Monday, June 30, 2008

Hvor længe holder økologisk gær egentlig?

Hvor længe økologisk gær holder kan jeg ikke svare entydigt på, men jeg besluttede mig for at teste det.

Jeg lavede første test med det gær jeg havde tilovers fra Merles dåb. Det kunne holde sig til den 21. april, og jeg brugte det den 1. maj:

Det var samme Camilla Plums spelt brød opskrift som tidligere, tilpasset med den mængde vand som passede til det speltmel jeg har købt på Grandtofte gård butik (hvor salt og gær i øvrigt også er købt):

  • 42 g frisk økologisk gær (rapunzel)
  • 600 ml vand
  • 3/4 spise ske fuld ubehandlet middelhavs salt
  • 800 gr spelt mel
Og selvom gæret var næsten 10 dage for gammelt, var der absolut ingen problemer, brødet blev som det plejer - luftigt og lækkert!

Og så her forleden dag, lavede jeg samme test for anden gang! Det samme gær, dog købt i Egefeld, som jo har åbnet butik i Spineriet i Valby, lige op og ned af hvor jeg træner boksning 1-2 dage om ugen i fitnessdk.. perfekt! Og så med det spelt finax økologisk mel som jeg har brugt før. Nå men denne gang var gæret kun holdbart til den 7. juni, så altså 3 uger for gammelt!! Der var ingen tegn på mug eller noget skummelt - så det skulle prøves :-) joo vi er jo blevet lidt hærdede efter at have passet, plejet og brugt surdejen som lever i vores køleskab - nu på 2. måned :-)

Og sørme så.. ingen problemer overhovedet, speltbrødet smager igen faktastisk :-) Dejen lavede jeg den 28. juni om aftenen, lod den hæve koldt i viktualierum og dagen efter kl. 14 var dejen perfekt luftig og med massere af spelt tråde :-) Og som sagt selve brødet smagte helt skønt samme eftermiddag, vi har spist videre på det i dag mandag og og resten er frosset nu!

Så tøv lige med at smide det gær ud hvis det altså ikke er fordærvet... skal nok skrive/opdatere her hvis vi bliver syge hehe

Hvor længe holder økologisk gær egentlig?SocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: