Saturday, April 25, 2009

Fjern de døde bambus som er gået ud - og pas på knæet

Knæet får ro
Siden mit knæ operation i onsdags har jeg holdt mig i ro selvom vejret har været fantastisk.. det er en pinsel ikke at kunne løbe eller cykle sig en tur! Især i dag lørdag hvor det er høj sol igen og 20 grader, og samtidig ved jeg at et par af drengene fra Frankrigs turen er ude og trille nogle kilometer... uh det knæ skal bare i orden hurtigst muligt!

Det var ligefør knæet var klar her lørdag morgen. Jeg har ingen smerter haft, men fredag aften synes jeg knæet klikkede hver gang jeg bøjede det. Derfor tog jeg ingen steder her lørdag!

Gamle bambus 
Men det gode vejr trak mig alligevel udenfor, så jeg kunne lige så godt få lavet noget, for eksempel fjerne de 2 gamle bambusser som var gået ud for et årstid siden.

Jeg kunne læse at folk foreslår bortsprængning, forrådnelse, fræsning, træk med et spil eller savning med bajonetsav. Men det gider jeg altså ikke.. jeg vil godt knokle lidt og klare det selv hvis det er muligt. Jeg synes det er noget af det som gør det rart at have hus.. altså når man kan stresse af i haven og få lavet noget samtidig :-) og det er kun godt hvis det er lidt hårdt heh

Spade og flækøkse
Første klippede jeg alle bambus af med en almindelig grensaks. 

Bambusserne står op af husmuren, så jeg skulle ikke grave så meget. Gravede rundt om, og godt ned under. Så hakkede jeg lidt med flækøksen så det ikke var alt for stort stykke bambus, og så kom de fri. 

P4250055

Det hele tog kun et par timer i det gode vejr, men jeg havde det også nemt fordi der har ligget lidt fliser på siderne af og under meget af bambusserne. De kunne ikke rigtig komme ned i dybden så mange steder, så i stedet har de bredt sig meget til siderne. Måske er det ikke helt så nemt hvis der ikke havde været fliser under :-)


Færdigt arbejde, ud med bambusserne

Forbindingen kom af
Med så meget støv så var det godt jeg endelig kunne gå i bad og få knæ forbindingen af. Nu var der alligevel gået 4 dage uden bad så jeg trængte :-) Det gik fint og jeg har fået et par nye plastre på:


P4250122

Og jeg spiser stadig mine Dexibuprofen Seractiv 300 mb, 3 gange om dagen, dog kun 2 i dag.

Fjern de døde bambus som er gået ud - og pas på knæetSocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: