er mange beretninger om musvåger der anbriber løbere ,, dog er det altid folk som løber alene.. og Naturstyrelsen har da også et par gode råd.. og heldigvis er de også enige i at det er fint at musvågerne forsvarer deres områder og territorie:

Ifølge Naturstyrelsen er det ikke usædvanligt, at løbere bliver angrebet af musvåger. Det er især i musvågernes yngletid, at den forsvarer sit territorium mod fjender og konkurrenter. Og løbere ser musvågen altså som en fjende.
"For at undgå at blive angrebet af en musvåge, kan man sørge for at løbe flere sammen, eller gå roligt på den strækning, musvågen forsvarer. Du kan også løbe ad en anden vej. Sæt 'øjne' i nakken, f.eks. ved at tegne to øjne på en kasket og tage den omvendt på, så de kigger bagud. Honningsamlere i det fjerne østen bruger denne metode til at undgå tigerangreb," lyder det fra Naturstyrelsen, som desuden oplyser, at der trods flere angreb mod løbere ikke er planer om at skride ind overfor de aggressive musvåger.
"Det er styrelsens lokale folks opfattelse, at musvågerne skal have lov at være i skoven, hvorfor vi ikke skyder eller på anden måde fjerner disse territoriehævdende fugle," lyder det.
Tilbage er nu kun at overveje om man skal have en frisk stivkrampe eller det lille hak ingen betydning har.. hmm tror jeg lader det være .. gider ikke alt det ventetid og besvær hos læge osv :-)

Musvåge syntes åbentbart jeg var lidt for tæt påSocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: