Thursday, July 10, 2008

Mine første nattevagter med Merle vel overstået

Så er mine 3 første nattevagter vel overstået ... jeg havde Merle alene mens K var på "rigtigt" natarbejde, natten til tirsdag, onsdag og i dag torsdag :-)) Det er andet trin efter det nye liv er startet. Det næste trin bliver aften vagter ;-)

Det gik godt, generelt blev jeg vækket een gang omkring midnat, hvor jeg måtte ind til Merle mumzen. Der var hun begyndt at kravle rundt eller sidde op, og hun hulker lidt, indtil man tager hende op! Efter at have taget hende op, så falder hun til ro, man skal eventuelt gå lidt rundt med hende! Ellers kan jeg sidde stille med hende, eventuelt i gyngestol, og så falder hun til ro.. det er en dejlig fornemmelse at hun falder i søvn i ens arme!

Nå men jeg overvejede at lægge Merle tilbage i hendes seng, men hver nat valgte jeg at tage hende med ind til os selv. Det er det sikreste, ellers skal jeg op flere gange i løbet af natten, mens hvis hun er hos os selv, så hulker hun måske lidt og møffer og så kan man blot putte hende igen! Dovenskab, men også meget dejligt at se hende ligge der og sove.. hun er jo fantastisk sød :-)

På denne måde blev det meget nemmere end da vi sidst i maj begyndte at vænne Merle af med at skulle have mad om natten. Det skal hun jo heldigvis ikke nu, så det ender faktisk med at blive nogle okay nemme nætter. For næste gang hun vågner rigtigt er når hun vil op.. det er mellem kl. 6 og kvart i 7.. slet ikke dårligt.

Men det overrasker mig hvor meget krudt der er på Merle med det samme hun vågner... hun græder og vil op.. man skal være på med det samme! Der er ikke noget med at ligge og strække sig og lige vågne.. næ det tillader Merle mumsen ikke! .. op og lege, mad, tøj, bleskift.. jo alt det samme som alle morgenerne.. kender det jo fra de weekender hvor jeg er weekend-far ;-)

Så næste morgen afleverer jeg mumzen og så afsted på work. Jo jeg var lidt træt på jobbet, men det var ikke meget! Det blev jo faktisk til næsten en normal nats søvn.. trætheden skyldes nok ligeså meget jeg har sovet lidt let, og har leget hele morgenen :-)

Mine første nattevagter med Merle vel overståetSocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: