Friday, September 05, 2008

DHL stafet - nu med ekstra meget grill-os, røg og stank

Så har jeg været til DHL stafet for første gang! Primær årsag for at være med er naturligvis noget hygge sammen med kolleger, og ikke bare fredagsøl, men noget sport :-) lige mig naturligvis!


Jeg var blevet advaret mod at starte for sent, på grund af meget grill røg, stank og os, fra de dele af ruten som går gennem teltområderne. Det synes jeg lød lidt overdrevet, lidt grill lugt og røg kan vel ikke genere.. Kenneth sagde også at det kun var på sidste del af ruten at man ledes gennem teltområdern... såååå det bekymrede mig ikke. Alligevel passede det mig fint at få start nummer 2 :-)

Men uha hvor det skulle vise sig at Kenneth fik ret!! alt for meget ret desværre... den sidste halvanden kilometer var gennem teltområderne, og der var vist også omkring 1 km tidligerede som gik gennem teltområderne! Og det var rigtig slemt med grill stank og røg!! puha.. især var det meget ubehageligt de sidste 1000 meter hvor jeg jo var lidt træt og hev efter vejret.. så der kom lige lovlig meget passiv rygning i form af grill, myggelys og fakkel røg med i købet!

Det var altså meget værre end jeg havde forestillet mig, men der var jo også helt vildt mange mennesker.. det var som en Roskilde festival, bare fyldt med grill røg og stank hheh 

Og det gjorde det nok ikke meget bedre at arrangørerne i år havde udvidet de dele af ruten som gik gennem teltområderne, her er hvad de skriver på hjemmesiden:
Rute
Ruten er meget publikumsvenlig. Langt større dele, end tidligere år, løbes ind igennem teltbyen, så løberne kan få større opbakning fra holdkammeraterne og publikum. Se ruten her>
Hmmm... det var i hvert fald i overkanten!!

Men ellers var det da sjovt nok at løbe... og i øvrigt rart med kilometer markeringerne.. de manglede for eksempel da jeg løb Glostrup Park Stafet. I Glostrup kunne man give den fuld gas.. mens til DHL kan man naturligvis ikke løbe så hurtigt som man gerne ville.. det er der for mange sving til, for mange mennesker på ruten - folk som jo pludselig stod i vejen, enten fordi de stopper op eller bare klumper sammen i et af de mange sving :-)

Anyway, her er pulskurven for løbeturen, fra jeg modtog stafetten og til jeg afleverede staffetten.. omkring 19 minutter:
pulskurve-løb-dhl-sfafet-5km-tur2-onsdag-20080903

selvom det var hyggeligt at snakke, få en bid brød, en dejlig fadøl og lidt papvin.. så skal jeg ikke løbe DHL mere.. der må findes andre muligheder for hyggeligt samvær med kolleger og venner.. også noget sportsligt :-))

Så vil jeg helt klart anbefale at man dropper DHL og tager til Glostrup Park stafetten som jeg løb for et par uger siden! Der er slet ikke samme grillstank, og stadig masser af øl, pølser og hygge, midt i Glostrup i Solvangsparken [http://findvej.dk/N%F8rreAlle,2600]. 
Man løber ud af parken, og rundt om parken, så rundt en gang til og ind i parken igen. I parken og på Nørre Alle står folk og hepper så der er masser muligheder! Meget bedre end DHL efter min mening :-)

DHL stafet - nu med ekstra meget grill-os, røg og stankSocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: