Thursday, May 29, 2008

Du er godt nok en strid banan hva?

Det er fyfy at bruge de ord ... en strid banan... Alle som så eller har hørt om Bjarne og Anni ved hvorfor! Men i nat synes jeg virkelig Merle var en strid banan! Hun ville ikke sove med mindre jeg holdte hende i mine arme og til sidst var det ikke engang nok at sidde og vugge hende..

Jeg ville ikke tage hende med ind til os, det er meningen hun skal vænne sig til ikke at blive ammet om natten! Så jeg vadede rundt i noget over en times tid hvor hun kun sov eller hvilede sig i få minutter af gangen. Og da fuglene begyndte at pippe, i øvrigt fantastisk dejligt, omkring kl. 4 så var hun lysvågen! Så stod vi op!

Angående Bjarne og Anni, den stride banan og "Er du mors lille dreng?", så er artiklen af Lars Høj utrolig informativ hvis man vil vide mere. Der var genudsendelse fra 1998 samt en opfølgende tv udsendelse for et par måneder siden, og Katja kunne godt huske den oprindelige udsendelse, for mig var det første gang jeg hørte om sagen!

Hos os er det blevet sådan at far bliver kaldt Bjarne hvis han glemmer de gode principper om opdragelse, pleje og pasning! "Nu laver du ikke en Bjarne vel?" Og mor bliver tilsvarende kaldt Anni! Det sker heldigvis næsten aldrig... det er skidt hvis min datter vokser op og kalder mig for Bjarne!

Du er godt nok en strid banan hva?SocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: