Wednesday, September 01, 2010

Økologisk Høstmarked - en ny familie udflugt tradition?

De sidste par år har vi hygget os rigtig meget med familie og børn til Køernes Økodag, men vi er aldrig rigtig kommet afsted til Økologisk Høstmarked .. der har altid været noget i vejen. I år blev jeg så endnu en gang mindet om arrangementet (i øvrigt via mit ugentlige favorit nyhedsbrev fra Havenyt.dk) så nu tænkte jeg, at vi skulle starte en ny tradition for familien?


Ligesom med Økodagen (som i øvrigt ikke har en dato for 2011 endnu desværre!) lader der til at være aktiviteter som leg i halmballer, klatre på traktorer, boder med økologisk varer, og mulighed for at komme tæt på køer, høns og andre dyr på bondegården.. børnene elsker det!

Man kan se oversigten over gårde som holder åbent hus til Høstmarkedet, fx. Stengården i Høvelte/Birkerød, Falkenhøjgård også i Birkerød, eller Grantoftegård i Ballerup, typisk har de åbent både 4. og 5. september fra klokken 10 til 16.

Der er stor forskel på hvor mange slags dyr, fx. får, svin, køer, og hvad gårdene har planlagt af aktiviteter, så kig på oversigten.. uanset hvad så ser det bare rigtig spændende ud, fx Stengaarden i Høvelte tæt på Farum [http://findvej.dk/Høveltevej%2040,3460]:

Beskrivelse:
Stengården er et familielandbrug i det smukke Nordsjælland, som har været drevet økologisk i 12 år. Vi har en meget blandet produktion med æg og grønsager som det vigtigste. Hele gårdens produktion sælges direkte til forbrugerne i vores gårdbutik, som også forhandler mange andre økologiske produkter.

Program:
Høstmarkedet er en hyggedag for alle, hvor vi viser gården frem og giver smagsprøver på nogle af vores varer. Der vil løbende være markvandringer med landmanden, hvor man kan komme med ud og se grøntsagerne, komme tæt på hønsene og køerne på marken, og spørge om hvad som helst. Gårdbutikken og caféen har åben, og der kan købes kaffe, kage m.m. For børnene vil der være halmlegeplads, opgaveløb og hønseklatningslotteri.



Økologisk Høstmarked - en ny familie udflugt tradition?SocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: