Sunday, April 04, 2010

Hjemmelavede the-birkes og frøsnappere - version 2

Nu har jeg forsøgt mig med hjemmelavede the-birkes og frøsnappere måske 3-4 gange, udfra den oprindelige gode opskrift og fremgangsmåde.


Det har været med blandet success, men de sidste par gange har jeg fundet frem til noget som er nemt, hurtigt og som virker, så nu synes jeg lige jeg ville skrive mine findings ned inden jeg glemmer dem..


DSCF1573

Dejen skal ikke være for våd
Tilsæt lidt ekstra mel hvis dejen er for våd. Den skal være fugtigere end pizza dej, men ikke så våd som spelt slaske brød for eksempel kan være.

Er dejen alligevel for våd når du skal rulle, så drys mel så det hele ikke klumper. Det ekstra mel du drysser er også med til at fremhæve lagdelingen, men det må naturligvis ikke være for meget drysset mel!

Pålægning af for meget smør
Når jeg skulle lægge smør på dejen, så brugte jeg for meget smør.. det blev alt for svært at rulle den foldede dej tynd. Det endte simpelthen med at smøret blev "rullet ind i dejen", altså ligesom en almindelig bolledej.. og det giver ikke den gode lagdeling som smager så godt.

Stryg eller smør et megt tyndt lag på, i stedet for at skære og læg tynde skiver. Ellers skal det i hvertfald være meeeget tynde skiver! Der skal ikke bruges mere end 70-100 gram når du smører, til den dej som er lavet af cirka 500 gram mel!


For meget smør:
P3270024

P3270028

Fold ikke dejen for mange gange
I starten foldede jeg dejen så mange gange at jeg ikke kan huske det. Jeg tænkte ikke over det, men det viste sig så at smøret simpelthen blev en del af dejen, det mindede altså bare om en bolledej, uden den skønne lagdeling af dej og smør.

Fold kun 3-4 gange, det giver fint resultat.

Brug kagerulle - pasta valser er ikke egnede
I starten syntes jeg også det var ekstra sjovt at bruge pasta valserne til at rulle med, men det blev rullet lidt for tyndt synes jeg. Igen blev smøret en del af dejen, istedet for lagdeling.

Hvis du har pasta valser som kan lave tilpas stor afstand så rul eventuelt med dem. Men husk også at rengøring af bolledej fra dine valser ikke er det samme som en tør pasta dej... jeg vil helt klart anbefale du blot bruger kagerulle.

Hvis man har rigtige wienerbrødsvalser, hvilket jeg ikke har eller er stødt på til min Kenwood major maskine, så vil jeg tro man kan få et rigtig godt resultat.. forudsat man har noget meget præcist tørt dej som kan rulles meget tyndt. Hvis det lykkes mig at lave noget sådan, så vender jeg tilbage, det er klart :-)

Brug mindre gær
Jeg er gået over til at bruge 25 gram gær til 500 gram mel. Også selvom det ikke hæver natten over.. hvor jeg nok vil anbefale helt ned til 10-15 gram gær.

De store mængder gær gjorde at the-birkesne hævede alt for meget inde i ovnen.. det blev ikke de dejlig flad og tynde frøsnappere som jeg ønskede. Så brug mindre gær, det vil du ikke fortryde.

For meget gær:
P3270031





Godt resultat med lille indsats
I dag gik det stærkt og resultatet blev helt fint,, dejlig sund, eller rettere mindre usund, wienerbrød :-)

DSCF1555

DSCF1572

Hjemmelavede the-birkes og frøsnappere - version 2SocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: