Nu var 2009 lige kommet så godt i gang med god træning 1. januar og så ville jeg forsætte stilen den 2. januar med første løbetur siden Julestjerneløbet.
Det var godt nok koldt, men solen var fremme, og jeg glædede mig.. desværre bliver det pludselig snevejr midt på ruten, og et par centimeter sne dækker stierne. Op af Herstedhøje kunne jeg godt mærke der var is under sneen og jeg løber ud i græsset for ikke at satse noget! Og det går fint!
Desværre går det fuldstændig galt på vej ned fra Herstedhøje, jeg skal krydse et lille stykke is, og jeg glider, men holder balancen.. dog kan jeg mærke at venstre knæ har betalt prisen... det gør med det samme ondt som i rigtig gamle dage.. den smerte som fik mig til at stoppe med at løbe da jeg var i starten af 20'erne.. damn! Dengang fik skaden mig til at starte med at cykle, for jeg kunne slet ikke løbe! Den gang var det vist en fodbold skade der satte hele udviklingen med det dårlige knæ i gang. Jeg sparkde vistnok i jorden og siden har knæet aldrig været det samme!!! damn .. fodbold er faktisk en farlig sport :-/
Nu frygter jeg at jeg skal stoppe helt med at løbe! Ved knæets vrid er der noget som har revet sig løst i venstre knæ. Der er en lille sort prik, og jeg kan mærke nogle spidse små bruskstykker... øv øv øv!
Her er den famøse tur på pulskurven:
Siden den 2. januar har jeg givet knæet ro, så jeg håbede virkelig det ikke var så slemt! Altså jeg har kun lavet spinning, motionsboksning og den slags.. så i dag ville jeg prøve... en løbetur med Merle i løbevognen, det har jeg ikke gjort siden september. Og det passede med at Merle ikke ville have sin middags lur, så jeg kunne løbe med hende.
Igen var det koldt, Merle fik flyverdragten på, støvler og en dyne i hver side og en over sig! Hun stoppede med at græde efter få sekunder og mit knæ gjorde kun lidt ondt!
Det var lige før jeg var glad.. knæet gjorde kun lidt modstand de første cirka 10 km.. jeg kunne godt mærke det, men det var ok. MEEEN så kom smerten! Efter at have været oppe på Herstedhøje og lidt på vej hjem, så gav knæet simpelthen op!!! Jeg kunne næsten ikke bøje knæet, smerten var stor, men psykisk var det meget værre at jeg vidste det var en skade jeg gjorde værre!!! jeg løb de sidste omkring 5 km ved kun at bøje højre knæ, og lade det venstre ben være strakt, så benet nærmest blev slæbt frem!!!
AAAAAAAARGGGGGGGGGGG det er så ærgerligt det her... nu ryger planerne med Helvede i nord i April hvor jeg ville have prøvet halvmarathon for første gang i 20 år, og jeg kan nok ikke få gang i vores adventure race planer hvor der er jo er lange treks og løb! Og hvordan skal jeg få gang i Triathlonen her til foråret, det havde jeg jo også planer med! Og Burresø Offroad triathlon, Eremitageløbet, Stjerneløbet osv osv... det hele ryger sig nok en tur :-( Og Merle elsker ellers vores ture, jeg havde planer om at hun skulle med når hun var frisk og ikke skulle sove!... øv øv øv
Nu giver jeg knæet et par måneders pause fra løb, jeg finder noget yoga at komme i gang med igen, ellers lidt forsigtig spinning og motionsboksning.. så vil jeg teste med lidt kilometer på løbebånd, så jeg kan stoppe med det samme det gør ondt, for ligesom at se status!
Jeg vil også høre min læge om det er noget der kan gøres noget ved. Det er simpelthen så bitter at være sat ud af spillet på grund af knæskade :-/
Jeg vil give knæet den pause det skal have, så må vi se om jeg kan nøjes med måneder eller år uden løb! Jeg skal i hvert fald ikke ud på noget længere end 10 km uden at have testet knæet grundigt på løbebånd! Og under alle omstændigheder vil hellere have et par års pause uden løb nu hvor Merle kun er 1½ år end når hun er 10! der håber jeg at være frisk igen i hvert fald!!!!!
Her er kurven fra i dag, det startede ok, men gik helt galt til sidst:
0 kommentarer:
Post a Comment