Monday, October 03, 2011

0,01 kWh strøm per kaffekop med espresso maskinen

For næsten en måned siden havde vi en solcelle rådgiver forbi for at gennemgå mulighederne for at få etableret et solcelle anlæg. Vi har jo et stort elforbrug pga gammel plasma 42 tommer fjernsyn, spotlamper (som dog for de fleste er diode spare spots), computere, kaffemaskiner, gulvelvarme i badeværelse, osv osv.


Rådgiveren gik rundt og kigge for at finde forklaring på at vi har et elforbrug der ligger lidt over 10000 kWh per år. Vi har fx. en del sparepærer, ingen kummefryser, men dog spot pærer og 2 fjernsyn.

MEN da han så vores Siemens espresso automatiske kaffemaskine udbrød han straks: "AH der har vi synderen! En kop kaffe på den maskine, med standby og det hele koster ca. 0,80 kWh" WHAT..der fik jeg et chok,,, kunne det nu også passe...jeg kiggede på maskinens statistik og med lidt under 2000 bryggede kopper på omkring 1½ år, så bliver det ca. 1000 kWh per år!

Til sammenligning mente han at en kop kogt vand til frysetørret kaffe neskaffe koster omkring 0,20 kWh. Hmmm...

Frem med kWh måleren
Jeg kunne som sagt ikke få det til at passe at vores kaffemaskine skulle bruge så meget strøm. Så jeg lånte en strømmåler af min kollega, og havde en på maskinen under opstart, opvarmning, brygning af en kop kaffe

IMG_2123

Efterfølgende lod jeg kaffemaskinen så tændt indtil den slukkede sig selv, og næste morgen tændte jeg den, med opvarmning, jeg lavede den mindste kop kaffe man kan lave på 25 cl. og igen viste måleren kun 0,01 kWh forbrugt. Jeg testede lidt videre et par dage, og det fortsatte.. PUHA altså ikke noget med 0,80 kWh per kop.. det var dog rart at høre :-) så kan vi trygt lade folk trykke løs også til fødselsdage og andre arrangementer.. det er dog så dejlig nemt!

IMG_2126




Elkedel til kogning af vand bruger i snit 0,10 kWh
Vi lavede samme måling af kogning af vand til nescafe. Der prøver vi altid at bruge så lidt vand som muligt, ca minimum som man skal putte i elkedlen, og det er lidt over en kop.

Sådan en kop vand bruger cirka 0,10 kWh strøm.. altså 10 gange så meget som espresso kaffe maskinen. Det kunne være man skulle anskaffe sig en qouker vand cooker... tjaaa måske .. for den har vist et standby forbrug, antageligt 0,50 kroner per døgn. Hvis vi antager Katja laver 3 kopper kaffe per dag med elkedel så bruger vi 0,3 kWh eller 0,60 kr hvis prisen er 2 kr/kWh. Men jeg ved ikke hvor meget strøm quooker bruger per kop, så der mangler lidt i regnestykket :-)

Solcelle historien
Forresten, solcelle anlægget er stadig til overvejelse, da vores hus ikke har optimal placering i forhold til syd, og tagfladen er lidt for skrå. Et anlæg til produktion af ca. 6000 kWh per år vil fylde hele vores tagflade, altså ingen plads til skråvinduer som vi ellers gerne ville have et par af. Men nu må vi se.. det er en god ting at bruge sine penge på i disse tider, da renten er så lav og det er svært at tjene penge på fx. aktier.

LAFT energy var forbi den 5. september, men jeg har endnu ikke fået et tilbud fra dem selvom det er næsten en måned siden at de også var ude og lave præcise målinger... de har nok travlt pga meget solcelle medieomtale og de pt høje skattefordele.

Solaropti var meget hjælpsomme og gav en hurtig forklaring på det meste:
  • huset ikke helt mod syd
  • 45 grader hældning(skal helst være lavere når det ikke er lige mod syd)
  • el forbrug på over 7500 kWh per år
  • anlæg leverer 6465 udaf installeret 7840 kWp
  • 165000 for golden.... og 180000 for Saint Gobain.. inklusive montering som er ~25000
  • Leveringstid 3-4 uger, opsætning på 3-4 dage
  • De varetager godkendelser, tilslutning til elnet og information til DONG.

0,01 kWh strøm per kaffekop med espresso maskinenSocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: