Sunday, June 08, 2008

Må man hilse på en svagtseene kondi løber?

Jeg hører til dem som hilser på andre når jeg færdes i skoven, både når jeg går tur, cykler eller løber en tur. Jeg tror det er af høflighed, det virker naturligt for mig i hvert fald. En hilsen er ikke altid med lyd, ofte er det blot en løftet hånd for at markere!

Når jeg cykler hilser jeg også for at signalere at jeg har set folk, signalere at jeg har overskud til at hilse og dermed også overskud til at passe på hvor jeg kører. Det, sammen med at jeg sagtner farten og kører til siden, håber jeg gør at folk bliver mindre utrygge når jeg cykler forbi!

Det er også meningen at en hilsen skal skabe tryghed og afslappethed, men i dag gik det slet ikke som jeg regnede med. På en grussti i Vestskoven løber jeg mod en svagtseende kondiløber, jeg kan se han løber stille og roligt, og med en blindestok. Jeg trækker lidt til siden, bemærker at man kan høre mine skridt i gruset, så jeg regner med han har hørt mig komme løbende. Da jeg er nogle meter fra ham siger jeg "Dav".. han giver et kæmpe spæjt og nærmest stopper øjeblikkeligt med stokken frem for sig! "Nej nej - jeg sagde kun Dav - det må du undskylde" .... jeg var helt bange for han vred fod eller knæ om eller noget, jeg håber det ikke!! "Helt i orden" siger han, og lunter videre... puha!

Nu ved jeg ikke rigtig om jeg skal hilse på en svagtseende løber en anden gang? Men ok, det var også første gang nogensinde jeg mødte en svagtseende løber, så mon det skulle ske igen... undtagen det er den samme og så hilser jeg nok ikke!

Forresten havde jeg ikke Merle med i dag, så det var uden løbevogn. Det blev faktisk en meget hurtig tid, der røg næsten 5 minutter af turen som normalt varer omkring 70 minutter! Det var meget varmt og solrigt, men jeg nyder at kæmpe mod varmen, løbe efter skygge og mærke sveden piple.. det er skønt!

Må man hilse på en svagtseene kondi løber?SocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: