Saturday, June 27, 2009

Sundt postevand på usunde flasker?

Så blev det alligevel for meget med pant på vandflaskerne.. vi er nu på postevand... med brus :-)

Hjemmelavet danskvand

Men inden vi er endt her, så har vi været en tur rundt om et eskalerende forbrug af købe-dansk-vand!

Fra sodavand til købevand til danskvand
Det hele startede for en del år siden, da vi ville stoppe vores ekstreme forbrug af sodavand, typisk en 1½ liter per dag.

Så vi skiftede fra stort forbrug af sodavand, til at købe en hel del 2 liters danskvand flasker (dem fra Netto med eller uden citrus), og købe rigtig meget almindelig vand på flaske. Det var ligesom nemmere at drikke vand når det stod på købeflasker i køleskabet.. det føltes bedre end at tappe fra hanen!

Pant på vandflasker = mindre vand købt = mindre vand drukket
I mange år slæbte vi vand på flaske op i lejligheden på Amager, siden til huset i Glostrup! Og ud røg flaskerne efter brug.. sådan gik det i mange år, men så kom der som bekendt pant på vandflaskerne og nu skulle de gemmes ...

Så gik det som jeg frygtede, vi gad ikke købe vand på flasker fordi vi skulle gemme de tomme og aflevere dem.. Det resulterede i at vi drak mindre og mindre vand, og mere og mere saftevand! Altså det med at tage vand fra hanen og bare drikke det ligger ikke naturligt for i hvert fald kvinderne her i huset.

Når der ikke var vand i køleskabet, så drak vi de danskvand vi havde i køleskabet, eller vand fra hanen blandet med saftevand.. stadig på flasker!

Koldt vand fra hanen i et glas duer ikke - endnu
Nå men vi købte mere og mere danskvand på 2 liter flasker, og der blev drukket meget saftevand.. Begge dele skidt, der kom mere sukker indebords.. og vi slæbte flere og flere danskvand hjem, som også skulle returnes efter brug!! Suk..

Så var der kun een mulighed tilbage hvis jeg vil have familien til at drikke mere vand.. nu når vi endnu ikke få os selv til at drikke det direkte fra hanen og ned i et glas eller flaske. Det tager nok flere år før vi kan det.. men jeg håber vi er på vej med en mental ændring af det :-)

Så løsningen må være at lave postevandet om til noget sundt som folk vil drikke: lav postevandet om til danskvand.. wupti.. det er jo opfundet for mange år siden... så nu er vi de lykkelige indehavere af en god gammeldags Sodastream maskine .. med lidt nyt design godt nok :-)

Min frygt med danskvandsmaskinen, eller sodavandsmaskinen, er netop at forbruget af sødet danskvand stiger! Men indtil videre styrer vi det nogenlunde og vi får drukket rigtig meget danskvand i varmen :-)

Flaskerne skal udskiftes hvert 2. år
Noget som kom bag på mig, er at at vandflaskerne som skal bruges til maskinen, har en udløbsdato.. typisk udløber de om 2 år, og skal smides ud i efteråret 2011. . det giver måske mening da de udsættes for tryk, ligesom almindelig plast pantflasker nok også skal udskiftes efter nogle års rotation i markedet! Det var bare ikke en udgift jeg var forberedt på.

Investering og løbende udgifter
Hvis jeg laver lidt hovedregning på pris og tilbagebetalingstid, her kun et par uger efter vi er startet, og uden at kende vores forbrug helt præcist:

1) Tidligere forbrug af købe danskvand på, lad os sætte det højt: lidt under 2L hver dag ~ 50 L per måned.

2) En kulsyre ombytning koster kr.89 som rækker til 50-60 liter hvilket jo faktisk er så højt som ~1,75 kroner per liter, eller forventes at række til lidt over en måned.

3) I Netto/Føtex koster 2L danskvand kr.5,50-6, og 25 styk per måned er ~kr.150.

Altså kun omkring 60 kroner sparet per måned!

For at ombytte patroner skal vi nok bruge lidt penge på fragt eller benzin, det ved jeg ikke endnu, så det kan gå hen og blive en meget lille besparelse per måned :-)

Hertil skal vi så regne med at indkøb af ekstra plastflasker, som jo altså kun holder i 2 år:
kr.129 for flaske med metalbund
kr.49 for flaske med plastbund

og engangs indkøb:
kr.999 for selve maskinen og 2 flasker
kr.249 for ekstra kulsyre patron så vi har en ved ombytning
...
Det er altså ikke for besparelsen at vi er skiftet til dansk vands maskine, det er på grund af bekvemmelighed og ønske om mindre sukker og mere vand .. nu må vi så se hvor tit vi skal ombytte kulsyre flasker og om det bliver smadder irriterende. Jeg ved man kan ombytte via forsendelse, hvilket måske er ok nu hvor døgnposten fungerer glimrende. Ellers må vi køre en tur til de forretninger som tilbyder ombytning i åbningstiden :-)

Det sunde postevand ødelægges af usunde plastflasker?
Anyway, jeg håber plastflaskerne fra Sodastream er af god kvalitet, som ikke afgiver hormon forstyrrende stoffer. Gode flasker betaler vi gerne lidt ekstra for... det er jo det vand vi drikker så meget af, og det står da lidt i køleskabet inden vi drikker det.

Selve postevandet i Danmark, i hvert fald i Glostrup, skulle være sundere end det som fragtes rundt i plastflasker fra næsten hele Europa.. men vandet er nok slet ikke problemet... det værste er plastflasker generelt eller bestemte vand beholdere som er mistænkt for at have problemer med hormon forstyrrende stoffer...

Det kan være jeg skal høre Sodastream - hvad de gør for at sikre deres plastflasker ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer!!!

Og samtidig skal jeg nok lige høre fitnessdk eller andre producenter af cykelflasker.. for de flasker har jeg en tendens til at bruge som sutteflaske med vand, næsten døgnet rundt!!!

Politikken havde en artikel om hvordan man kan være næsten sikker på at plast ikke indeholder Polycarbonat som afgiver "bisphenol A": den lille trekant må ikke have 7 tal i sig, og der må ikke stå PC under trekanten. Men det er ikke nok til at være 100% sikker :-/

... nu skal jeg have mig et glas vand .. direkte fra hanen ned i et glas... puha man tør jo ikke andet efterhånden...

Sundt postevand på usunde flasker?SocialTwist Tell-a-Friend

2 kommentarer:

Rene said...

Da vi flyttede herover drak vi faktisk vand direkte fra hanen selvom det smager ad h til i forhold til vand derhjemme. Sidste efterår købte vi så en 2½ gallon vand flaske/dunk i supermarkedet og så begydte vi at købe dem. I Maj i år besluttede jeg mig for at det måtte være slut med alt det plastik selvom vi også recycler her. Så vi købte en brita vandfilter kande hvor filteret holder i ca 2 måneder eller 50 gallon. Det tager den grimme smag. Vi er også stoppet med at putte vand i køleskabet. Jeg har hørt at det er dårligt for fordøjelsen at drikke koldt vand for det trækker mavesækken sammen så indholdet ryger for hurtigt i tarmene. Det er en vanesag at drikke vand der har stuetemperatur.

J said...

Kan ikke være mere enig - det er en vane! Jeg kan fx nemt drikke lunkent vand fra min drikkedunk, og somme tider synes jeg vandet smager bedre og af mere når det ikke er koldt :) den fornemmelse kender de fleste også når det gælder en god øl ik heh

Godt træk med det vandfilter... det skal jeg huske, det bliver måske det næste vi skal prøve i vores strive for rent og sundt vand her i Glostrup!

Take care over there!!