Saturday, October 10, 2009

Bagesten til pizza, flute, boller og italiensk franskbrød

Bagesten vs. bradepande
I sommers fik vi jo endelig købt os en bagesten , og har i længere tid brugt den til at bage flute, boller og speltbrød. Det har virket fint, men var egentlig ikke den revolution som vi måske ventede. Inden vi havde en bagesten satte jeg blot en flad bradepande ind i oven, cirka 230-250 grader, så når brødet kom ind så var der meget varme - næsten samme effekt som en rigtig bageplade :-)

Træspatelen er genial
Sjovt nok var den største forbedring at jeg nu havde en træspatel som jeg kan skubbe brød og boller meget hurtigt ind i oven. Så er ovnen ikke åben så meget, og der ryger ikke så meget varme ud.

Pizza på bagesten
Nu fik jeg så endelig taget mig sammen til at lave hjemmelavet pizza.. med god elastisk pizza mel. Heldigvis er jeg kommet ind i rytmen med brød bagning, for ellers kan det godt virke som en lidt omstændig process at lave dejen og tomatsovens fra bunden. Men det var hyggeligt med familien, varm kakao, heldagsregn og jeg skulle ikke træne dagen inden årets Eremitageløb.

Et par noter jeg gerne vil huske/forbedre:
  • Dejen skal ikke være så klistret som speltbrød, da det ellers kan være svært at rulle dejen ud med kagerullen. Jeg bruger rigeligt pizza mel så det ikke hænger fast.
  • Som dej underlag bruger jeg bagepapir, så kan pizza skovlen nemt komme ind under papiret og det hele skubbes nemt ind i ovenen. Det klistrer ikke fast da jeg har strøet mel med løs hånd.
  • Tomatsovsen skal have massere af oregano, det giver dejlig pizza stemning og smag.
  • Sovsen kan nøjes med at simre i 5 minutter. Pas på den ikke brænder på.
  • Gem chili flakes, pizzakrydderi, oregano, ekstra hvidløg, til bagefter, det kan folk selv drysse på.
  • Ovnen skal være 250 grader, og skru ned til 220 med det samme pizzaen er i ovnen. Bag cirka 15-20 minutter, ikke for lang tid da det skal være tilpas fast bund, men ikke tør. Læg mærke til pizzakanten når den skifter til brunlig.
  • Osten kan være revet almindelig ost, parmasan eller fx. primadonna. Det helt smager fint og ser rigtigt ud :-)
Italiensk tomatsovs
Jeg fulgte opskriften på pizzamel posen, og der duftede af oregano og tomat.. rigtig pizzaria stemning:
  • Opvarm olie og svits 2 løg (ca. 150 g), put resten i og lad det hele koge/simre sålænge du gider og uden det brænder på, max 1 time
  • hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 stor dåse tomat pure
  • 3 spsk oregano
  • 1 tsk basilikum, gerne friskhakket
  • 1 tsk sukker
  • salt
  • peber
Pizza dej til 2 almindelig pizzaer
Det er på samme måde som med med spelt brød, dog må dejen ikke være helt så klistret:
  • 20-30 gram gær
  • 2 dl vand. Koldt hvis man vil langtidshæve, ellers fingervarmt eller lunkent. Bland 60 ml kogende vand med 140 ml koldt vand fra hanen.
  • 300 gram pizza mel. Hvis man vil spare lidt kan man blande lidt almindeligt hvedemel i.
  • Lidt olivenolie og salt.
Topping eksempler
Som topping brugte jeg:
  • Tynde skåret friske champignoner
  • Tapas pølse og skinke som vi havde tilovers.
  • Pepporoni
  • 3-400 gram svitset hakket oksekød.. de økologiske pakker fra Netto passer perfekt til en almindelig pizza.
  • Og revet ost naturligvis :-)
Billeder
Her er lidt billeder fra det hele, først et billede af træ spatlen:

IMG_2217

Her er så pizza resultatet fortalt i billeder:

IMG_3780

IMG_3783

IMG_3786

IMG_3801

IMG_3802


Pizza resterne smager i øvrigt fint dagen efter:

IMG_3807

Pizzasten til brød
Bagestenen er også perfekt til at bage brød:

IMG_2229

IMG_2228

Bagesten til pizza, flute, boller og italiensk franskbrødSocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: