Sunday, February 21, 2010

Hjemmelavet frøsnappere og the-birkes

Efter vi opdagede hvor nemt det er at lave hjemmelavede fastalavnsboller og frisk pasta, så fik vi lyst til at lave wienerbrød.. altså den slags hvor man folder dej og smør en masse gange og så tilføjer noget sødt stads..uuuhhmmm...

Mindst usundt wienerbrød?
.. det må være frøsnappere og tebirkes..de er søde, sprøde og, bilder jeg mig ind, ikke så usunde som snegle, chokoladeboller eller den slags. Man kan jo selv komme lidt groft mel i dejen .. eller i stedet for blå eller sorte birkes, kan man bruge sesamfrø.

Anyway.. jeg fandt en opskrift i min kones seneste baby/børne indkøb,.. en bog "Rollinger og Roulader".. En bog som allerede har givet et par dejlige middagsretter, og konen roser i øvrigt bogen løbende.. så det var altså der jeg lige kiggede :-)

Opskrift på the-birkes og frøsnappere
I bund og grund gælder det om at få lavet en bolle dej, lade den hæve og så rulle koldt smør ind i dejen. Rulningen er vigtig, det kan gøres med kagerulle, men jeg legede selvfølgelig med pastaplade rulleren.

Der er mange forskellige bolle dej opskrifter, du kan bruge den du holder mest af, fx. erstat mælken med vand og bruge mere eller mindre smør.. her er den dej opskrift jeg brugte i dag:
  • 50 gram gær (kun 25 gram hvis du lader dejen hæve natten over i køleskab/viktualiekælder ... huske plastfolie over skålen)
  • 2 dl lunken vand (jeg blander 140 ml koldt vand med 60 ml kogende, så passer det!) eller mælk.
  • 2 æg
  • 75 gram smør (som smuldres i melen sammen med saltet, og så røres og æltes det hele)
  • 1 tsk salt
  • 500+ gram mel
Dertil skal bruges noget sødt.. en ramonce... ikke det samme som til kanel snegle eller brunsviger, men en kold ramonce af 1 del sukker : 2 dele smør og eventuelt : 1 del revet marcipan :-) ælt det sammen og smør det over dejen, se nedenfor.


P2210027


Rulning og foldning af dejen
Det er egentlig simpelt, men man burde nok lave en video af det:
  • Rul dejen tynd, aflang
  • Skær 100+ gram smør i tynde skiver, læg dem på 2/3 af dejen
  • Fold den 1/3 uden smør ind over smørdelen
  • Fold den sidste 1/3 ind over.
Nu ruller du igen og gentager .. gerne mange gange og gerne med valser, fx. fra pasta maskinen. (Det bliver bedre hvis man ikke ruller så mange gange, se opdateret fremgangsmåde version 2). Der skal ikke smør på hver gang, det bliver for meget.

Hvis du ruller med pasta valser, så skal du rulle dejen meget tyndt inden du putter smør på og folder første gang. Og brug kagerulle lidt inden du putter det i valsen, ellers klumper det i din pastavalse :-) ... derefter kan du bare rulle igen og igen.. det giver the-birkes den velkendte lagvise inddeling! (Det bliver bedre hvis man ikke ruller så mange gange, se opdateret fremgangsmåde version 2)

Foldning og smøring med ramonce til the-birkes eller frøsnappere
Den sidste foldning skal foregå med ramoncen, for at der er noget dejligt sødt inde i frøsnapperen eller the-birkesne:
  1. Rul dejen aflang
  2. Smør ramonce på 2/3 af dejen... eller det hele hvis du skal have dejlig meget
  3. Fold de 2 ramonce dele sammen
  4. Fold den sidste 1/3 ind over
  5. Vend dejen rundt, nu er der 2 lag ramonce mod hinanden øverst og det vil give en dejlig hævning med sødt belæg indeni .. som man kender det :-)

P2210031
Nu skærer man dejen i the-birkes stykker.. gerne små, så er der nok til alle og man kan alligevel ikke spise så mange wienerbrød :-)

Vil du have frøsnappere, så twistes the-birkes en hel omgang, som en spiral, og trykkes lidt.. så nemt ik!

Pensl nu med sammenpisket æg.. eller mælk hvis du ikke har andet, og drys med birkes.. eller sesamfrø. og så 10-15 minutter ved varm ovn 200 grader... kig efter når de er gyldne!

Dejlig og hyggelig morgen med familien .. og det smager skønt!


P2210045

P2210037

Hjemmelavet frøsnappere og the-birkesSocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: