Thursday, February 17, 2011

Wirsbo gulvvarme sensor stoppede med at virke

Vores Wirsbo gulvvarme styring har bare kørt uden problemer, man lægger ikke rigtig mærke til det, man sætter bare temperaturen på de trådløse sensorer i de forskellige rum.. så tilpasser det hele sig.


Ingen varme i Merles værelse
Men så forleden begyndte tal 5 på styringsenheden ved gaskedlen at blinke. Og der blev meget koldt i det rum som passede til 5-tallet.. Merles værelse.

Ved på kontrolenheden ved kedlen at klikke frem til sensoren kunne jeg se at der var en værdi "Timer 0" hvilket på de øvrige rum stod til 4 eller 3. Det viser sig at være værdien for signalstyrken fra den trådløse sensor: 4 er fin forbindelse og 0 er ingen forbindelse... altså nærliggende at tro batteriet i den trådløse sender var dødt.

IMG_6929

Specielt Litium 3,6 volt batteri
I Wirsbo Genius Uponor manualen fra 2004 står der på side 12 at man skal bruge et specielt Lithium batteri 3,6 V 1900 mAh til rumtermostaten. Umiddelbart kan en google søgning antyde at de batterier skal koster måske 150-200 kroner selv hos lavpris vvs online forhandlere.

Jeg fandt dog et meget billigere Litium batteri 3,6 volt 2600 mAh til under 50 kroner hos batteribyen.dk... billigt og det fungerer fint til termostaten..selvom det ikke er 1900 mAh:
3 stk. 1 stk. AA/ 3,6V lithium batteri for varmestyringer (AA- 3,6V- Lithium (Industri version)) á 38,95 - Ialt: DKK 116,85 + moms

Udskiftning af batteriet - ved at slette hele termostat og install igen
Ja desværre virkede vejledning på side 12 til udskiftning af batteri ikke. Jeg kunne ikke få sensoren i testfunktion som der står man skal: drej knappen op på maks og derefter ændre stilling på funktionsknappen. Så skulle den røde lysdiode bagpå, ved batteriet, blinke hvert 5 sekund, men det kunne jeg ikke få til at virke :(

Så det jeg i stedet gjorde var at slette termostat nummer 5 fra kontrolpanelet. Derefter installere som om jeg havde fået en ny rumtermostat. Det fungerede!

Udskiftning af en sensor er helt beskrevet i manualen, og var ret simpelt.. man skulle bare have et ganske almindeligt gammelt telefonkabel som kunne forbinde sensoren til kontrolstationen.

IMG_6927
IMG_6930
IMG_6932
IMG_6934



Nu virker sensor 5 igen, har sendestyrke 4, og efter et døgns tid var der varmt igen :-)

IMG_6936

Wirsbo gulvvarme sensor stoppede med at virkeSocialTwist Tell-a-Friend

21 kommentarer:

Thorkild Jacobsen said...

Hej "Familien"

Jeg har det samme problem med Wirsbo, og vil nu prøve med nye batterier. Jeg kan ikke finde den vejledning du bruger billeder fra på bloggen. Har du den i en scannet version?

Venlig hilsen
T. Jacobsen

J said...

Hejsa, det virker fint med fjerne enheden, skift batteriet, og tilføj så enheden igen som om den var ny.
Men jeg har kun fotograferet vejledningen som vist ovenfor. Hvis de billeder ikke er gode nok så sig lige til, så kan jeg scanne til en PDF fx.
mvh
Jesper

sti727 said...

Hej. Man kan blot kortslutte de to poler i stedet for at slette og geninstallere controlleren.
Man tager batteriet i controlleren ud og tager en ledning og sætter på de to poler. Herefter genindsættes batteriet og controlleren burde virke igen (virker det ikke så prøv et par gange mere). Vi havde to-tre controllere, der havde frosset display og mistet forbindelse (0 som beskrevet ovenfor), men fik det nemt løst ved at kortslutte...

Uffe Beck said...

Hej alle

Jeg har prøvet at kortslutte polerne - der hvor batteriet rører metallet i siderne.
Og så sætte batteriet i og dreje op på max og skifte fra nat til dag.
Der sker intet - ingen blinkende lamper eller reaktioner i displayet i styreboksen.
Hvis jeg ikke kan sætte den i test-mode, så hjælper det vel heller ikke at slette og oprette den igen i styreboksen ?

Mvh Uffe

J said...

Hej Uffe,
Hvis du ved at dit kabel virker, fx. at du har kunne slette og efterfølgende installere enhed med samme kabel, så kan det ganske rigtigt være sensoren er helt defekt.
Men ellers ville jeg prøve med et andet kabel.
Jeg har netop i går a) slettet en enhed b) skiftet batteri i sensor c) sat kabelet styreenheden d) sat kablet i sensor e) efter 3-4 sek kom den frem og foreslog den sensor nr jeg netop havde slettet.

Unknown said...

Tak for et godt indlæg, har lige bestilt batterier og håber det virker.
God weekend/efterårsferie ;)

Carmaleon said...

Dear friends, thanks for the post, however I have another problem. The thermostat is unable to link with the cable. any idea? do you know where can i bay a new/used thermostat?
Thanks ¡¡
carmaleon7@gmail.com

J said...

@Carmaleon: good question, if I find out I will post here of course. Please do the same.

Unknown said...
This comment has been removed by the author.
Unknown said...

Hej, jeg skiftede batteri og derefter virkede termostaten igen. Ikke noget med "nulstilling" af enheden.
Problemet jeg har nu er at signalstyrken er 3 men ingen varme i gulvet. Kan ventilen "hænge" og hvis ja hvordan får man den løs?
Hvad er telenummeret på Wirsbo/Uponor
mvh
Torben

J said...

@Torben: jeg kiggede lige på Wirsbo manualen, bagpå er der disse kontakt oplysninger.
Men domænet wirsbo.dk og website ser ud til at være nedlagt, så det kan være en dead end.
mvh Jesper

UPONOR WIRSBO A/S
BANEMARKSVEJ 2A
2600 GLOSTRUP
PHONE 43 45 37 97
wirsbodk@wirsbo.dk
www.wirsbo.dk

Filie said...

Man trenger en kabel med 6 ledninger - en RJ12. Den er helt lik i størrelse som RJ11 men har 6-polet ledning i motsetning til RJ11 som har 4-polet ledning.

Mads said...

Hej kan du hjælpe med hele installations vejledningen? Det er ikke det hele der er kommet med på billedet

J said...

Hej Mads, jeg har stadig hele vejledningen, kan godt tage mere moderne pdf scan nu til dags, har du brug for det stadig eller har du fundet andetsteds? mvh Jesper

Unknown said...

wirsbo genius

https://www.uponor.dk/vvs/services/hjælp-til-selvhjælp

4 stk. link nederst på siden:

> Afinstallation af én eller flere termostater
> Installation af én eller flere termostater
> Installationsvejledning
> Quick-installationsvejledning

Mette said...

Hej
Jeg er netop flyttet i lejlighed hvor der er Wirsbo genious gulvvarme. Fik ingen vejledning. Nu synes jeg her er blevet koldere. Den kontrolboks der er med 9taster på virker ikke. Den er død uanset hvad jeg trykker på. What to do?

Mette said...

Har nu fundet ud af at stikket åbenbart var hevet ud ..! Nu er der liv i displayet. Prøver at kigge på de links til vejledninger I har sat ind. Tak for dem i øvrigt. Meget rart at finde jeres blog, når man ikke lige ved hvad man skal gøre

Joan said...

Vi har en trådløs Wirsbo rumtermostat til Wirsbo genius som er stået af. I følge Uponor, så er denne type rumtermostat helt udgået. Er der mon nogen herinde der ved om man kan købe en anden type trådløs rumtermostat, som der er kompatibel med Wirsbo genius kontrolpanelet?

Mette said...

Er du sikker på at den er stået af? Den skal ikke blot have skiftet batteri? Jeg har lige bestilt batterier til mine. Skal forsøge at skifte dem i morgen

Joan said...

Ja, den faldt desværre på gulvet og displayet er frosset på samme temperatur både med og uden batteri. Den registreres heller ikke når man tilkobler kontrolpanel med ledning.

Mette said...

Ærgerligt. Prøv at lave et opslag i Facebookgruppen JegTilbyder.dk Jeg fik hjælp der.