Sunday, February 19, 2012

Fastelavnsboller med flødeskum og syltetøj på 45 minutter

Vi havde helt glemt hvor nemt det er at lave hjemmelavede fastalavnsboller med flødeskum og syltetøj. Vi fandt den gode gamle opskrift frem og fulgte den til punkt og prikke:

  • 150 gr smør
  • 2 tsk sukker
  • 3 dL vand
  • 150 gr hvedemel - jeg brugte småkage mel som har lavt protein indhold
  • 4 mellemstørrelse æg
  1. Smør, sukker og vand skal koges op.
  2. Så piskes melen i med et almindeligt piskeris. Det skal blive en cremet dej som så skal køle lidt af.
  3. Så røres æggene i, et af gangen, med en elpisker.
  4. Så skal der laves boller af dejen, fx. med en tragt eller bare et par skeer som når man laver frikadeller. Over på bagepapir på en bradepande. Her lagde jeg mærke til det er vigtigt at der er afstand mellem bollerne da de ellers ikke får en skorpe som kan holde dem oppe, og så falder de sammen når de kommer ud af ovnen! UPDATE fra vores venners mor Birgit: efter bagning skal man lade vandbakkelserne stå i ovnen 30 minutter, sluk ovnen og lad være med at åbne den!
  5. Ingen hævning.. bare ind i forvarmet ovn på 220 grader i 25 minutter. De skal have god varme i god tid.. til de har en let skorpe..det smager dejligt og ellers falder de sammen!
  6. Ud af ovenen, køle lidt, og så ellers i med flødeskum+syltetøj ... eller kagecreme!


Eneste yderligere ny og vigtig viden er:

  • ovenstående giver cirka 18 fastelavnsboller
  • der ikke skal være mere end 9 på hver bradepande. 
  • 2 bradepander med 9 styk hver kan sagtens laves med 220 grader varmluft, varm ovn, 25 minutter
  • lad dem stå 10-15 minuter i ovnen. 
  • hurtig afkøling udenfor vinduet gjorde at vi hurtigt kunne skære dem over og spise dejlige friske nylavede fastelavnsboller med flødeskum og syltetøj :-)
  • hvis man kom kagecreme i, og lidt chokolade glassur på toppen, så har man en skøn chokolade wienerbrød bolle.Det må jeg prøve en dag :)

Og det var præcist så nemt! Skønt, nemt og dejligt, her en bunke billeder:

IMG_6778 IMG_6783 IMG_6784 IMG_6785 IMG_6788 IMG_6789 IMG_6790 IMG_6793 IMG_6795 IMG_6804 IMG_6809 IMG_6821

Fastelavnsboller med flødeskum og syltetøj på 45 minutterSocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: