Saturday, November 07, 2009

Nye løbesko - nødvendigt med løbetest?

Da nye løbesko skal løbes til, altså man kan forvente lidt vabler eller ondt i foden, så ville jeg ikke skifte løbesko lige op til Eremitageløbet. Men lige efter Eremitageløbet er der lige over 2 måneder til Julestjerneløbet, så det er et godt tidspunkt.


Min søde kone havde et par uger i forvejen foræret mig et par løbesko + løbetest hos enten Marathonsport eller Keiser Sport. Jeg valgte Kaiser Sport da det ligger i Brønshøj hvilket er tættere end Østerbro.

Test, løbestil og typer af løb+træning
Jeg har aldrig været til løbetest før, så jeg var spændt på hvad de kunne hjælpe med.

Inde i butikken på Frederikssundvej lagde jeg mærke til at ingen af deres sko havde prismærke på.. hmm, måske et dårligt tegn. Anyway, efter 10 minutters ventetid i deres køsystem så var det min tur.

Ekspedienten spurgte lidt om hvor langt jeg løb, hvor tit jeg løb, om jeg havde skader eller ondt, og kiggede på mine gamle løbesko. Den umiddelbare konklusion var at jeg havde det som kaldes en "neutral fod".

Jeg skulle løbe på løbebånd, først med min gamle sko, og så med 3 forskellige par sko, i 10-15 sekunder, i en hastighed som passer til det man træner i normalt. Efter hver gang kiggede vi på videooptagelserne:
  • Hvordan jeg lander.
  • Hvordan jeg sætter af. Fx. afsæt fra forfoden, fladt og vandret når der sættes af.
  • Hvordan min hæl rod står under løb. Den skal være lodret for at mindske belastning og skader.


Her tænker folk ikke på prisen
Den første sko jeg prøvede synes jeg faktisk var god, den var meget lettere og virkede bare rar. Så jeg sagde noget med "Det var da en rar sko.. kan vi prøve at ramme en sko der koster lidt under 1000 kroner.. min gamle sko kostede vist 399 på tilbud fra 699 for et par år siden. Men jeg vil godt give lidt mere for et par sko nu."

Ekspedienten blev nærmest mundlam og virkede forvirret. Hun fik forsigtigt sagt noget med ".. mm.. jeg kan prøve at se hvad vi har der passer til dig.. ". Da hun kom tilbage fra deres lager var det med lettere opgivende udtryk: "Jeg har fundet en sko til 1100, vi har slet ikke sko som koster mindre! Når folk kommer her, så tænker de ikke på prisen.".. Det var jo noget dyrere end jeg havde regnet med sagde jeg så... hvorefter ekspedienten igen overrasket men venligt fik sagt noget lignende "jeg kan ikke finde nogle sko som passer til dig i det prisleje.. altså det er jo spild af tid så..".

Altså helt klart: hvis du ikke vil købe den sko som jeg finder til dig, uanset prisen, så skal vi stoppe løbetesten nu! hehe.. tror nok jeg blev lidt overrasket, og besluttde mig så for at give ekspedienten det samtykke hun ledte efter "ok.. så prøver jeg de sko du finder, tror det er ok med konen at vi bruger lidt ekstra penge denne gang"...

Undersøg hvilken type fod du har
Så jeg havnede med et par Asics Gel 3010 sko til vejledende pris krober 1400.. sko som kan købes til 1050 på nettet..(og de var en dag på lager da jeg kiggede) men det krævede jo så at jeg havde kunne finde frem til dem. Så hvordan gør man lige det...

Der er i hvert fald en god guide til løbestil og fodtype på løbeshopdk. Der er god forklaring af hældning indaf (overpronation), neutral eller supination (foden hælder udaf). For eksempel:
Foden falder indad

- kaldes overpronation... Denne fod overpronerer, dvs. falder for meget ind mod indersiden. Trykket på foden er størst på indersiden.
...
Hvilken løbesko?

Pronerer du, skal du have en såkaldt anti-pronationssko. Den er bygget stift op på indersiden, så den støtter og forhindrer foden i at pronere. Og den har også en kile under svangen, så foden bliver rettet lidt op. Endelig har den en stiv hælkappe, der holder foden på plads.

I kaiser sport fandt de frem til at jeg var tæt på neutral fod, men valgte alligevel at anbefale en sko med let kile på indersiden. Det skyldes blandt andet at min gamle sko har en let kile på indsiden af skoen, en såkaldt footbridge, og jeg havde aldrig haft problemer med den sko.

Så konklusionen på onlineguide og vejledning hos Kaiser sport er: min fod har det som kaldes let overpronation, hælder en anelse indaf, hvilket er typisk for platfodede og generelt for 70% af alle løbere.

Køb løbesko på nettet
Så efter man har uddannet sig med viden om sine fødder, fx. let er Neutral så er der meget gode muligheder på diverse webshops. For eksempel hos løbeshoppen er der mulighed for begrænse sin søgning til løbestil/fodtype/pronationstype/mængde af træning/størrelse, derefter vil den vise hvilke sko der anbefales. Det er genialt! Jeg har også set grafik hvor man slider tendens til pronation på en skala, men jeg kan ikke huske hvor det var.

Abonner på dine løbesko
Man siger at en løbesko holder i hvert fald 1000 km, men det skal vurderes ved at se og mærke på skoen. Med i gennemsnit 10 km løb per uge, eller 500 km per år, så skal jeg allerede have nye sko om 2 år. Man skulle næsten tro der var et marked for "abonnement på sko", altså hvis man løber meget, så får man automatisk (og til en bedre pris end onlinesalg) tilsendt nyt sæt sko hvert ny periode som man selv kan fastsætte. Var det måske noget værd at forsøge for en eksisterende online shop :-)

Sko på tilbud
Næste gang vil jeg gå efter sko på tilbud.. der kan man få en god sko til nok omkring halv pris i forhold til for eksempel Kaiser sport. Men for at undgå skader kræver det som nævnt at du lige sætter dig ind i hvilken løbestil/distance/skavanker du har.. men når du først ved det er der mange penge at spare på køb af løbesko!


Nye løbesko - nødvendigt med løbetest?SocialTwist Tell-a-Friend

1 kommentarer:

Lene Magle said...

Kan kun give dig ret i at man bør købe løbesko på nettet. Men synes nu det er godt lige en at få lavet testen en enkelt gang, så nu hvor du ved du skal have neutrale sko, så kan du jo bare finde dem på nettet næste gang.

Synes Runforest.dk er et godt sted at se efter løbesko.