Thursday, July 23, 2009

Cykel transport øv - kuffert og ikke trailer til næste Velotours bus tur

Øv øv øv... hvor er det bare ærgerligt.. en helt ny cykel købt 3 uger inden bjergcykel tur til Frankrig.. og så får den en mega transport skade efter lidt over 24 timer i Velotours bus cykeltrailer!!

P7040184

Standard forsikringen dækker ikke
Nu tror du måske at "arh hvor synd, men det dækker Velotours eller din egen forsikring vel bare". Tjaaa... man kunne måske forvente at Velotours havde en forsikring der dækker den slags, når man tænker på at de faktisk kører rundt med måske 50 cykler som hver snildt har en gennemsnits stel pris alene på over 10000 kroner!

Men når man tænker over det så ville en sådan forsikring nok være rasende dyr at have for en rejsearrangør som Velotours. Hvis der overhovedet er et forsikringsselskab som ville tage opgaven.. under alle omstændigheder ville det øge prisen for rejsen gevaldigt! Så man kan ikke rigtig bebrejde Velotours at de ikke har forsikring.

Undgå cykel transportskader
Så vi sætter altså de her dyre cykler ind på en cykel bus trailer, hvor de skal stå hele vejen til Frankrig Alperne, Spanien Pyrenæerne, Italien eller hvor man skal hen. For at undgå lignende skader i fremtiden vil jeg foreslå Velotours eller andre arrangører tager følgende tiltag:
  • Gør jeres rejsende cykelfreaks tydelig opmærksomme på at transport skader er eget ansvar. Det giver mening, men hvis folk ikke ved det, så er de måske ikke så omhyggelige med at sætte rørisolering eller graffatape omkring stel, fx. hvor cyklen spændes fast!

  • Gennemgå trailerens bånd/spænder inden cyklerne sættes op. Hvis der kun er ET spænde til at holde stellet i bøjlen, så kontroller at spændet er i god stand og ikke kan løsne sig. For hvis cyklen løsner sig begynder cyklen at stå og vippe/vugge/gynge i bøjlen, med risiko for en stel skade! Brug altid mere end ET spænde så hvis eet løsner sig, så holder det andet måske stadig cyklen fast!

  • Bøjlerne til stellets skrå rør skal være højere oppe end ned ved kranksættet! Vinklen bliver ellers for spids og cyklen løsner sig nemmere ved vip eller gynge fra side til side.

  • Bøjlerne skal have nye stof foringer en gang i mellem.. der må ikke være "næsten synligt metal" .. :-(

  • Please vær meget omhyggelige når i sætter cyklerne i bøjlerne. Eller lad folk selv gøre det. Man lader jo helst arrangørerne sætter cyklerne fast fordi man med rette antager at de er bedst til det. Når det så går galt ærger man sig gul og grøn over man ikke selv spændte cyklen fast, eller i hvert falt kontrollerede at det var gjort ordentligt!!

Tjaaa.. som Jens Kasler så rigtigt fra Velotours sagde det "der er ingen forsikring der dækker det... deter godt nok brandærgerligt".. det har han helt ret i og jeg ærger mig meget! ... over jeg ikke så at foringerne på bøjlerne var meget slidte, at vinkel var meget spids, at der kun var eet bånd rundt om stellet... og at jeg ikke havde sat gaffa tape rundt om under skrå røret inden fastspænding!



P7050224

Er cykel stadig i forsvarlig stand?
Det var en kanon tur til La Marmotte 2009 cykel motions løbet, men det var en rigtig stor streg i regningen at min til formålet indkøbte bjergcykel nu muligvis skal have nyt stel! Jeg havde regnet med at den cykel kunne bruges til bjergture i maaaaange år fremover.. for det er jo nærmest kun et par uger per 1-2-3 år at den kommer til at skulle bruges!

Det er noget lort at det er en ridse på en let tynd aluminium bjergcykel stel... faktisk en så dyb ridse i skrårøret lige over kranksættet at jeg er nervøs for om stellet kan holde meget længere :-( det er jo en grim risiko at køre ned af bjerge med op mod 90 km/timen når stellet er skadet!!!

Endnu et skadet stel på hjemturen
For det ikke skal være løgn så lykkedes det desværre at ødelægge endnu et stel på hjemturen!

Altså man skulle jo tro de ikke pakker cyklerne omhyggeligt nok, eller ikke kigger godt nok efter at bøjlerne er for slidte til at bruge til at spænde cykler fast til 24 timers transport.. det virker i hvert fald underligt at 2 stel bliver skadet på samme tur!

P7060263


Cykelkufferter
Siden skaden med cyklen har jeg overvejet at købe en transportkuffert. Som kan bruges til flytur, egen transport til Alperne, eller måske til bustur fremover.

Heino har en stiv/hårdplast cykelkufert til kr.1999. I følge butikken vejer den ca. 10-12 kg uden cykel, selvom websitet siger under 10 kg. Målene er 30 bred * 87 høj * 117 lang. Højden er en del mere end normale kufferter og den virker bare stor og klodset!

Hos cyclingshop.dk har de en cykelkuffert i hård plast med mål 30 X 80 X 120, og i følge e-mail så vurderer de vægten uden cykel til ca. 15 kg. Man kan komme forbi deres butik og se den, og den koster kr.1895. Den ligner mere en normal kuffert, og er 7 cm lavere. Jeg vil gætte på den er nemmere for flyselskaberne at acceptere.

Cykel transport øv - kuffert og ikke trailer til næste Velotours bus turSocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: