Nymodens kaffemaskiner er som små computere.. eller rettere som en vaskemaskine, et køleskab eller lignede.. for når kaffemaskinen ikke virker så skal der professionel hjælp til.
Nu for eksempel vores gode gamle Siemens Surpresso S20 espresso kaffemaskine som pludselig giver kliklyde når man tænder den.. det lyder næsten som en defekt harddisk der ikke kan starte op! Alle lamperne blinker i displayet.... hvad gør man så?

I de almindelig kaffemaskiner skal der jo bare dryppe vand ned i noget kaffe, problemerne begrænser sig næsten til varmepladen eller tilkalkning. Nu koster det rask væk 780 kroner (sikkert plus moms) at få Bosch Siemens hvidevare service(BSH) til at undersøge hvad der er galt, for derefter kan de give en pris på hvad det vil koste at lave kaffemaskinen .. ÆV
Så der midt i min 3 ugers barsel havde jeg ingen kaffemaskine,.. det er da vildt uheldigt!! Jeg kom i gang med stempelkande kaffen, men det er slet ikke så godt.. meget sværere at dosere styrken, og jeg synes jeg bruger alt for mange kaffebønner til ganske få kopper kaffe.

Køber nyt i stedet for reperation
Nå det dermed kan komme til at koste et par tusinde kroner at få maskinen lavet, så vil jeg hellere have den nye model. Siemens giver tilfældigvis kr.800 rabat hvis man køber inden 30. juni 2010, hvis man vel at mærke køber en speciel modeltype.
Nu har vi så fået den nye model.. og den er godt nok flottere, larmer mindre, kan lave mange typer kaffe med mælk (latte, capuchino osv), espresso delen skulle være bedre, og har endnu mere elektronik end den gamle. Kan fx. vise klokken og hvor mange kopper kaffe man har brygget....men i bund og grund laver den bare lige så god kaffe som den gamle maskine ... og det er godt nok en god kop kaffe :-)

Flere bønne beholdere??
Nå de nu alligevel har lavet så meget smart og nyt så synes jeg godt de kunne have lavet 2 eller flere beholdere til kaffebønner.. så man nemt kunne vælge mellem flere bønnetyper.
Selvom det så ikke er lige til at skifte bønnetype, så vil jeg alligevel prøve nogle nye bønner næste gang. De næste hele kaffebønner tror jeg skal være fra Risteriet.. som sender gratis fragtfrit hvis man køber for over 300 kroner. De har nogle økologiske bønner jeg gerne vil prøve til omkring 250 kroner kiloet.. det er godt nok dobbelt pris i forhold til de Cellini Caffe bønner fra Metro som vi er vældig glad for.. nu må vi se om det er pengene værd :-)

UPDATE 9. august 2010 - filter skal skiftes!!
Nu melder maskinen at filter skal skiftes om 19 kopper, så mig i gang med at søge.
Vand filter TZ70003 til den nye Siemens kaffemaskine koster kr.115 hos leverandørens online shop. Det er jo mange penge hvis vandfilterpatron skal skiftes allerede her efter 2 måneder, eller 210 kopper kaffe uden mælk og 1 med mælk.
Samme filter fandt jeg til kr.91 hos redcoon.dk, en butik jeg ikke kender, men de findes på trustpilot og er nævnt i artikel fra oktober 2009 hvor redcoon åbnede deres danske webshop. Det ser i øvrigt ud til de også har originale pakker med rensetabletter og lignede rengøringsprodukter. Jeg har det meste allerede, men jeg vover pelsen og bestiller et par filtre plus andet godt vi lige mangler.. for at se hvordan redcoon.dk service er. Det lader til man skal betale 59 i fragt (plus 7,50 kroner forsikring) hos redcoon, mod samlet 62,50 hos www.siemens-eshop.com.
Sjovt nok havde pixmania.com butikken ikke disse filtre.. ærgerligt for der har jeg ellers været tilfreds med at handle for eksempel elektrisk tandbørste.
Vandets hårdhed og kalkindhold
Hvis det er en fast værdi at filter skal skiftes efter 230 kopper og ikke fx. skyldes vandhårdheden her i Glostrup, så koster det cirka 50 øre per kop kaffe!! På maskinen har jeg sat hårdheden til 4 hvilket også var standard indstillingen, og betyder meget hårdt vand. Vandet er meget hårdt i Glostrup Hvissinge Fuglekvarteret området, så det er en god ide at beskytte og vedligeholde, rengøre og afkalke sine kaffemaskiner så godt som muligt.

0 kommentarer:
Post a Comment