Sunday, March 21, 2010

Nu er den gal med højre knæ - er det menisken?

Dælme om ikke kirugen fik ret... nu er den gal med højre knæ! Efter han havde opereret mit venstre knæ menisk sagde han at jeg sikkert havde samme problemer med højre, men at jeg først ville opdage det senere efter venstre knæ gik i orden, for så kunne jeg yde mere.. og så ville højre knæ brokke sig! Det er præcis hvad der er sket.



P3210028

Ingen ydre påvirkninger, bare lang løbetur
Her efter den lange vinter pause 2010 var jeg endelig kommet i gang med at løbe lidt udenfor, første gang den 5. marts. Jeg startede med 8 km et par gange, så en 13-14 km og i går tog jeg så en laang tur på 1 time og 40 minutter.. forhåbentlig omkring 20 km. Det hele er i øvrigt et lidt forhastet forsøg på at forsøge at komme i form til griseløbet halvmarathon på søndag den 28 marts :-)

Turen i går var uden løbevogn og Merle så jeg kunne koncentrere mig om at løbe roligt og teste distancen. Det er jo nok over 20 år siden jeg har løbet en ½ maraton, så jeg ville gerne vide om jeg havde en chance for at gennemføre på søndag. Og egentlig gik det godt.. jeg var meget træt tilsidst, havde ondt i lårene, og en liiiiille smule ondt i højre knæ.. hvilket jo selvfølgelig gjorde mig lidt nervøs, men jeg var alligevel glad.

pulskurve-løb-Ny.lang.tur.Herstedhøje.alene-20100320


Ud og løbe dagen efter en lang løbetur
Så i dag søndag var vejret rigtig godt, og Merle ville gerne ud og løbe. Hun var jo ikke kommet med i går fordi det regnede så meget, hun blev bare inde og hyggede med mor og Elias.

Så med ømme lår og lægge løb jeg stille og roligt afsted. Kunne godt mærke de nok 20 km fra dagen før, så jeg var indstillet på en meget afslappet tur, for hyggens skyld.

Meeeeeen... efter 4-5 km begyndte det højre knæ faktisk at gøre utroligt ondt! den forfærdelige smerte som ikke skyldte ømhed eller træthed.. jeg vidste med det samme den var gal.. det er sådan på indersiden af knæet, under midten af knæet, og en indre smerte... stikkende og alligevel konstant. Meget svært at beskrive!

Nå men jeg forsøgte at løbe det væk, stille og roligt, velvidende at det kan jeg ikke med den skade! Mens jeg løb der tænkte jeg straks på det kirugen sagde dengang.. og hvorfor jeg dog ikke havde fået lavet operationen lige efter julestjerne løbet i december, jeg har alligevel holdt 4 måneders vinter pause.. dumt dumt

Jeg havde ingen problemer med venstre knæ, som jo blev opereret sidste år 22. april, det gør altså at jeg har lyst til at tage chancen med mit højre knæ - tænk hvis det også kan laves så jeg kan løbe 20 km den ene dag og 15 den næste... ville være skønt!!


Her til aften gør højre knæ stadig ondt.. det er mere end ømt, det gør faktisk ret ondt og jeg halter på højre ben! Nu må vi se om jeg overhovedet kan blive klar til at løbe ½ marathon om en uge.. jeg tvivler!

pulskurve-løb-ONDT_I_KNÆET-med.merle-20100321

Kontakt til Ortopædkirug Jens Aalberg
Nu vil jeg kontakte kirug Jens Aalberg for at få en vurdering af knæet. Han var super god til at give rådgivning og behandling sidste år, så jeg håber han vil hjælpe mig igen!

Forresten, sådan her så min træning ud de sidste 6 uger.. i mit forsøg på at komme igang igen efter vinter pausen 2010 :-)




Traening_i_gang_igen_efter_vinter_2010

Nu er den gal med højre knæ - er det menisken?SocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: