Saturday, November 28, 2009

Hjemmelavede æbleskiver - ligeså nemt som pandekager

Hvorfor har vi ikke altid lavet vores æbleskiver selv? det er jo lige så smadder nemt og hyggeligt som at lave pandekager selv!!


Der findes et hav af forslag til gode æbleskive opskrifter, jeg har indtil videre prøvet 2 forskellige, begge smagte meget bedre end købeæbleskiver. Dem man køber færdige smager af luft og dej, der er ingen god fyldig smag og duft som når man laver dem selv... så det er bare med at komme i gang.

IMG_4851


Mine æbleskive noter:
  • dejen kan røres sammen på et kvarters tid, og må gerne hvile lidt inden brug hvis der er tid til det.
  • pisk ægge hviderne og rør dem forsigtigt i dejen lige før dejen skal bruges
  • brug ikke stærk varme
  • fyld næsten hele hullet med dej
  • vend æbleskiven så snart der føles fast side, der skal løbe dej ned når du vender.. derved fås en blød rund æbleskive
  • vend dem så hyppigt du gider, giv dig god tid så de ikke får en hård skorpe
En af opskrifterne er fra bogen som kom med Scanpan æbleskive panden (til 9 styk) vi netop har købt på tilbud i Bahne Rødovre Centrum for kr.299 tror jeg det var.


IMG_4839


Opskrift på hjemmelavede æbleskiver
Der er flere andre opskrifter jeg skal have prøvet, men her er den klassiske, alt skal blandes sammen. Jeg gik ikke helt så præcist til tallene som angivet... det gav lidt over 2 gange 9 æbleskiver selvom opskrifter angiver det rækker til 9 styk:
  • 135 gr mel
  • 80 gr smør .. som jeg smeltede
  • 1,7 dl mælk
  • 3 æg (jeg brugte 2, og gemte æggehviderne, som jeg piskede stive og vendte i lige før brug)
  • 1½ tsk bagepulver.. eller man kan vist bruge natron
  • reven citron skal.. økolologisk selvfølgelig.. skal da ikke have overfladebehandlede citroner revet ned i mine hjemmelavede æbleskiver!
  • 20 gr melis (jeg brugte 3 tsk)
  • ½ stang vanilie (jeg brugte 1 tsk vanilie pulver)
  • ½ tsk kardemomme
og så kan man bruge 1 æble i tern, til lige at lægge i inden man vender æbleskiverne!! det har jeg ikke prøvet endnu, for vi havde ikke nogle æbler

men det var en stor success.. de smagte dejligt! Og Merle har ikke tidligere ville spise de æbleskiver vi har købt færdiglavet... men de her røg da lige ned hehe :-) hun var jo også med til at røre dejen, så er det nok lidt sjovere


IMG_4875

Hjemmelavede æbleskiver - ligeså nemt som pandekagerSocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: